Sådan repareres en sofa

Er din sofa begyndt at vise tegn på slid og skader efter mange års brug? Slappe fjedre, huller i betrækket og revner i læderet er almindelige problemer, der kan opstå over tid. Her finder du svaret til, hvordan du reparerer din sofa og forlænger dens levetid, samt råd til, hvornår det er tid til at investere i en ny sofa.

 

Gør-det-selv: Reparer sofaens armlæn og ramme

Det kan være en mere omfattende proces selv at istandsætte sofaen, så det er op til dine færdigheder, hvorvidt du selv kan reparere sofaens ramme og armlæn. Hvis selve sofa armlænet er i stykker og ikke kun polstringen, kan samme proces anvendes som for reparation af ramme:

  1. Få adgang til sofaens indre: Fjern sofabetrækket, hynder og andet polstringsmateriale.
  2. Vudér skaden: 
    • Er rammen knækket? Hvis sofa rammen er i stykker, eller armlænet er knækket, kan du lime træet sammen med trælim eller samle de knækkede dele med skruer eller beslag. 
    • Er rammen blevet løs? Er sofa rammen eller armlænet løs, kan du stramme skruerne eller udskifte dem med længere skruer, som bedre kan holde delene sammen. 
  3. Forstærk rammen eller armlænet: Hvis det er nødvendigt, kan ekstra støtte monteres. 
  4. Finpuds rammen: Slib rammen og mal synlige dele i den ønskede farve. 
  5. Genmonter polstring: Få sofabetræk og hynder på plads. 

 

Hvordan udskiftes sofaens fjedre?

Når fjedrene i din sofa bliver udsat for højt tryk over længere tid, kan de blive slappe. Det kan medføre, at sofaen føles mindre støttende. Hvis fjedrene i sofaen går i stykker og knækker, vil du opleve, at det føles som at sidde i et hul.

 

Sådan repareres slappe fjedre

  1. Tjek fjedrene: Fjern betrækket fra bunden af sofaen for at få adgang til fjedrene.
  2. Udskift fjederophæng: Monter nye fjedre eller ophæng, hvis de gamle er knækkede eller slidte.
  3. Kontroller komforten: Sørg for, at de nye fjedre giver den nødvendige støtte, før du monterer betrækket igen.
  4. Ombetrækning (valgfri): Du kan ombetrække hynderne eller udskifte skummet, hvis det er nødvendigt.

 

Har du huller i betrækket?

Huller i betrækket opstår typisk efter mange års brug. De kan undgås ved at skifte siddeplads i sofaen. Over tid vil pletter fra kaffe, rødvin og husdyr også sætte deres præg. 

Har du mindre huller, som normalt ikke er synlige, kan du lime stoffet sammen eller bruge nål og tråd. Er hullerne store og synlige, vil du opnå det bedste resultat ved at skifte sofaens betræk. 

 

Sådan skifter du sofabetræk

  1. Fjern det gamle betræk: Vend sofaen og find åbningen i betrækket. Det er typisk en lynlås eller velcrobånd.  
  2. Gør det nye betræk klar: Placer det nye betræk over sofaen og juster det, så det sidder korrekt. 
  3. Monter det nye betræk: Fastgør først bunden af betrækket. Stram betrækket gradvist, mens du fastgør siderne, bagsiden og toppen. Brug evt. polstreklip eller nål og tråd til at få betrækket til at sidde stramt. 

 

Reparation af lædersofa: Hvad skal du gøre?

  1. Luk revner: Brug ROC læderlim og en lap på bagsiden for at lukke revner.
  2. Behandl slidtage: Brug et læder repair kit og spartelmasse til at udbedre små huller og slid.
  3. Farvning: Anvend Gold Quality Læderdækfarve for at dække afskalninger og give sofaen et nyt udseende.

 

Har du brug for hjælp?

Hvis du er usikker på selv at udføre opgaven med at reparere din sofa, er det bedre at tage kontakt til en professionel, som kan fikse og samle din sofa korrekt. 

Hvis sofaen har affektionsværdi eller er speciel, kan det betale sig at få en professionel til at udføre reparationen. En sofareparatør fra Handyhand kan hurtigt bringe din sofa tilbage til dens oprindelige tilstand. De hjælper med alt lige fra inspektion af skader og udskiftning af beskadigede dele til syning og reparation af huller samt behandling af sofaens betræk. 

 

Reparation eller ny sofa?

Selvom det er muligt at reparere en sofa, kan det ofte være mere økonomisk at købe en ny, især hvis sofaen er meget slidt.

 

Overvejelser før køb af ny sofa

  1. Undersøg behovet: Dit behov kan have ændret sig siden det sidste køb. Tænk over, hvem der skal bruge sofaen, og hvor mange personer den skal kunne rumme.
  2. Betrækkets slidstyrke: Vælg et betræk, der kan modstå slid, især hvis sofaen skal bruges af børn eller husdyr.
  3. Lang holdbarhed: Køb en sofa, der matcher dine nuværende behov for at sikre lang holdbarhed.

 

Hjælp til samling af din nye sofa

Hvis du vælger at købe en ny sofa, skal du være opmærksom på, at ikke alle sofaer leveres samlet. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du ikke selv vil bruge tid og energi på det. Du kan hyre hjælp til samling af sofaer. De sørger for at kontrollere alle sofaens dele, hvorefter de samler sofaen og til sidst foretager den endelige inspektion.

 

3 Ways to Fix a Sagging Couch or Sofa – Simple and Easy DIY – Springs, Foam and Supports

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • For at forlænge levetiden på din sofa bør du regelmæssigt støvsuge den, undgå direkte sollys, vende hynderne ofte, samt bruge betræk eller plaider for at beskytte mod pletter og slid.

  • Til at reparere en sofa skal du bruge en hæftepistol, hæfteklammer, skruetrækker, fjederklammer, nål og tråd til syning, skumgummi til hynderne og nyt stof til ombetrækning.

  • Ja, du kan reparere en sofa beskadiget af husdyr ved at udskifte beskadiget betræk, påføre nye fyldmaterialer og eventuelt bruge møbelbeskyttelse som spray eller tæpper for at forhindre fremtidige skader.

  • Du kan vurdere, om sofaen er værd at reparere ved at se på sofaens alder, kvalitet og affektionsværdi. Hvis omkostningerne ved reparation overstiger værdien af en ny sofa, eller hvis sofaen er strukturelt beskadiget, kan det være bedre at investere i en ny sofa.

  • Du kan fjerne pletter ved at duppe området med en blanding af vand og mild sæbe eller eddike. Brug en ren klud og undgå at gnide pletterne, da det kan sprede dem yderligere. Test altid rengøringsmidler på en skjult del af sofaen først.

Skrevet af