Få løst opgaverne i hjemmet af andre private til attraktive priser. Du kan nu oprette din opgave helt gratis!

Sådan indretter du et hjem med personlig stil

Sådan indretter du et hjem med personlig stil

Det kan være en stor opgave for mange mennesker at indrette sit hjem, hvis man ikke lige har en naturlig flair for det. Man skal både tage stilling til hvad man mangler og skal købe til sit hjem, men man skal også tænke over hvordan det skal se ud. Derfor kommer der her en kort guide til hvordan man nemt indretter et hjem med personlig stil, hvis man ikke lige er så naturlig skarp til det. 

Møblerne

Det er svært at ændre meget på vægge og gulve når man flytter ind i et nyt hjem, og derfor er interiøret i hjemmet et af de nemmeste steder at udtrykke personlig stil. Det kan man gøre ved for eksempel at investere i et plankebord og dertilhørende bænk, som man selv designer. Hvis man har hænderne skruet ordentlig på, kan det også give et fedt udtryk at bygge møblerne selv. Alternativt er der masser af steder på nettet og i gadebilledet hvor man kan købe gamle møbler og sætte dem i stand og male dem selv. Først og fremmest får man et møbel, der er helt unikt, men derudover kan man også spare nogle penge og sidst men ikke mindst, skaber man lynhurtigt et meget personligt udtryk i hjemmet.  

Farverne

Et andet vigtigt element i indretningen af dit hjem er farverne på væggene. Den knækkede hvid er et klassisk farvevalg, og helt sikkert også det sikreste, men hvis man hungrer efter et mere personligt udtryk, er farver på væggene en af de hurtigste veje dertil. Hvis man er til det mere nedtonede og simple udtryk, kan en variant af hvid, grå eller beige stadig give et personligt touch. Hvorimod hvis man er til lidt mere knald på farverne, er det kun fantasien der sætter grænser. Der er ingen forkerte valg når det gælder farver til væggene, og husk at det altid kan males over igen hvis man bliver træt af det.

Kunst

Hvis man går meget op i at have en unik og personlig stil, er det en god idé at gå i gang med at købe kunst ind, da kunst er noget af det mest personlige man kan købe. Man kan for eksempel blande ting fra lokale og mere kendte kunstnere, så man på den måde kan kuratere et anderledes, og mere personligt, udtryk i hjemmet. Det kan også være man synes det er sjovt at støve skæve ting op på loppemarkeder, som man blander med den dyre designklassiker eller det nyproducerede møbel, og så kan man på den måde få en mere personlig stil i hjemmet.