Forskelle mellem Windows og Linux eksekverbare filer: Filformater, tilladelser og kommandolinjer

Hvad er forskellen på, hvordan Windows og Linux kører en eksekverbar fil, og hvorfor skulle de være forskellige? Hvorfor har Linux-eksekverbare filer ikke en filendelse?

Windows og Linux håndterer eksekverbare filer forskelligt på grund af deres unikke filformater, filendelser, tilladelsessystemer, kommandolinjeværktøjer og brug af miljøvariabler. Linux kræver ikke filendelser for eksekverbare filer, da det bruger tilladelser og shebang til at bestemme filens eksekverbarhed.

Forskellen på, hvordan Windows og Linux kører en eksekverbar fil, og hvorfor de er forskellige

Windows og Linux har forskellige måder at håndtere eksekverbare filer på grund af deres forskellige designfilosofier og operativsystemarkitekturer. Her er nogle af de primære forskelle:

  • Filformat:
    • Windows bruger PE (Portable Executable) format til eksekverbare filer.
    • Linux bruger ELF (Executable and Linkable Format) til eksekverbare filer.
  • Filendelse:
    • Windows kræver en filendelse som .exe, .bat, eller .cmd for at identificere en fil som eksekverbar.
    • Linux kræver ikke en specifik filendelse for at identificere en fil som eksekverbar. I stedet bruger Linux filens tilladelser og metadata.
  • Tilladelser:
    • Windows bruger ACL (Access Control List) til at styre filtilladelser.
    • Linux bruger en kombination af bruger-, gruppe- og andre-tilladelser (rwx) til at styre filadgang.
  • Kommandolinje:
    • Windows bruger CMD eller PowerShell til at køre eksekverbare filer via kommandolinjen.
    • Linux bruger shell (f.eks. bash, zsh) til at køre eksekverbare filer via terminalen.
  • Miljøvariabler:
    • Windows bruger PATH miljøvariablen til at finde eksekverbare filer.
    • Linux bruger også PATH miljøvariablen, men kan også bruge shebang (#!) i scripts til at specificere fortolkeren.

Hvorfor Linux-eksekverbare filer ikke har en filendelse

Linux-eksekverbare filer har ikke en filendelse af flere grunde:

  • Fleksibilitet: Linux-systemer er designet til at være fleksible og ikke afhængige af filendelser for at identificere filtyper. Dette gør det muligt at navngive filer mere frit.
  • Tilladelser: Linux bruger filsystemets tilladelser til at bestemme, om en fil er eksekverbar. En fil skal have eksekveringstilladelse (x) for at kunne køres.
  • Shebang: Scripts i Linux kan bruge en shebang (#!) linje i starten af filen til at specificere, hvilken fortolker der skal bruges til at køre filen. Dette gør filendelser overflødige.
  • Filkommando: Linux har en indbygget file kommando, der kan identificere filtypen baseret på filens indhold snarere end dens navn.