En ny hundehvalp er en skøn tilføjelse til enhver familie. En ny hvalp skal dog trænes til sit nye hjem og gøres stueren, så man undgår en masse ulykker indendørs. Du kan her læse mere om tips og tricks til at toilettræne din hundehvalp.
Hvordan toilettræner man en hvalp?
Den bedste måde at lære en hund enhver form for nye ting, er ved at sætte rutiner op. Når hvalpen bliver vant til et bestemt mønster, så vil den automatisk kunne gøre det som del af sin natur. Det samme gælder med at gøre den stueren. Følgende råd kan bruges til at toilettræne din hvalp:
1. Brug det samme sted hver gang
Træn din hvalp til, at akten skal ske samme sted hver gang. Det behøver selvfølgelig ikke gøre sig gældende resten af hundens liv, men det er et godt trin til at toilettræne en hvalp.
Tager hvalpen hen til samme sted hver gang, uanset om det er indendørs eller udendørs, hver gang den skal tisse eller gøre stort, så lærer den at det ikke skal ske på andre steder. Du kan eventuelt også bruge de samme ord eller sætninger, når du tager hvalpen ud til det valgte sted.
2. Hold øje med din hvalp
I starten er det også vigtigt at holde øje med din hundehvalp. Du skal reagere på tegnene, når din hvalp skal ud og tisse. Kig derfor efter om hvalpen bevæger sig nervøst rundt, snuser i afkrogene, går i cirkler, eller forlader rummet selv. Når din hvalp udviser disse tegn, så tag den med hen til dit valgte sted fra det forrige trin.
Efterhånden vil hvalpen forbinde dette sted med at den skal tisse eller gøre stort. Det er ofte en process der tager tid, men det er vigtigt at fortsætte, indtil hunden lærer det selv.
3. Giv hvalpen belønninger, når den gør det rigtigt
Ligesom når man skal lære en hund tricks, så er det vigtigt at give din hund belønninger under toilettræningen. Hver gang hvalpen gør sin gerning det rigtige sted, så husk da at rose den og gerne give en godbid.
Så lærer din hund også, hvad det er du gerne vil have den til og hvornår den gør tingene rigtigt. Husk derfor at give belønning og ros med det samme, så hunden ikke bliver forvirret.
4. Gør noget ved fejl
Din hundehvalp vil næsten helt sikkert komme til at lave fejl i starten. Vis din hund det rigtige sted og vær human i din rettelse af hunden. Den forstår ikke raserianfald. Bare vær bestemt og sig kort "nej" overfor din hvalp, og vis den hvor det skal foregår. Hvis du gør rent efter at din hvalp har tisset indendørs, så kan du lægge det køkkenrulle, som du har gjort rent med, udenfor. Så vil din hvalp kunne lugte, hvor den burde tisse henne.
5. Følg din hund under dens toilettræning
Under hele træningen er det vigtig, at du er med din hund. Det er både så du enten kan rette fejl eller give belønninger lige med det samme, men det er også for din hvalps skyld. Din hvalp vil være mere forstående overfor processen og selv blive mere sikker, når du er med og holder øje. Tag derfor med din hund ud, når gerningen skal gøres.
Gode metoder til toilettræning
Udover de ovenstående tips, så kan du bruge bestemte metoder til at hjælpe toilettræningen på vej. Det kan både være metoder som er bedre egnet til bestemte hunderacer eller til særlige tilfælde:
1. Køkkenrulle, aviser, eller bleer
Hvis din hundehvalp er af en mindre race, så kan du lægge aviser, køkkenrulle, eller bleer ud helt til en start. Når din hund har spist, drukket, eller viser tegn på at den skal tisse, så kan du rykke den over på det område, du har gjort klar til den. Her er det meget vigtigt at give masser af ros, når din hund gør det rigtigt.
Med tiden kan du rykke området mere over mod døren og til sidst udenfor. Når din hund har vænnet sig til dette, så kan du til sidst fjerne underlaget. Det kan godt tage tid, men det gør det nemt for din hund at følge med i, hvordan tingene foregår.
2. Hjælp din hvalp ud om natten
Ligesom med en nyfødt, så har din nye hvalp også behov for dig om natten. Prøv derfor i starten at stå op om natten og tag din hund ud og tisse. Som hvalp vil din hund ofte have behov for at skulle ud om natten.
Tag det derfor på forskud og stå kort op for at lufte din hund. Med tiden vil den lære at holde sig gennem hele natten, og du slipper altså for at gøre det til den tid.
3. Pavlov teknikken
Her kan du bruge en helt bestemt lyd, for eksempel en lille klokke, til at forbinde din hunds toilettræning med et helt bestemt respons. Når din hund hører klokken, så vil den forstå, at det er tid til at blive luftet. Er du konsistent med denne slags træning, så kan du nemt gøre det til en rutine for din hvalp.
Vær alt i alt tålmodig og rolig, når det kommer til at toilettræne din hund. Tingene tager tid, og din hvalp kan godt have brug for nogle forsøg for at lære.
Du kan også bruge Handyhand til at finde eksperthjælp, som kan guide og give råd til, hvordan du bedst træner din hvalp til at være stueren. Det tager tid, og du vil meget af tiden skulle kunne tage dig af ansvaret selv. Men er du helt på bar bund og ved ikke, hvor du skal starte, så kan det være smart at finde hjælp.
Du kan også finde en hundepasser eller en hundelufter med Handyhand.
Sådan træner du renlighed med din hund
FAQ - ofte stillede spørgsmål
I starten skal din hvalp have meget træning for at kunne blive stueren. En god tommelfingerregel i starten er, at du skal lægge 1 til din hunds alder i måneder. Hvis din hund eksempelvis er 4 måneder, så vil den skulle blive luftet hver femte time. Det er dog kun et vejledende råd. Det er bedst at holde øje med hvalpens signaler og reagere på disse.
Dette varrierer fra hund til hund, men i gennemsnit tager det cirka 4-6 måneder. Prøv ikke at skynde for meget på processen, men respektér din hunds tempo. Så længe du følger træningens rutiner, giver belønning og retter fejl når der er behov for det, så skal det nok komme.
En hvalp vil have kontrol over sin blære, når den er i alderen 12 til 16 uger. Så snart du får din hvalp hjem til dig selv, så er det en god idé at starte træningen. Du undgår, at din hvalp får dårlige vaner og den vil hurtigere kunne lære at blive stueren.