En pergola er en spændende konstruktion, som kan give din terrasse en mere indbydende og rar stemning. Ofte vil en pergola være en åben tagkonstruktion eller en gang over din terrasse, selvom du også kan have en pergola seperat fra en terrasse.
En pergola kan også praktisk give mere beskyttelse mod vind og vejr, så du kan bruge din terrasse og udendørsarealer mere.
Hvad består en pergola af
Som hovedregel er en pergola sammensat af fire lodrette bjælker der bærer et tag. De fleste pergolaer er åbne i siderne, enten for alle fire sider eller for to af dem. For aflukkede sider, kan det enten være fordi pergolaen er udbygget fra husmuren eller fordi der er indsat vægge i selve pergolaen.
Det kan for eksempel være lamelvægge eller skydedøre. En pergola er som oftest konstrueret i træ eller metal. Det er dog helt op til den enkelte.
Generelt kan en pergola designes efter tre forskellige hovedprincipper:
- Forbundet til husmuren: Her vil pergolaens ene side være ydersiden af husmuren. Her kan du få en smart løsning som er forbundet til resten af dit hjem. I de fleste tilfælde bygges en forbundet pergola, så man kan gå direkte fra huset ind under pergolaen. Det kan for eksempel være med en indsat dør i husmuren eller med skydedøre i panorama vinduer. Er terrasen direkte op ad husmuren, så kan denne type pergola også virke som en overbygning til din terrasse.
- Fritstående pergola: En helt fritstående pergola er ikke forbundet til andre konstruktioner. Her kan en pergola få lov til at stå på græsplænen, eller man kan vælge at bygge gulv specifikt til pergolaen. Det fritstående design giver mere valgfrihed i forhold til placering, indretning, og materialer.
- Overbygning til terrasse: Dette er den mest almindelige type af design. Her kan du løfte designet af din terrasse og skabe et nyt område til udendørsspisning, gæster, eller egne hyggestunder. Her kan man blot bygge pergolaen henover en allerede etableret terrasse, og man slipper altså for at lægge et gulv seperat.
Du kan selv vurdere, om din pergola skal bygges med et mere solidt tag. Det kan være en god idé hvis du skal have ting som møbler og tæpper under din pergola. Alt efter om man vil have en mere funktionel eller dekorativ pergola, så kan man vælge materialer og design herefter.
Sådan bygger man en pergola
En pergola er i sin grundform sat sammen af fire lodrette bjælker, med tømmer rundt på toppen af de fire bjælker til at danne rammen om loftet. Tit løber der også tværbjælker til at støtte tagkonstruktionen.
Mindre bjælker til at støtte den ydre ramme kan også sættes på tværs mellem de lodrette bjælker og tagets ramme. Disse trin kan give dig et overblik over, hvordan en fritstående pergola som udgangspunkt sættes sammen:
1. Undersøg byggetilladelser
Inden du overhovedet starter med at bygge en pergola, så skal du selvfølgelig have undersøgt reglerne for byggeri derhjemme i din kommune. Det er som regel ikke et stort problem, men dobbelttjek gerne reglementerne. Det kan give dig information om, hvor høj din pergola for eksempel må være.
2. Afmål området og lav en plan
Som det er tilfældet med mange andre former for konstruktioner, så er det vigtigt at få optegnet hvor din pergola skal bygges, samt have afmålt alle længder og bredder nøje. Når du har en grundig plan for, hvordan konstruktionen skal se ud, så bliver det hele også nemmere at bygge og købe materialer til.
3. Skær materialerne til og giv dem eventuelt maling eller bejdsning
Alt efter dine indkøbte materialer og målene for dit byggeri, så kan du være nødt til at skære materialer til, så de passer i målene til din planlagte konstruktion. Herefter kan du eventuelt male eller bejdse dine materialer hvis du gerne vil have en anden farve. Du kan også give materialerne behandling mod vind og vejr, så du forlænger deres levetid.
4. Grav huller og sæt de lodrette stolper fast
De bærende konstruktioner i din pergola skal helst være gravet et stykke ned i jorden. Bygger du en pergola som overbygning til en terrasse, så er det vigtigt at stolpernes placeringer og højder er afmålt efter terrassens højdeniveau. Du kan med fordel også lægge en smule grus i hullerne for at suge fugt, så stolperne ikke bliver hurtigt rådne.
Lad der også være plads til cement omkring stolpen. Start med at sætte den første stolpe vinkelret i dens hul og hold den oprejst, mens der tilføjes cement til hullet. Brug helst hurtigtørrende cement, så du kan komme videre med de andre tre stolper.
5. Lav rammen til taget
Når de fire stolper er sat fast i jorden og cementen er tør, så kan du fastgøre de bjælker, som skal danne rammen for pergolaens tag. Skær bjælkerne til i mål, og fastgør dem, så hver bjælke kommer til at ligge henover to af de bærende stolper. Her kan du også tage de mindste stolper og sætte dem op på tværs som støtte mellem tagets ramme og de lodrette stolper, så det danner en trekant i hvert hjørne af pergolaen.
Disse trin er grundstene i at bygge en pergola. Du kan selv ændre på design, materialer, og mål som det passer til netop dine ønsker. Til sidst har du også mulighed for at vælge design og materiale til dit tag. Det kan være i blik, stof, sejldug, træ, eller andet.
Skal du have assistance fra en dygtig tømrer, til at sætte en pergola op rigtigt og skruet den rigtigt sammen, så kan du finde hjælp til at bygge en pergola eller andre konstruktioner på Handyhand. Det kan være en billig, nem, og tidsbesparende løsning til dit næste byggeprojekt. Uanset hvilket handyman projekt du mangler hjælp til, så kan du finde folk til at hjælpe dig på Handyhand.
Byg en pergola
FAQ - ofte stillede spørgsmål
Det kommer an på dine lokale byggereglementer. Der er ofte regler for hvor høj sådanne konstruktioner må være. I de fleste tilfælde vil højden afhænge af de relateret konstruktioner, som din pergola skal bygges sammen med eller henover.
Alt efter materialet, så har en pergola forskellige levetider. Pergolaer i metal eller træ skal behandles regelmæssigt for at undgå henholdsvis rust eller råd. En pergola i vinyl kan klare sig i længst tid, ofte omkring de 12 år. Undersøg dit anvendte materiale, og giv det den nødvendige vedligeholdelse.
Enhver type af træ som kan modstå vind og vejr, og samtidig er relativt billigt og nemt at håndtere vil være de bedste materialer. Trykimprægneret træ eller fyrretræ er ofte gode bud.