Få løst opgaverne i hjemmet af andre private til attraktive priser. Du kan nu oprette din opgave helt gratis!

Spar penge på vinduer og døre online

Man siger normalt at kvalitet koster, og det gør sig måske ekstra meget gældende, når man taler om vinduer og døre. Vinduer og yderdøre skal holde i mange år, og samtidig bliver de udsat for både vind og vejr, hvilket stiller store krav til både materialer og fremstilling. Heldigvis kan du spare mange penge ved at købe vinduer og døre online – og du behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Hvorfor kan man spare penge online?

Det er ikke en selvfølge at vinduer og yderdøre er billigere online, men der er en generel tendens til, at priserne er lavere online. Dette er ikke bare en tilfældighed, for der er adskillige faktorer, som spiller ind.

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at det er billigere for en virksomhed at sælge deres varer online end at eje en fysisk forretning. Årsagen til forskellen skal findes i driftsomkostningerne, som er lavere for webshops, der eksempelvis ikke skal betale for butikslokaler eller ekspedienter.

Vinduer og yderdøre er også billigere online, da der er en større konkurrence. Hvis du vil købe vinduer eller døre i et byggemarked, har du kun nogle få muligheder, der afhænger af hvor du bor. Når du handler online, får du adgang til forhandlere i hele Danmark – og du har endda også mulighed for at handle i udlandet, selvom dette vil medføre større leveringsomkostninger.

Det er vigtigt at huske på, at der ikke er garanti for, at du får de bedste priser blot ved at vælge en webshop, så brug eventuelt en smule tid på at finde den billigste shop. Du kan f.eks. altid finde billige vinduer på Sparvinduer.dk eller et godt tilbud på døre til boligen.

Hvordan vælger jeg vinduer og døre online?

Det er ikke kun en fordel at købe vinduer og døre online, og der er blandt andet den ulempe, at du ikke har mulighed for at se vinduerne og dørene i virkeligheden. Derudover skal du også være forberedt på, at du selv skal læse en smule om vinduerne, for der står ikke en ekspedient klar, som kan hjælpe dig med at vælge. Heldigvis behøver det ikke være en umulig opgave, for der er masser af tilgængelige ressourcer, og derudover har du også oftest mulighed for at kontakte forhandleren via mail eller telefon, hvis du har brug for hjælp.

Når du køber vinduer og døre online, skal du først og fremmest være opmærksom på materialer på vinduer og døre. Før i tiden var det eksempelvis mest udbredt at købe vinduer i træ, men flere og flere vælger i dag at købe vinduer, som er lavet af aluminium udvendigt og træ indvendigt. Fordelen ved denne løsning er, at man får et vindue, som stort set ikke kræver nogen form for vedligeholdelse, mens vinduer skal males, hvis de er lavet af træ udvendigt.

Ud over materialer, skal du også overveje, om vinduet skal have andre funktioner. Det er blandt andet muligt at få vinduer med lydisolering, solafskærmning og mange andre funktioner.

Opmåling til nye vinduer

Du skal almindeligvis selv indtaste målene på dine nye vinduer, hvis du handler online. Dette betyder naturligvis også, at du skal kende målene på dine ny vinduer, men heldigvis findes der masser af guides til opmåling af vinduer online.

Hvis du ikke føler, at du har mod på selv at tage mål til vinduer, er det muligt at hyre en håndværker til at gøre det for dig. Herefter er det nemt at bestille vinduerne online, og du er helt sikker på, at de passer til dit hus.