MBR vs GPT: Hvilken Partitioneringsmetode er Bedst for Dig?

Hvad er de vigtigste forskelle mellem MBR og GPT, og hvorfor skulle man vælge den ene frem for den anden? Hvilke andre partitionsskemaer findes der, og hvornår bør de anvendes?

De vigtigste forskelle mellem MBR og GPT inkluderer antal partitioner, diskstørrelse, kompatibilitet, fejltolerance og sikkerhed, hvor GPT generelt er mere moderne og robust. Vælg MBR for ældre systemer og diske under 2 TB, og GPT for moderne systemer og større diske.

De vigtigste forskelle mellem MBR og GPT, og hvorfor man skulle vælge den ene frem for den anden

MBR (Master Boot Record) og GPT (GUID Partition Table) er to forskellige metoder til at gemme partitioneringsinformation på en harddisk. Her er de vigtigste forskelle mellem dem:

• Antal partitioner:
  • MBR: Understøtter op til 4 primære partitioner. For flere partitioner skal en af de primære partitioner være en udvidet partition, som kan indeholde logiske drev.
  • GPT: Understøtter op til 128 partitioner uden behov for udvidede eller logiske drev.
• Diskstørrelse:
  • MBR: Understøtter diske op til 2 TB.
  • GPT: Understøtter diske større end 2 TB, op til 18 exabytes.
• Kompatibilitet:
  • MBR: Ældre teknologi, kompatibel med næsten alle operativsystemer.
  • GPT: Kræver UEFI (Unified Extensible Firmware Interface) og er ikke kompatibel med ældre BIOS-systemer.
• Fejltolerance:
  • MBR: Har en enkelt boot record, hvilket gør det sårbart over for korruption.
  • GPT: Indeholder flere kopier af partitioneringsdata, hvilket gør det mere robust og fejltolerant.
• Sikkerhed:
  • MBR: Ingen indbygget mekanisme til at beskytte partitioneringsdata.
  • GPT: Indeholder CRC32 (Cyclic Redundancy Check) for at beskytte partitioneringsdata mod korruption.

Hvorfor vælge den ene frem for den anden:

• Vælg MBR hvis:
  • Du arbejder med ældre hardware eller operativsystemer, der ikke understøtter GPT.
  • Du har brug for at oprette en disk, der er mindre end 2 TB.
• Vælg GPT hvis:
  • Du arbejder med moderne hardware og operativsystemer, der understøtter UEFI.
  • Du har brug for at oprette en disk, der er større end 2 TB.
  • Du ønsker bedre fejltolerance og sikkerhed for dine partitioneringsdata.

Andre partitionsskemaer og hvornår de bør anvendes

Udover MBR og GPT findes der andre partitionsskemaer, som kan anvendes i specifikke situationer:

• Apple Partition Map (APM):
  • Bruges primært på ældre Apple Macintosh-computere.
  • Ikke kompatibel med moderne macOS-versioner, som nu bruger GPT.
• BSD Disklabel:
  • Bruges i BSD-operativsystemer som FreeBSD, OpenBSD og NetBSD.
  • Velegnet til systemer, der kræver specifik BSD-partitionering.
• LVM (Logical Volume Manager):
  • Bruges i Linux-systemer til at administrere diskplads mere fleksibelt.
  • Gør det muligt at oprette, slette og ændre størrelsen på logiske volumener uden at genstarte systemet.

Valget af partitionsskema afhænger af hardware, operativsystem og specifikke behov for diskadministration. For de fleste moderne systemer vil GPT være det bedste valg på grund af dets fleksibilitet og robusthed.