Solens stråler lyser gennem nyvasket vindue, der fremhæver glassets klarhed.

Sådan pudser du vinduer i solskin: Komplet guide

Selvom det umiddelbart virker som en oplagt aktivitet, når det er varmt og solen skinner, er vinduespudsning i solskin normalt noget, der undgås. Når solen står højt på himlen og varmer ruderne, arbejder vejret imod dig frem for med dig. Det er dog ikke umuligt at pudse vinduer i solskin - du skal bare bruge disse tips.

 

Fordele ved vinduespudsning i solskin

Sollys gør det nemmere at identificere snavs, pletter og striber under vinduespudsning, hvilket gør det muligt med en omhyggelig rengøring. Desuden er solskin og godt vejr en fornøjelse, som de fleste gerne vil nyde og udnytte til udendørs aktiviteter.

 

Ulemper ved at pudse vinduer i solskin

Arbejdet med at pudse vinduer i direkte sollys kan være udfordrende på grund af solens varme. Når solen skinner kraftigt, fordamper vand og sæbe hurtigere på vinduerne, hvilket kan resultere i pletter og striber, hvis du ikke når at tørre dem ordentligt af. Derudover er der en risiko for, at du kan overophede.

Det er vigtigt at være opmærksom på vejrforholdene og tage pauser for at undgå overophedning og opnå de bedste resultater ved vinduespudsning.

 

Sådan pudser du bedst vinduer i solskin

Skal du pudse vinduer i solskin, er det en god idé at have styr på vinduespudsningsteknikken for at undgå, at vandet fordamper. Denne trin-for-trin fremgangsmåde sikrer, at du er godt rustet til opgaven:

  1. Vinduesvaskemiddel: Forbered en blanding af eddike, sæbe, koldt vand og isterninger. Dyp indvaskeren i den kolde sæbeblanding og dryp af, inden du begynder - der må gerne være meget vand, så det fordamper langsommere. Vask derefter hele vinduets overflade med sæben på indvaskeren.
  2. Skrab: Fjern hurtigt sæben med en gummiskraber for at undgå indtørring. Brug jævne og hurtige bevægelser fra side til side ned ad vinduet i én bevægelse uden at løfte skraberen. Det kan hjælpe at holde skraberen en smule skævt eller i en vinkel, så den ikke er vertikal. For at undgå løbere og striber bør skraberens baner have et lille overlap, gerne på et par centimeter.
  3. Gentag: Hvis vinduerne stadig er beskidte, kan du gentage processen en gang til. Hvis du gør det, kan du tilføje flere isterninger til vinduesvaskemidlet, så den forbliver kold.
  4. Aftørring: Afslut vinduespudsningen ved at tørre vinduerne af med en tør klud for at fjerne alle sæberester, især omkring kanterne.

Det vigtigste for at undgå striber, kalkaflejringer, sæberester og pletter på vinduerne, når du pudser dem i solskin, er at arbejde hurtigt. På den måde kan vandet ikke fordampe, før du tørrer det af.

 

Tips & tricks

Tip 1: Put isterninger i vandet. Det gør, at temperaturen sænkes og vandet fordamper langsommere, så du har tid til at pudse vinduerne omhyggeligt.

Tip 2: Vær hurtig til at fjerne sæben inden vandet fordamper. Hvis du vil undgå striber, skal du være effektiv og hurtig, når sæbevandet skal skrabes af og vinduerne tørres.

Tip 3: Hvis vinduerne på huset bliver ramt af solen på forskellige tidspunkter, kan du arbejde strategisk og arbejde på de ruder der ligger i skyggen eller har fået mindst sol.

Tip 4: Undgå vinduespudsningen mellem 12-14, hvis det kan lade sig gøre og du kan vente. Her er UV-indekset højt, så mens ruderne varmes, kan du også risikere at blive solskoldet.

 

Korrekt påklædning til vinduespudsning

Når du pudser vinduer i solskin, bør du beskytte dig selv og din hud mod solen. Opgaven er lettere, hvis du selv er iført let og åndbart tøj, der er til at bevæge sig i. Brug eventuelt solcreme på udsat hud. Tag pauser, hvis du bliver for varm.

 

Planlæg udenom solskin

Med velplejede vinduer behøver du ikke bekymre dig om at skulle ud i solen for at pudse dem. For at reducere behovet for vinduespudsning i solskin anbefales det at etablere en rutine for regelmæssig vinduespudsning. Ved at vedligeholde rene vinduer løbende mindsker du sandsynligheden for at føle dig nødsaget til at pudse dem, når solen skinner.
 

FAQ - ofte stillede spørgsmål

  • Når solen har opvarmet vinduerne betydeligt, er der en risiko for, at ruden bliver så varm, at vandet fordamper hurtigere end du kan tørre det af med en skraber. Resultatet kan være kalkaflejringer på ruden. Dette er især udbredt i Danmark, hvor vandet ofte indeholder høje niveauer af kalk.

  • Når du vil pudse vinduer i solskin, bør du gøre det tidligt om morgenen, bruge isterninger i vandet og arbejde hurtigt for at undgå udtørring.

  • Det er smartest at vente til efter solen ikke skinner på ruden, både når det kommer til vinduespudsning indenfor og udenfor. Når solen skinner på vinduer, varmer det dem op, så vand og sæbe på ruden kan tørre ind, inden du når at fjerne det - også når du er indendørs.

Skrevet af