Alt om isoleringsarbejde: Tips, tricks og guides

Isolering spiller en central rolle i moderne byggeri og energiforbrug. Det handler om at begrænse varmetab og skabe et stabilt indeklima, uanset om det drejer sig om boliger, erhvervsbygninger eller fritidshuse. Ved at bruge de rette isoleringsmaterialer og teknikker kan man opnå lavere varmeregninger, bedre komfort og et mere bæredygtigt hjem. Isolering har desuden betydning for lydforhold, brandsikring og fugtbeskyttelse.

Isolering handler ikke kun om at holde på varmen – det spiller også en vigtig rolle i forhold til lyd. Hvis du vil vide mere om, hvordan man dæmper støj mellem rum eller fra andre omgivelser, kan du læse vores oversigt over lydisolering, hvor vi har guides og gennemgår materialer og metoder til at lydisolere i både vægge, gulve og lofter.

Hvordan virker isolering?

Isolering virker ved at forhindre varmen i at bevæge sig fra ét sted til et andet. Det betyder, at den holder på varmen inde i huset om vinteren og forhindrer varme udefra i at trænge ind om sommeren. De fleste isoleringsmaterialer er lavet af porøse stoffer som mineraluld eller skumplast, der indeholder små lommer af luft eller gas. Disse lommer gør det svært for varmen at bevæge sig gennem materialet, fordi luft leder varme dårligt. Når luften er lukket inde i små rum, forhindrer det også bevægelse i form af luftstrømme (konvektion), som ellers ville transportere varme rundt. Nogle materialer har endda en reflekterende overflade, der hjælper med at sende varmestråling væk.

Isolering bruges ikke kun til at holde på varmen – det hjælper også med at dæmpe lyd og vibrationer, fordi materialerne kan absorbere og bremse lydbølger. For at isolering virker optimalt, skal den holdes tør. Hvis isoleringsmaterialet bliver vådt, mister det meget af sin evne til at holde på varmen. Isoleringens effektivitet måles enten som en λ-værdi, som fortæller, hvor godt selve materialet isolerer, eller som en U-værdi, som siger noget om hele væggens, loftets eller gulvets isoleringsevne – og jo lavere værdier, desto bedre isolering. Du kan læse mere om isolans og R-værdi i isolering i vores guide. 

Placeringen af isoleringen i konstruktionen – f.eks. yderst, inderst eller midt i væggen – spiller også en rolle for, hvor godt den beskytter mod kulde og varme.

Hvilke materialer og udstyr bruges til isolering?

Isoleringsmaterialer:

• Mineraluld (stenuld og glasuld): Brandsikkert, lydabsorberende og nemt at tilpasse.
• Papiruld (cellulose): Miljøvenligt, godt til hulmure og loftsrum.
• Hamp: Naturligt, diffusionsåbent og velegnet til økologisk byggeri.
• Polystyren (EPS): Let, billigt og velegnet til gulv- og facadeisolering.
• Ekstruderet polystyren (XPS): Mere trykfast end EPS og modstandsdygtigt over for fugt, godt til sokler og kældre.
• PUR og PIR-skum (polyurethan): Meget lav λ-værdi, effektiv på lidt plads.
• Skumglas: Brandhæmmende og fugtbestandigt, ofte brugt i fundamenter og vådrum.
• Perlite og vermiculite: Letvægtsmaterialer til hulmure og lofter.
• Korkplader: Naturligt og lydisolerende, bruges ofte i indvendige vægge og gulve.
• Hør og fåreuld: Miljøvenlige alternativer med gode isoleringsegenskaber.
• Aerogel: Meget tynd og effektiv isolering, bruges i specialkonstruktioner.

Udstyr og værktøj:

• Isoleringskniv eller hobbykniv: Til skæring af batts og plader.
• Målebånd og lineal: Til nøjagtig opmåling.
• Håndsav eller isoleringssav: Til skæring af hårdere materialer som XPS.
• Skæreværktøj med varme (termisk kniv): Bruges til præcis skæring af skumplader.
• Boremaskine og hulmursdyser: Til indblæsning af isolering i hulmuren.
• Beskyttelsesudstyr: Handsker, støvmaske, sikkerhedsbriller og arbejdstøj.
• Kapsav eller rundsav: Til præcise snit i hårde isoleringsplader.
• Sprøjteudstyr: Til indblæsning eller påføring af skumisolering.
• Stiger og stilladser: Til arbejde i højden, f.eks. på lofter og facader.
• Fastgørelsesmaterialer: F.eks. isoleringsskruer, skiver og klæbemidler til montering.

Hvilken isolering suger ikke fugt?

Isoleringsmaterialer, der ikke suger fugt, er typisk dem med lukkede cellestrukturer eller vandafvisende egenskaber.

• Ekstruderet polystyren (XPS) er en af de mest fugtbestandige isoleringstyper, da det har en tæt struktur, som forhindrer vand i at trænge ind. Det bruges ofte i fundamenter, kælderydervægge og under terrændæk, hvor der er risiko for fugt. Du kan læse mere om isolering af terrændæk i vores guide lige her.
• Polyurethan (PUR) og polyisocyanurat (PIR) har også lav vandoptagelse og anvendes i tag- og ydervægskonstruktioner, hvor pladsen er trang, og fugtpåvirkning kan forekomme.
• Skumglas er et andet materiale, der ikke optager fugt, og det bruges især i bygninger med høje krav til fugtbestandighed og trykstyrke. Det er ubrændbart og meget modstandsdygtigt over for både vand og skadedyr. 
• Derudover er perlite og vermiculite, som anvendes i løs form til hulmure og lofter, også naturligt fugtbestandige og forhindrer skimmelvækst. Disse materialer er velegnede i konstruktioner, hvor der er behov for god isolering uden risiko for fugtskader.

Kan man overisolere?

Ja, man kan godt overisolere, hvis isoleringen ikke kombineres med korrekt ventilation og fugthåndtering. For meget isolering uden tilstrækkelig udluftning kan føre til fugtproblemer, skimmelsvamp og dårligt indeklima, især i ældre huse uden dampspærre. Det handler derfor ikke kun om mængden af isolering, men om hele konstruktionens opbygning og evne til at håndtere fugt. Du kan læse i vores guide om hvordan man udregner, hvor meget isolering, man skal bruge.

Er der isoleringskrav til sommerhuse?

Ja, der er isoleringskrav til sommerhuse, afhængigt af hvordan bygningen anvendes. Hvis sommerhuset bruges hele året, skal det overholde de samme isoleringskrav som helårshuse jf. Bygningsreglementet (BR18), herunder krav til U-værdier for tag, vægge, gulve og vinduer. Hvis sommerhuset kun bruges lejlighedsvis i varme perioder, er kravene mere lempelige. Ved nybyggeri eller større renoveringer skal isoleringsniveauet dog altid opfylde de relevante krav i BR18.

Hvad koster det at isolere et hus?

Prisen for at isolere et hus afhænger af isoleringstype, areal, bygningstype og omfanget af arbejdet (indvendig eller udvendig). Her er overslag på typiske isoleringsopgaver:

Hulmursisolering:

• Pris: 100–250 kr. pr. m².
• Egnet til ældre huse med tomme hulmure. Udføres som regel med indblæsningsmateriale som papiruld eller polystyrenkugler.

Loftsisolering:

• Pris: 150–350 kr. pr. m².
• Afhænger af tykkelse (f.eks. 100–300 mm), adgangsforhold og eksisterende isolering.

Gulvisolering (krybekælder eller terrændæk):

• Pris: 500–1.200 kr. pr. m².
• Ofte dyrere på grund af adgangsforhold og behov for opbrydning og ny opbygning.

Indvendig vægisolering:

• Pris: 700–1.500 kr. pr. m².
• Kræver opsætning af nye vægge og evt. tilpasning af installationer.

Udvendig isolering af facade:

• Pris: 1.200–2.000 kr. pr. m².
• Inkluderer ofte ny facadebeklædning (f.eks. puds eller facadeplader) og er den mest omfattende løsning.

Isolering af tag eller skråvægge:

• Pris: 1.000–2.000 kr. pr. m².
• Afhænger af tagtype, konstruktion og om isoleringen lægges indefra eller udefra.

Isolering af kælderydervæg udefra:

• Pris: 1.200–2.500 kr. pr. m².
• Dyrt på grund af nødvendige udgravninger og drænarbejde.

Samlet pris for at efterisolere et almindeligt parcelhus (140–160 m²) kan variere fra 20.000 kr. til over 300.000 kr., afhængigt af hvor meget og hvordan der isoleres.

Kan man isolere ovenpå gammel isolering?

Ja, man kan isolere ovenpå gammel isolering, så længe den eksisterende isolering er tør, intakt og uden tegn på skimmel eller skadedyr. Det er en almindelig og effektiv metode til at forbedre isoleringsevnen uden at fjerne det gamle materiale. Ved loftsisolering kan man f.eks. lægge et nyt lag mineraluld eller papiruld direkte ovenpå den eksisterende isolering. Det er vigtigt, at det nye lag ikke trykker den gamle isolering flad, da det vil mindske dens isoleringsevne. Hvis den gamle isolering er sammensunket eller mangler visse steder, kan man udligne det først med løsfyld eller batts. Ved vægge og gulve skal man sikre, at der ikke opstår fugtproblemer mellem lagene, og at konstruktionen stadig er åndbar eller korrekt dampspærret. Kombinationen af ny og gammel isolering kan give markant forbedret energieffektivitet, hvis det udføres korrekt.

Hvad er bedst til efterisolering?

Det bedste materiale til efterisolering afhænger af, hvilken del af bygningen der skal isoleres, samt adgangsforhold, fugtniveau og krav til isoleringsevne. Her er de mest anvendte og egnede materialer opdelt efter område:

Loftsrum:

• Mineraluld (stenuld eller glasuld): Nem at rulle ud eller lægge som batts. Brandsikkert og lydisolerende.
• Papiruld (cellulose): Blæses ud som løsfyld. God til ujævne lofter og svært tilgængelige områder.

Hulmure:

• Papiruld: Miljøvenligt og diffusionsåbent.
• EPS-kugler: Let og effektiv isolering med lav vandoptagelse.
• Perlite og granulat: Naturligt materiale med god brandsikring og lav vægt.

Du kan læse mere om hulmursisolering lige her.

Gulve og krybekældre:

• Ekstruderet polystyren (XPS): Meget trykfast og fugtafvisende.
• PUR-skum: Sprøjtes direkte ind og fylder hulrum helt ud.
• Mineraluldsbatts: Anvendes hvor der er god plads og lav fugtrisiko.

Læs vores guides til efterisolering af både kældre og af gulve, så du ved hvordan du kan gøre det selv.

Ydervægge (indvendigt):

• Mineraluldsbatts med dampspærre: Velegnet til eksisterende vægge.
• Multipor plader: Diffusionsåbne og modstandsdygtige mod skimmel.
• Kalciumsilikatplader: Anvendes især til fugtbelastede vægge.

Du kan læse vores guide til indvendig efterisolering af vægge lige her.

Ydervægge (udvendigt):

• EPS- og XPS-plader: Bruges under puds eller facadebeklædning.
• Mineraluld med netpuds: Brandsikkert og velegnet til pudsede facader.
• Hamp- og træfiberplader: Naturlige alternativer med god isoleringsevne. Læs mere om træfiberisolering lige her.

Har du brug for at få efterisoleret dine vægge udefra, kan du læse hvordan du gør i vores guide.

Skråvægge og tage:

• Mineraluldsruller eller batts: Let at tilpasse mellem spær.
• Papiruld: Effektiv til indblæsning bag dampspærre.
• PUR- eller PIR-isolering: Høj isoleringsevne på lidt plads.

Det bedste valg afhænger af bygningens stand, isoleringsbehov, fugtniveau og om der ønskes et miljøvenligt alternativ.

Hvornår er der krav om efterisolering?

Der er krav om efterisolering, når du udfører renoveringsarbejde på klimaskærmen (loft, tag, ydervægge, gulve eller installationer), og arbejdet gør det teknisk muligt og økonomisk rimeligt at efterisolere. Kravet fremgår af Bygningsreglementet (BR18). Typiske situationer med krav er ved:

• Udskiftning af tag eller tagdækning
• Udskiftning eller reparation af facadebeklædning
• Udskiftning af gulve mod jord eller uopvarmet kælder
• Udskiftning af vinduer og døre. Læs mere om hvordan man isolerer døre lige her.
• Ombygning eller renovering, hvor konstruktioner frilægges.

Isoleringen skal opfylde gældende U-værdikrav, medmindre det er teknisk umuligt eller ikke kan betale sig. Læs også vores guide om håndværker- og servicefradraget per 2025, hvor du kan se hvad du evt. kan få fradrag for ved at efterisolere i dit hjem.

Hvad gør man med gammel isolering?

Håndtering af gammel isolering afhænger af materialets tilstand, type og alder. Her er de vigtigste retningslinjer:

• Genbrug eller bevar isoleringen, hvis den er tør, intakt og uden tegn på skimmel, råd eller skadedyr. Den kan ofte kombineres med ny isolering for at forbedre den samlede isoleringsevne.
• Bortskaffelse af beskadiget eller sundhedsskadelig isolering skal ske som byggeaffald og sorteres korrekt. Glasuld og stenuld skal afleveres på genbrugspladsen som "ikke-brændbart affald – mineraluld".
• Mineraluld fra før 1997 kan indeholde sundhedsskadelige fibre og skal derfor håndteres som "gammel mineraluld" og emballeres forsvarligt. Brug støvmaske, handsker og beskyttelsesdragt ved fjernelse.
• Organiske isoleringsmaterialer som papiruld, hør og træfiber kan som regel komposteres eller brændes, hvis de er fri for imprægnering og skadelige stoffer.
• Indblæst isolering som papiruld eller EPS-kugler skal støvsuges eller suges ud med specialudstyr ved udskiftning.
• Skumisolering (PUR/PIR) fjernes mekanisk og afleveres som byggeaffald. Store mængder kan kræve professionel fjernelse.
• Fugtskadet isolering skal altid fjernes for at undgå skimmel og strukturskader.
• Dokumentation og registrering kan være påkrævet ved større renoveringer, især hvis isoleringen vurderes som miljøfarligt affald.

Kan man genbruge gammel isolering?

Ja, man kan genbruge gammel isolering, hvis den er i god stand. Isoleringen skal være tør, intakt og fri for skimmel, råd, skadedyr og støv. Er disse betingelser opfyldt, kan materialet ofte blive liggende og kombineres med ny isolering for at forbedre den samlede isoleringsevne. Ved genbrug af gammel isolering er det vigtigt at sikre, at isoleringens isoleringsevne (λ-værdi) stadig er tilstrækkelig, og at materialet ikke er nedbrudt eller sammenfaldet.

Genbrug er mest relevant ved renovering, hvor konstruktionen blotlægges, og hvor det kan kontrolleres, at isoleringen stadig fungerer effektivt.

Hvad koster indvendig efterisolering?

Prisen for indvendig efterisolering afhænger af materialevalg, vægtype, arbejdets kompleksitet og omfanget af tilpasninger. Her er de typiske prisintervaller:

• Indvendig efterisolering med mineraluldsbatts og dampspærre: Prisen ligger mellem 700–1.200 kr. pr. m², og omfatter opsætning af isolering, dampspærre og ny indvendig vægbeklædning (f.eks. gips).
• Efterisolering med kalciumsilikatplader eller Multipor: Pris er generelt mellem 900–1.500 kr. pr. m², og velegnet til fugtige vægge eller ældre byggeri uden dampspærre. Inkluderer spartling og overfladebehandling.
• Letvægtssystemer med træfiber eller hørplader: Priser varierer mellem 1.000–1.600 kr. pr. m², og bruges ofte i økologiske eller bevaringsværdige bygninger.
• Tilpasning af el-installationer, rør og vindueslysninger: Tillægspris: 200–600 kr. pr. m² afhængig af kompleksitet.

Samlet pris for indvendig efterisolering af en almindelig ydervæg på 50 m² ligger typisk mellem 35.000 og 75.000 kr. afhængigt af løsningen og arbejdets omfang.

Hvor finder jeg hjælp til isolering af mit hus og hjem?

Professionelle håndværkere og isoleringsfirmaer:

• Lokale håndværkere (tømrere, murere, isolatører): Tag kontakt til lokale håndværkere, der har erfaring med isoleringsarbejde. De kan give dig et tilbud og udføre arbejdet korrekt. Det er en god idé at indhente tilbud fra flere forskellige firmaer for at sammenligne priser og løsninger.
• Specialiserede isoleringsfirmaer: Der findes firmaer, der udelukkende fokuserer på isolering. De har ofte stor ekspertise inden for forskellige isoleringstyper og metoder.
• Find isolering installatører via Handyhand: Du kan finde hjælp til isolering af dit hus og hjem via Handyhand, hvor du hurtigt kan komme i kontakt med dygtige fagfolk og private hjælpere med erfaring i isoleringsarbejde.

På Handyhand kan du oprette en opgave og beskrive dine behov – uanset om det drejer sig om hulmursisolering, loftisolering, kælderisolering eller indvendig efterisolering. Du får tilbud fra lokale hjælpere, og du vælger selv, hvem du vil samarbejde med. Platformen tilbyder også vurderinger fra tidligere brugere, så du nemt kan finde en pålidelig og kvalificeret hjælper til dit isoleringsprojekt.