I Danmark benyttes betegnelsen 'svend' fortrinsvis om personer, som har gennemført en erhvervsuddannelse inden for et håndværksfag og efterfølgende bestået deres svendeprøve. Efter prøven får de en svendebrev som bevis på deres færdigheder og ret til at udøve deres fag professionelt. Historisk set stammer betegnelsen fra da håndværkslærlinge blev uddannet gennem et mesterlære-forløb, og efter vellykket uddannelse blev betragtet som svende, hvilket gav dem visse rettigheder og status i samfundet.
Betegnelsen anvendes i dag primært inden for de klassiske håndværksfag som tømrer, murer, maler, bager osv., hvor det at blive svend markerer overgangen fra lærling til faglært. I takt med samfundets udvikling har betydningen dog bredt sig til også at omfatte uddannelser inden for andre erhvervsrettede fagområder, hvor en tilsvarende prøve og certificering er nødvendig for at opnå fagbrev.
Udtrykket kan også bruges i overført betydning om personer, som har opnået et vist niveau af færdigheder og kompetencer inden for et specifikt område, uden nødvendigvis at der er tale om et håndværksfag. Det understreger den universelle respekt for erhvervsmæssig dygtighed og dedikation, uanset fagfelt.