Vi skal have sat en vinklet skillerumsvæg op. Den har udvendigt breddemål på hhv 215 og 225 cm for de to sider af vinklen, og der er 260 cm i højden. Siderne skal forankres på to vægge, så der bliver et lille rum ud af projektet. Der skal sættes en standard fyldningsdør f.eks. 73 * 203 cm, med karmmål, der svarer til vægtykkelsen, dvs ca. 70-75 mm. Vi vil gerne have et lag 12,5 mm fibergips med spartelkant på begge sider med 45 mm isolering mellem. Konstruktionen kan være reglar/lægter med 45 mm tykkelse eller stålprofil. Den skal stå snorlige, så maleren bliver glad! Der skal sættes en støvvæg op, eller fibergipspladerne skal skæres udenfor - det er muligt, da det er en stuelejlighed. Det skal meget gerne udføres en fredag morgen til søndag aften. Vi kan indkøbe fibergipsplader, dør med karm og isolering, men det er nok bedst, at du indkøber resten. Lad venligst være med at give tilbud, hvis du ikke vil opføre den med den nævnte konstruktion.