Forskellen og Forholdet mellem Virtuelle Maskiner og Hypervisorer | En Dybtgående Guide

Hvad er forskellen og/eller forholdet mellem en virtuel maskine og dens hypervisor? Kan nogen give et konkret eksempel?

Forskellen og forholdet mellem en virtuel maskine (VM) og en hypervisor er, at VM'er er softwarebaserede emuleringer af fysiske computere, mens hypervisorer muliggør oprettelse og administration af flere VM'er på en enkelt fysisk maskine.

Forskellen og Forholdet mellem en Virtuel Maskine og dens Hypervisor

En virtuel maskine (VM) og en hypervisor er to centrale komponenter inden for virtualiseringsteknologi. Her er en oversigt over deres forskelle og forhold:

Virtuel Maskine (VM)

• En virtuel maskine er en softwarebaseret emulering af en fysisk computer.
• Den kører et operativsystem og applikationer ligesom en fysisk computer.
• VM'er er isolerede fra hinanden, hvilket betyder, at en fejl i én VM ikke påvirker andre VM'er.
• De kan nemt oprettes, slettes, kopieres og flyttes, hvilket gør dem meget fleksible.

Hypervisor

• En hypervisor er en softwarelag, der muliggør oprettelse og kørsel af flere virtuelle maskiner på en enkelt fysisk maskine.
• Den administrerer ressourcerne (CPU, hukommelse, diskplads) mellem de forskellige VM'er.
• Hypervisorer kan være af to typer:
  • Type 1 (bare-metal): Kører direkte på hardware (f.eks. VMware ESXi, Microsoft Hyper-V).
  • Type 2 (hosted): Kører oven på et eksisterende operativsystem (f.eks. VMware Workstation, Oracle VM VirtualBox).

Forholdet mellem VM og Hypervisor

• Hypervisoren er ansvarlig for at oprette og administrere VM'er.
• Den allokerer hardware-ressourcer til hver VM og sikrer, at de kører effektivt og sikkert.
• Hypervisoren fungerer som en mellemmand mellem den fysiske hardware og de virtuelle maskiner.

Konkret Eksempel

Forestil dig en virksomhed, der bruger en fysisk server til at køre flere applikationer. Ved at implementere en hypervisor som VMware ESXi (Type 1), kan virksomheden oprette flere virtuelle maskiner på denne server. Hver VM kan køre et forskelligt operativsystem og applikationer, som om de var separate fysiske maskiner. Dette øger udnyttelsen af hardware-ressourcerne og giver større fleksibilitet og isolering mellem applikationerne.