Sådan fjerner du oliepletter på tøj

Effektive metoder til at fjerne oliepletter fra dit tøj

Du løb risikoen og cyklede på arbejde i dine yndlings vige bukser, men der gik ikke længe, før uheldet var ude. Dine bukseben kom for tæt på cykelkæden og blev smurt ind i olien.

Din erfaring siger, at olie ikke er det mest samarbejdsvillige materiale, og du var sikker på, at løbet var kørt. Men selvom skaden er sket, er der håb forude for dig og dine bukser. Følg blot vores simple guide og slip for at kyle dine favorit bukser i affaldsskakten!

Om dit tøj har været i kontakt med olien fra cykelkæden, stegepanden eller biltanken er den gyldne regel at være hurtig på aftrækkeren, inden olien får sat sig alt for godt fast på dit tøj. Til din fordel skal der heldigvis ikke anvendes en lang liste af materialer til formålet, men alene et par stykker, som vil fremgå herunder.

Brug det rigtige rensemateriale

  • Køkkenrulle
  • Gummihandsker
  • Rensebenzin eller motorrens
  • Skånsomt og farveløst vaskemiddel

Brug af rensebenzin/motorrens

Har du været så uheldig at ende med cykel- diesel eller fyringsolie på tøjet, kan du til en start hive gummihandskerne ned over hænderne og finde enten rensebenzin eller motorrens frem. Når du har materialerne klar og sikkerheden under kontrol, kan du roligt følge trinene nedenfor:

  • Påfør en lille mængde rensebenzin på et mindre synligt sted på tøjet og lad det tørre. Hvis tøjet ikke bliver beskadiget, kan du fortsætte med at fjerne olien med rensebenzin.
  • Hæld en lille mængde rensebenzin på oliepletten. Brug et stykke køkkenrulle til at duppe det både på over- og undersiden af dit stykke tøj.
  • Lad rensebenzinen sidde på tøjet i ca. 10-15 minutter, så den kan trænge ind i stoffet og løsne olien.
  • Skyl tøjet i varmt vand for at fjerne rensebenzinen og olien fra tøjet.
    • Gentag forrige trin, hvis olien stadig er synlig på tøjet.
  • Vask tøjet som normalt i vaskemaskinen. Påfør eventuelt en pletfjerningsmiddel, der hvor pletten var på tøjet.
  • Lad tøjet lufttørre. Undgå at bruge en tørretumbler, da varmen kan få olien til at sætte sig fast i tøjet.

Brug af opvaskemiddel

opvaskemiddel

Har du i stedet været i gang med den helt store søndagsbrunch til kæresten, hvor olien fra baconen valgte at springe op fra stegepanden og ende som en stor gul klat på din t-shirt.

I dit tilfælde skal du heldigvis ikke ud og finde diverse rense frem dybt inde fra garagen, men du kan ved at følge trinene nedenfor slippe billigt med kun at bruge en smule opvaskemiddel:

  • Påfør en lille mængde flydende vaskemiddel på den berørte plet og gnid forsigtigt på pletten for at dække den helt. 
    • Lad vaskemidlet sidde på pletten i ca. 5-10 minutter, så det kan trænge ind i stoffet og løsne olien.
  • Læg tøjet i en lufttør pose i 4-5 timer.
  • Vask tøjet i vaskemaskinen på den højeste temperatur, som stoffet kan tåle, og brug det anbefalede vaskemiddel til tøjet. Tilsæt eventuelt en kop natron til vasken for at forbedre rengøringen.
  • Kontroller tøjet, når vasken er færdig og tjek om pletten stadig er synlig. 
    • Hvis den stadig er synlig, kan det være nødvendigt at gentage trin 2-5, indtil pletten er helt fjernet.
  • Lufttør tøjet: Lad tøjet lufttørre ved at hænge det op eller lægge det fladt på et tørt sted. Undgå at bruge en tørretumbler, da varmen kan få olien til at sætte sig fast i tøjet.

Kordinér rensen med materialet på dit tøj

En olieplet på en uldstriktrøje skal behandles markant anderledes end en olieplet på cowboybukser. Det er derfor enormt vigtigt at have i mente, hvilke materiale dit tøj er lavet af, når du skal bestemme, hvilken rens, du vil gå med.

Hvis dit tøj er af meget sart stof, kan det være nødvendigt at sende det til en professionel gang rens eller kontakte en Handyman på Handyhand, som har øje for rengøring af tøj.

Sådan fjerner du oliepletter fra tøj

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Man skal bruge køkkenrulle, gummihandsker, rensebenzin eller motorrens og et skånsomt, farveløst vaskemiddel.

  • Påfør en lille mængde rensebenzin på oliepletten, brug et stykke køkkenrulle til at duppe det på både over- og undersiden af tøjet. Lad rensebenzinen sidde i ca. 10-15 minutter, skyl derefter tøjet i varmt vand, og vask det som normalt i vaskemaskinen.

  • Påfør en lille mængde flydende vaskemiddel på pletten og gnid forsigtigt for at dække den helt. Lad vaskemidlet sidde i ca. 5-10 minutter, læg derefter tøjet i en lufttør pose i 4-5 timer, og vask det i vaskemaskinen på den højeste temperatur, som stoffet kan tåle.

Skrevet af