Grundigt rengjort ovn med skinnende overflader og fjernet snavs, illustrerer effektiv rengøringsmetode.

Sådan rengør du din ovn med eddike og citronsaft

Der er mange måder at gå til rengøringen af din ovn. Der vil hurtigt komme fastbrændte madrester og skidt i ovnen, hvorfor det er vigtigt at give ovnen en god rengøring engang imellem. 

Det kan især være vigtigt at gøre, hvis du bor til leje og skal have depositum tilbage ved udflytning.

Hvordan rengøres en ovn med eddike og citronsaft?

rengøring af ovn

Du kan rengøre en ovn med mange forskellige midler og metoder. Det er for eksempel muligt at bruge forskellige husholdningsprodukter til rengøringen. Nogle eksempler på rengøringer kan være følgende:

Rengøring med natron og hvid lagereddike

Fjern først alle dele fra ovnens indre og gør en blanding af følgende klar: 120 ml natron til tre spiseskeer med eddike, som du mikser til en tyk smørrelse. Tilsæt vand for den rigtige konsistens.

Smør herefter blandingen på de beskidte steder i ovnen, men ikke på selve varmelegemerne. Du kan også smøre blandingen på inderlågen. Lad herefter blandingen sidde i omkring 12 timer. 

Riste og lignende kan rengøres i en vask eller balje i varmt vand og lidt opvaskemiddel. Brug gerne en rengøringssvamp som kan give dig godt greb til at fjerne skidtet. Har du bradepander med meget fastbrændt mad, så kan du igen bruge blandingen af natron og eddike.

Efter ventetiden, så kan du fjerne blandingen af natron og eddike fra de påførte steder med en våd klud. Kan du ikke fjerne skidtet med en klud, så kan du bruge en spatel i plastik som ikke ridser siderne på ovnen. Du kan lave en ny blanding med hvid eddike og vand i forholdet 1:4 og påføre denne på de rengjorte steder i ovnen. 

Det gør det nemmere at fjerne rester fra rengøringsmidler. Fortsæt med rengøringen med eddike og vand, samt aftørringer med en våd klud for at fjerne alle rester af natron.

Foretager du denne form for rengøring engang hver tredje måned, så vil du slippe for en beskidt ovn og gøre rengøringen nemmere for fremtiden.

Rengøring af ovn med citronsaft

Citroner kan bruges til en nem og ofte effektiv rengøring af en ovn. Du skal bruge cirka to citroner, som du skærer over i halve. Pres saften ned i en dyb bradepande, og fyld den derefter cirka en tredjedel med vand. Læg herefter citronskallerne ned i bagepladen også. Tænd herefter ovnen på omkring 50 grader og sæt bradepanden ind i ovnen. 

Sørg for at have åbne vinduer, da denne metode godt kan give lidt røg fra ovnen. Bag pladen med i citroner i 1-2 timer på den lave varme. Sluk herefter ovnen og fjern bradepanden igen. Når ovnen er kølet ned, så kan du fjerne de blødgjorte madrester med en klud eller svamp.

Brug almindelig ovnrens til rengøringen

Læg gamle håndklæder eller køkkenrulle omkring ovnen, så du ikke spilder rengøringsmiddel på andre overflader. De fleste produkter indenfor ovnrens har ofte et stort indhold af kemikalier og sundhedsskadelige midler. Det er derfor vigtigt at bruge handsker og beskyttelsesbriller, samt sørge for rigtig god udluftning. Du kan eventuelt også bruge maske.

Sprøjt ovnrens på de beskidte steder og lad det sidde i henhold til instruktionerne. Det er som regel omkring en halv time. Luk af for køkkenet og hav god ventilation, mens ovnrenset sidder. For bradepander og riste, kan du lægge disse i en lukket pose med ovnrens og lade det sidde i den angivne tid. Husk igen at gøre det et sted med god ventilation.

Fjern ovnrens igen med en fugtig engangsklud. Sørg for at være grundig og fjern rengøringsmidlet fra alle afkroge og hjørner. For de aftagelige dele, kan du tage dem ud af posen og rengøre dem med varmt vand og sæbe. Brug det rette beskyttelsesudstyr gennem hele rengøringen.

Få hjælp til rengøring af ovnen gennem Handyhand

Ønsker du at få hjælp til at rengøre din ovn godt og grundigt, så kan du finde hjælp til rengøringen med eksperthjælp gennem Handyhand. Du kan hurtigt lægge en opgave op omkring rensning af ovn, eller måske endda rengøring af grill, og hurtigt modtage tilbud fra eksperter i dit lokalområde. Opret din opgave gratis og modtag bud fra lokale folk, der er klar til at hjælpe dig med at holde dit hjem rent og pænt.

Uanset om du vælger naturlige metoder eller kommercielle produkter til at rengøre din ovn, er det vigtigt at overveje omkostningerne ved professionel hjælp, hvis du ønsker et fejlfrit resultat. Hvis du er nysgerrig på priserne for ovnrensning, kan du finde detaljerede prisoplysninger, der hjælper dig med at træffe en informeret beslutning.

Skrevet af