Vi har overtaget et hus på i Aalborg i august 2024 og ønsker at få opsat et kattehegn, så vores to indekatte trygt kan komme ud i haven (og ikke længere). Vi bor i et tæt bebygget område og vil gerne kunne åbne op mod haven uden bekymringer.
Vi lægger opgaven her op med ønske om at indgå en dialog om, hvordan man bedst løser opgaven (med din viden) og budget herfor. Eftersom det er en stor opgave, vil vi gerne mødes og tale om mulighederne sammen når du har set opgavens omfang med egne øjne.
Vi hælder mest til en let og diskret løsning – gerne med trådhegn og træpæle fremfor metal og solide hegn. Vi er ikke så glade for strømsnore, men overvejer i stedet skråt net eller skrå hældning øverst, som vender ind mod haven.
Vi vil meget gerne have besøg til en gennemgang, da det er nemmest at vise på stedet. Vi har lavet en tegning med farvede linjer og taget nogle billeder fra haven, som illustrerer de områder vi har spørgsmål til:
Gul linje: Sti til hoveddøren. Her er der i dag hegn og låge, som skal erstattes med kattehegn og ny (højere) låge. Vi forestiller os, at hegnet føres forbi hoveddøren, så man ikke lukker kattene ud ved at åbne hoveddøren. Der skal dog stadig være adgang til haven den vej.
Rød linje: Langs hækken. Her skal hegnet placeres tæt på den eksisterende hæk.
Blå linje: Her står i dag et gammelt træhegn, som er ved at falde sammen. Bagved ligger en nabo med pool, så vi ønsker fortsat en løsning med afskærmning (ikke gennemsigtigt), men stadig afsluttet med skråt net på toppen.
Grøn linje: Op mod naboens "hyggekrog" i hjørnet af deres have. Her ønsker vi også en solid løsning med skråt net, af hensyn til begge parters privatliv. Her forestiller vi os at nuværende hegn kan udnyttes/bygges til.
Det er selvfølgelig vigtigt at hegnet er solidt fæstnet for neden så de heller ikke kan tvinge sig udgang dén vej.
Ifølge Google Maps er strækningen cirka 75 meter. Vi kan godt selv fjerne eksisterende hegn, men ønsker hjælp til opsætning, da vi har fuldtidsarbejde og to små børn på 1 og 3 år.
Vi glæder os til at høre, om der er nogen der kan hjælpe os med denne opgave. Vi har et fint budget til opgaven er bevidste om, at det er en speciel opgave.
Drømmescenariet er, at du kan gå i gang hurtigst muligt - Men vi er meget fleksible og arbejdet må gerne strække sig over en længere periode om nødvendigt.
På forhånd mange tak.
Mvh. Ane og Danni