Vi mangler hjælp til at få vores kære datter der starter i 0. til august, til og fra skole i perioder, som bliver aftalt i god tid på forhånd. I samme perioder skal vores søn afleveres i børnehave, i kort gåafstand fra vores hjem.
Vi har brug for at finde en rar og hjælpsom person, som kan møde op 07:15 i hverdagene på vores adresse i Egå, og tage begge børn med i børnehaven kort fra vores hjem, aflevere knægten og derefter tage bussen med vores datter fra stoppestedet Brobjergparken, ned til midtbyen, aflevere hende på skolen - og køre tilbage igen. Ca. 1-1,5 times morgentjans. De fleste dage bliver der også tale om afhentning af hende på skolen med bussen ved en 14-15 tiden, såfremt det kan lade sig gøre for dig. Men det vigtigste er at du kan aflevere dem om morgenen.
Vi stiller rejsekort til rådighed og har brug for hjælpen cirka halvdelen af alle skoledage det næste halve års tid, til en begyndelse.
Alternativt kan vi stille bil til rådighed og er også villige til at tage imod bud hvor chauffør og bil indgår.