Fjern tyggegummi fra tæppe

Måske har du prøvet at træde i et stykke tyggegummi? Er det tilfældet, er du også klar over, hvor klistret tyggegummi er, og hvor svært det kan være at fjerne igen. Af samme årsag er tyggegummi sandsynligvis ikke noget, du ønsker at se klistret fast til dine møbler – specielt ikke gulvtæppet. Har du børn i huset, er der dog en vis sandsynlighed for, at du kommer til at stå over for problemet. Her på Handyhand får du nogle tips til, hvordan du kan fjerne tyggegummi fra dit tæppe.
Dette skal du bruge:
  • WD-40
  • Neglebørste
  • Evt. føntørrer
eller
  • Fryser
  • En kniv
  • Rensebenzin

Brug WD-40

Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan fjerne tyggegummi – eller rester fra tyggegummi – fra dit tæppe. Hvis du skal bruge en hurtig, nem og yderst effektiv metode, kan du overveje at bruge WD-40. WD-40 er en spray, som du kan bruge til at sprøjte ud over tyggegummiet. Du kan eventuelt starte med at teste sprayen et ubetydeligt sted på tæppet, således at du er sikker på, at tæppets materiale kan klare denne behandlingsmetode.

Du starter med at sprøjte en pæn mængde af WD-40 på området, hvor tyggegummiet sidder. Derefter skal du lade sprayen virke et par minutter. Efter kort tid kan du finde en neglebørste, som du forsigtigt bruger til at skrubbe pletten af dit gulvtæppe. Du bør desuden skrubbe i samme retning hele tiden, hvortil du ikke skal være for hård i dine bevægelser, da det kan beskadige tæppet. Processen kan eventuelt gentages, hvis der stadig er rester af tyggegummi tilbage efter første behandling med WD-40.

Få hjælp af en Handyman

Brug din føntørrer til at smelte tyggegummiet

Hvis du har fået fjernet det meste af tyggegummiet, men der stadigvæk sidder små tyggegummirester fast i tæppet, kan du ligeledes prøve dig frem med varme. Du kan eksempelvis bruge din føntørrer, som du skal tænde og pege direkte på området, hvor der stadigvæk sidder tyggegummi. Føntørreren vil herefter smelte tyggegummiet. Du skal dog huske at undersøge, hvilket materiale dit tæppe er lavet af, således at du ikke kommer til at smelte dit tæppe. Har du et tæppe lavet af naturmaterialer, bør du ikke opleve dette problem. Når tyggegummiet er smeltet, kan du begynde at skrabe det væk med en plastikpose. Forhåbentligt vil tyggegummiet klistre sig fast til plastikposen. Dette er en proces, du bør gentage et par gange, indtil tæppet er rent.

Frys tyggegummiet

Det er ikke let at smide dit gulvtæppe i fryseren, hvorfor du må ty til andre metoder. Frysemetoden er dog stadigvæk en god idé, men den virker bedst, hvis tyggegummiet ikke er dybt begravet nede i tæppet. Du kan forsøge at fryse tyggegummiet ved at lægge en pose med frosne grøntsager – eller en pose med isterninger – ned på området, hvor tyggegummiet sidder fast. Når tyggegummiet er blevet hårdt, er det lettere at fjerne det. Har du stadig problemer med at fjerne tyggegummiet, kan du bruge en kniv til at skrabe resterne af med.

Du kan eventuelt slutte af med at gnide lidt rensebenzin på området, hvor tyggegummiet har siddet, således at du sikrer dig, at pletten forsvinder fuldstændigt. Du bør ligeledes huske at teste, om dit gulvtæppe kan tåle rensebenzin.

Ønsker du hjælp til at løse en opgave vedr rengøring

På HandyHand tilbyder private billig hjælp til at løse opgaver

Du kan gratis oprette din opgave her og lade handyhanderne kontakte dig med bud

Nedenstående er et udpluk af dem som tilbyder deres hjælp indenfor kategorien Rengøring