Få løst opgaverne i hjemmet af andre private til attraktive priser. Du kan nu oprette din opgave helt gratis!

Alt du bør vide om ansvarsforsikring og hvorfor du bør have én

Alt du bør vide om ansvarsforsikring og hvorfor du bør have én

Dette indhold er sponsoreret

Der kan være mange begreber at holde styr på, når man for første gang skal til at tegne sine egne forsikringer. Boligforsikring, bilforsikring, indboforsikring, rejseforsikring, ansvarsforsikring – ja, der findes nærmest ikke den type forsikring, man ikke kan tegne. Din ansvarsforsikring vil som regel – men ikke altid – være en “indbygget” del af din indboforsikring. Det afhænger dog af hvilket forsikringsselskab, du vælger at tegne din ansvarsforsikring hos. 

Uanset hvad er en ansvarsforsikring rigtig god at have. Den kan for eksempel hjælpe og dække dig, hvis du har lavet en skade i forbindelse med, at du har serveret til et bryllup og kommer til at lave en plet på brudekjolen, eller hvis du har lånt naboens bil til at køre på lossepladsen og er kommet til at lave en bule i bilen. I sådanne tilfælde er det ansvarsforsikringen, der dækker dig, og du bør derfor være opmærksom på, om den er inkluderet i din indboforsikring eller ej. Du kan læse meget mere om dine muligheder for at få en god ansvarsforsikring på https://heyforsikring.dk/ansvarsforsikring.

Hvordan dækker en ansvarsforsikring?

Grunden til, at en ansvarsforsikring hedder ansvarsforsikring er, at den dækker det ansvar, som du står med, hvis du kommer til at lave en skade på en anden person eller en anden persons ejendel. Det vil typisk være i tilfælde af, at du har ansvaret for at sørge for en erstatning af det, der er blevet beskadiget. Hvad enten det drejer sig om udskiftningen af en bilrude eller noget helt andet. 

Mange tænker automatisk på bilforsikring, når de hører ordet ansvarsforsikring, men den er også aktuel i mange andre sammenhænge, som ikke har noget med biler at gøre. Det kan for eksempel være aktuelt for dig, der er hundeejer at tegne en hundeansvarsforsikring, så du er dækket, hvis din hund er ansvarlig for en skade på en person eller en persons ejendele. 

Hvad koster en ansvarsforsikring?

Prisen for en ansvarsforsikring afhænger af mange forskellige parametre. Først og fremmest er den afhængig af, om den er inkluderet i din indboforsikring eller ej. I så fald kan du som regel få en rigtig god pris, da de to forsikringer kan kombineres på denne måde. Prisen afhænger også af, hvad forsikringen skal dække. En personlig ansvarsforsikring vil typisk ikke koste så meget som en ansvarsforsikring til din bil, ligesom en ansvarsforsikring til hund eller knallert også vil være noget billigere.

Lovpligtige ansvarsforsikringer

I Danmark er det bestemt ved lov, at man skal have en ansvarsforsikring til bil. Dette gælder både for dem, der ejer sin egen bil, men også hvis man lejer eller leaser sin bil. Bilansvarsforsikringen skal nemlig dække det ansvar, som du – som fører af bilen, uanset om den er ejet eller lejet – står med, hvis du kommer til at lave en skade på andre. Hvis ikke du har en betalt ansvarsforsikring for den bil, du kører i, vil politiet kunne standse dig og give dig en bøde for manglende forsikring. Du vil desuden blive registreret hos FDM som fører af en bil med manglende forsikring.

Derfor bør du have en ansvarsforsikring

Som bilejer er det naturligvis en selvfølge, at du skal have en ansvarsforsikring, fordi det netop her er et lovkrav. Ansvarsforsikring til bil følger typisk med, når du tegner en kaskoforsikring til din bil, men også her skal du være opmærksom på, om det er tilfældet eller ej. 

Det er rent faktisk også et lovkrav, at du har en hundeansvarsforsikring, hvis du ejer en hund. Denne forsikring skal dække dig, hvis din hund gør skade på andre dyr, mennesker eller andre personers ejendele. Det er et krav, at du har en hundeansvarsforsikring senest når din hund er fire måneder gammel.

Derudover er det en rigtig god idé at have en personlig ansvarsforsikring, så man kan få dækket de udgifter, man måtte have i tilfælde af, at man pludselig står med ansvaret for en skade på en anden person eller lignende. Når du står med ansvaret for en skade, står du nemlig også med de udgifter, som måtte følge med en eventuel erstatning. Og disse udgifter kan potentielt løbe op i nogle meget høje beløb – og derfor kan det rigtig godt svare sig at tegne en god ansvarsforsikring.