Opsætning af hegn
København S
Vi skal have lavet et nyt hegn, der matcher det eksisterende hegn ved siden af (se billederne) ift. type af brædder og højde af hegn. Hegnet skal være ca. 8 m langt og 2 m højt (fra græsniveau). I stedet for en 1 på 2 beklædning skal alle brædder dog monteres på vores side af hegnet. Du/I skal selv medbringe alle materialer og værktøj. Stolperne skal være 100mm x 100mm trykimprægneret træ og skal monteres direkte i beton i jord med en ca. afstand på 2,1m imellem stolper. Der monteres 28 x 125 mm trykimprægnerede terrassebrædder som vandret beklædning på stolper på den ene side af stolperne. Alle terrassebrædder skal skæres ned på langs i rette dimensioner (som eksisterende) ca. 2,1m brædder. Dele af naboens skur stikker lidt ind over, hvor stolperne skal stå og skal derfor skæres lidt til. Derudover skal nogle af stenene fjernes, hvor der skal støbes stolper. Disse er muligvis støbt. Dette vil vi også gerne have inkluderet i tilbuddet, gerne specificeret separat. Endeligt vil vi gerne have ændret beklædning på vores side af det eksisterende hegn, så der er lige så lidt mellemrum mellem brædderne som på det nye hegn, så de to hegn matcher. Det må gerne specificeres i tilbuddet, hvor stort et beløb dette arbejde udgør.