Til jer, der har givet tilbud på opgaven:
Jeg er nødt til at snakke med en VVS'er inden opgaven kan planlægges endeligt, da VVS'eren jo skal ind og lave gulvvarme mellem opbrydning og støbning.
Samtidig har jeg også ændret datoen, da jeg havde taget fejl af mine ferieuger. Beklager.
Desuden vil jeg sige, at jeg på baggrund af jeres tilbud er kommet i tvivl om, hvorvidt materialer er inkluderet. Vi har som sagt selv fliser til at lægge, men ingen materialer ud over dette. Det betyder, at fx beton til støbning også skal medregnes. Jeg har brugt prisberegneren på HandyHand til at lave et overslag og rundet lidt op, men jeg ved som sagt ikke, om prisberegneren har taget højde for materialer.
Hvis I på baggrund af ovenstående må trække jeres tilbud tilbage eller ændre dem, så er det helt forståeligt.
Og ellers vil jeg tage stilling til tilbuddene og evt. tage kontakt for yderligere drøftelse efter den 16.6. når jeg har haft besøg af en VVS'er.
Nedenfor findes den oprindelige beskrivelse af opgaven - med tilføjelsen omkring materialer:
I vores køkken på 14,3 kvm skal det gamle gulv fjernes (linoleum i 30x30 cm stykker), betongulvet nedenunder skal brydes op og affald køres bort. Når VVS'er har gjort klar til gulvvarme skal der støbes nyt gulv og lægges fliser. Vi har fliserne som er 30x30 cm og ca. 0,8 cm tykke. Derudover har vi ingen materialer til opgaven. Altså skal udgifter til andre materialer end fliser indregnes i tilbudsprisen.