Rengøring af badeforhæng

Badeforhæng kan nemt gå hen og blive snavsede. De hænger tæt på gulvet, bruges flittigt og nogle forhæng er ovenikøbet også en tand for lange. Inden du kaster dig ud i at købe et splinternyt, er det værd at forsøge sig med en omgang rengøring. I de fleste tilfælde kan en kærlig hånd nemlig gøre underværker for dit badeforhæng. Heldigvis behøver det heller ikke betyde kemikalier i dyre domme, men tværtimod midler som de fleste allerede har stående under vasken.

En tur i vaskemaskinen

En nem og hurtig løsning til et renere og pænere badeforhæng er at give det en tur i vaskemaskinen. Tilføj blot en til to deciliter citronsyre til tromlen i stedet for sæbe, og kør en 30 graders vask. Du kan med fordel putte en stak håndklæder med, der også kan blive stive af kalk og trænge til en tur. Efterfølgende vaskes en gang på helt normal vis - denne gang med sæbe. Forhænget og håndklæderne er nu blevet gode som nye, bløde og velduftende. Endnu en fordel ved denne metode er at selve vaskemaskinen ovenikøbet afkalkes på en og samme tid.

Få hjælp af en Handyman

Afkalkning af badeforhæng

Er dit forhæng blevet gult i kanterne og så stift, at det næsten kan stå på egen hånd? Det skyldes al den kalk, der findes i vandet. Det sætter sig på forhænget efter hvert brusebad, og er med til at gøre det stift og grimt. Det er derfor en god ide, at afkalke sit forhæng indimellem. Som nævnt ovenover kan du nemt give det en tur i vaskemaskinen, men vil du give dit forhæng en ekstra tand rengøring, så skal du ty til eddike. Eddike har en sur ph-værdi, og der skal netop syre til at opløse kalk og sæberester. Derfor er eddike det mest effektive middel til at afkalkning af dit badeforhæng.

En billigere løsning er at anvende eddikesyre frem for almindelig eddike, som desuden også indeholder sukker. Læg dit badeforhæng i en balje med en liter varmt vand samt en deciliter eddikesyre. Lad det ligge i blød her i et par timer, mens kalk og snavs fjernes fra forhænget. Herefter skal eddikeresterne og -lugten fjernes helt. Det kan du vælge at gøre ved at give forhænget en tur i vaskemaskinen. Alternativt kan badeforhænget snildt også vasket ved håndkraft under bruseren. Husk blot et par handsker, da eddikesyre ikke er det blideste og bedste mod hænderne.

Forlæng dit badeforhængs levetid

Hvis du vil spare lidt penge og beholde dit badeforhæng længst mulig, er det altså en god ide løbende at holde det på et nogenlunde niveau af renhed. Vask dit forhæng jævnligt, når du alligevel har et par håndklæder, der skal have en tur i vaskemaskinen. Således undgår du, at bakterierne hober sig op og begynder at lugte. Derudover undgår du at skulle udføre den helt store omgang rengøring alt for ofte og kan i stedet hver dag nyde en renere bruseniche. Vedligehold dit forhæng med en vask i ny og næ, og nyd dine bade i rene omgivelser.

Ønsker du hjælp til at løse en opgave vedr rengøring

På HandyHand tilbyder private billig hjælp til at løse opgaver

Du kan gratis oprette din opgave her og lade handyhanderne kontakte dig med bud

Nedenstående er et udpluk af dem som tilbyder deres hjælp indenfor kategorien Rengøring