Få løst opgaverne i hjemmet af andre private til attraktive priser. Du kan nu oprette din opgave helt gratis!

Sådan får du nemmest rene fliser

Sådan får du nemmest rene fliser

Klimaet i Danmark, hvor det i gennemsnit regner næsten hver anden dag, kan være en udfordring for dem der har lagt fliser i indkørslen eller på terrassen. I hvert fald hvis de går op i at holde dem rene og præsentable. Det fugtige og regnen giver nemlig algedannelsen optimale vilkår, hvor flisepest på ingen tid risikerer at have gjort dine ellers pæne fliser møgbeskidte. At rense fliserne kan dog godt være et større arbejde, og noget som kræver både tid og mange kræfter, hvis ikke du ved hvordan det gøres mest effektiv. Derfor giver vi dig i artiklen her en række råd til, hvordan du nemmest får foretaget en fliserens

Behandl i varm vand

Selvom fliserne er hårde og bastante, er det ikke ensbetydende med, at de kan holde til hvad som helst. Du kan altså ikke bare hælde noget lunken vand og noget vaskemiddel ud over dine fliser, for derefter at skrubbe dem med udendørs kosten. Mange typer fliser tager nemlig skade ved traditionelle koldtvands rensninger, og netop derfor tager flere specialiserede firmaer i fliserens varm vand i brug, når fliserne skal renses. Ved hjælp af en særlig hedvandsrensning, hvor vandet bliver 90 grader varmt, renser flere firmaer med speciale i fliserens således fliserne skånsomt. Benytter man varmt vand, behøver trykket nemlig ikke at være så højt, hvilket gør denne metode mere skånsomt for overfladen på dine  fliser.

Den rette behandling er afgørende

Det er selvfølgeligt ikke nok at skrubbe fliserne i varm vand. Nøjes du med dette, kan det godt være at de ved første øjekast ser pænt ud, men du vil hurtigt erfare at det ikke er særlig holdbart. Vand alene er nemlig ikke nok til at udrydde flisepest fuldkommen, og hvis ikke flisepesten er kommet fuldstændig til livs efter behandlingen, vil den lynhurtigt vokse og sprede sig igen. Netop derfor bør du altid efterbehandle dine fliser med et algemiddel, for at sikre at alle de mikroskopiske rester af flise pesten forsvinder.

Imprægner og forebyg med fremtidige angreb

Når først flisepesten er kommet til livs og fliserne er pæne og rene, er det selvfølgeligt i din interesse at de forbliver pæne så længe som muligt. Her er næste skridt at imprægnere dine fliser, for at gøre fliserne mere modstandsdygtige. Der findes flere finde imprægneringsvæsker til fliser, som du også selv kan købe i de lokale byggemarkeder. De gode af dem sikrer fliserne godt mod både vand og fugt, og nogle endda mod olier, hvilket kan være smart ved fliser nær garagen eller i indkørslen. Er du efterfølgende varsom, samt løbende får imprægneret dine fliser, er der gode chancer for at fliserne kan holdes rene og fri for flisepest i op til 30 år herefter.