Få løst opgaverne i hjemmet af andre private til attraktive priser. Du kan nu oprette din opgave helt gratis!

Tømrer: få flere opgaver med tre nemme skridt

Tømrer: få flere opgaver med tre nemme skridt

Det kan være nervepirrende, når slutningen af måneden nærmer sig. Den følelse kender de fleste selvstændige sikkert, lige meget om det er inden for tømrerfaget eller noget andet. Om du er nystartet selvstændig tømrer eller har været i gang i mange år, har du sikkert oplevet nogle måneder, hvor det bare har stået lidt mere sløjt til end normalt.

Der er dog lys for enden af tunnellen. Med nogle få simple tiltag kan du få gang i arbejdet igen og sikre dig, at du har en stor stak fakturaer, der skal sendes ud sidst på måneden.

Noget at det vigtigste er også, at du får tid til at lave det, du elsker – nemlig tømrerarbejde. Al tiden skal ikke gå til administrative opgaver og søgning efter opgaver og kunder. Derfor er vores tre råd ikke noget, der kræver al din tid og opmærksomhed, når først du har fået det op at køre. Det handler kort sagt om at gøre dig bemærket på markedet og få en lille smule hjælp til at blive sat i forbindelse med nye kunder. Kast dig ud i det, tag dig tid til det, og nyd, hvordan dit firma pludselig får fart på.

1) Brug en opgaveportal

En opgaveportal er et websted, hvor privatpersoner og virksomheder opretter opgaver inden for utallige brancher. En portal som Colego til tømrere og andre praktiske brancher sætter kunderne i forbindelse med tømrervirksomheder. Colego gennemgår opgavebeskrivelsen fra kunden og sender den herefter i budrunde hos relevante virksomheder.

En opgaveportal som Colego er praktisk for dig, der gerne vil have flere opgaver, men ikke helt ved, hvor du skal finde dem henne – eller hvordan. Med Colego bliver du en del af et enormt kartotek af kunder, der løbende opretter nye opgaver, du kan byde ind på. Du styrer derfor selv, hvilke og hvor mange opgaver du vil byde på, og dermed hvordan din kalender skal se ud.

2) Boost din synlighed på nettet

Når du skal sørge for at være synlig på nettet, vil det sige, at potentielle kunder skal kunne finde dig, når de søger efter en tømrer online. Noget af det, du kan gøre, er at få såkaldte backlinks. Det betyder, at andre websteder linker til dit websted. Det er noget, Google rigtig godt kan lide og derfor belønner, når de skal vælge hvilke sider, der skal ligge øverst i søgeresultaterne. Jo flere relevante og gode links, jo bedre placering i Google. Hør dig for ved lokale industriforbund, bliv sponsor for et lokalt sportshold og kontakt dine leverandører og lokale partnere.

Og netop placeringen i Google er vigtig for din virksomhed. Når en kunde leder efter en tømrer til at klare en opgave, er der ingen grund til at scrolle helt ned i bunden af siden, hvis der er en relevant virksomhed øverst.

Du kan også gøre meget ved dit websted, som gør dig mere synlig. Her kan du med fordel sætte dig ind i disciplinen SEO (Search Engine Optimization – søgemaskineoptimering). Det betyder, at du optimerer teksterne på din hjemmeside – fra overskrifter til selve teksten – med bestemte nøgleord og relevante sider, som Google kan bruge til at få dig vist i en bedre placering.

Sidst men ikke mindst er der de famøse sociale medier. Især Facebook bruges meget til at finde oplysninger om virksomheder, læse anmeldelser og se tidligere arbejde via blandt andet billeder, så det kan være en god investering at få sat en god Facebook side op til din virksomhed.

3) Bliv kendt i lokalområdet

En nem måde at blive kendt i lokalområdet er ved hjælp af et mellemled som Colego, som vi har nævnt ovenover.

Du kan også efterlade et ”virtuelt visitkort”: få dine kunder til at give en anmeldelse af dit arbejde på nettet – for eksempel på din Facebook-side eller Trustpilot.

Det er også som del af vores råd ovenover om synlighed på nettet, at du kan arbejde på lokalområdet. Google har en bestemt måde at vise virksomheder på, når potentielle kunder laver en søgning på for eksempel ”tømrer + lokalområde”. Sørg for, at din virksomhed er på Google Maps, og at dine oplysninger er opdaterede. Så er det meget nemmere for dine kunder at finde dig.