×

Ugyldig mailadresse eller adgangskode


Hvad er handyhand.dk

handyhand.dk er Danmarks største formidler af kontakt mellem private, der har brug for praktisk hjælp og private, der vil hjælpe. Vi har flere hundrede, der får hjælp hver uge og flere tusinder, der tilbyder deres hjælp. Se hvordan det virker

Skal jeg betale SKAT

Det er vigtigt, at du overholder reglerne for opgivelse af indkomst til SKAT – også, når du har et fritidsarbejde! 

handyhand har kigget lidt på reglerne, så du kan være sikker på at gøre det rigtige med din indtjening som handyhander. Husk, at hvis du er i tvivl, så kig forbi skat.dk eller ring til dem.

Hvor meget må jeg tjene?

Hvor meget du må tjene uden at betale skat, afhænger af din personlige økonomiske situation. Er du under uddannelse eller på dagpenge? Måske på efterløn, er modtager af førtidspension eller folkepensionist med lyst til at arbejde videre? Der er forskellige regler for alle situationer. Desværre findes der ikke en rød “skattetråd”, når du arbejder som handyhander. Derfor anbefaler vi, at du altid tjekker med SKAT.

Husk, at hvis du tjener over 50.000 kr. som handyhander, skal du momsregistreres. Læs mere om momsregistrering her

B-indkomst til fritidsjobs

B-indkomst er en indtjening, man kan have ved siden af sin A-indkomst, og som der ikke er betalt skat og AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) af ved udbetalingen. Er du handyhander og har modtaget et honorar, skal du selv angive B-indkomsten, og du skal selv sørge for indbetalingen. Læs mere om A- og B-indkomst og hvordan du foretager indbetalingen her

Husk, at det er nemmest, hvis du forskudsangiver din forventede indtjening i rubrik 12 (honorarindtægter) i din forskudsopgørelse.

Er du under 16 år

Er du under 16 år, må du gerne arbejde skattefrit i private hjem, men kun for private personer f.eks. venner, naboer eller familiemedlemmer. Som 16-årig kan du også have anden indkomst ved siden af, som du skal betale skat af – f.eks. hvis du arbejder for en virksomhed. I det tilfælde skal du betale skat uanset hvad. Også hvis du arbejder i din families virksomhed. Læs mere her: Unge under 16 år kan arbejde skattefrit i private hjem

Er du S.U. modtager…

Er du studerende eller modtager du S.U. må du ikke tjene mere end dit fribeløb. Udregn dit fribeløb her 

Fribeløbet udregnes fra januar til december. Husk på, at hvis du tjener mere end dit fribeløb, kommer du til at betale noget SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

Er du folkepensionist

Som folkepensionist, har du også lov til at arbejde skattefrit, men kun op til 10.200 kr. om året.

Læs mere om reglerne for at tjene penge som folkepensionist her

Det betyder ikke noget, at du modtager folkepension, og du kan arbejde for flere – så længe du opfylder alderskravet som pensionist og ikke tjener over det fastsatte beløb.

Du skal dog være klar over, at hvis du ejer en virksomhed, hvor du tilbyder ydelser som f.eks. rengøring, gartneri, landbrug eller tømrervirksomhed eller er ansat i en sådan virksomhed, er det ikke muligt at konvertere en del af dine ydelser til skattefrit arbejde! Det gælder også, hvis du udfører opgaver under ordningen med håndværkerfradrag, hvor private kan trække udgifter til mindre arbejder fra i skat.

Hvem er skattepligtig?

Som handyhander er du alene ansvarlig for at afregne skat, moms og AM-bidrag til SKAT.

Tjek med SKAT

Skattereglerne ændrer sig hele tiden. Det er vigtigt, at du har styr på reglerne, da der er så mange forskellige omstændigheder, som gør sig gældende for, hvor meget du må tjene og ikke tjene. Det er ALTID SKAT der har det afgørende ord, og derfor anbefaler vi altid, at du tjekker med SKAT.