hjælp til genaktivere hjemmeside der it-chef at sprunget fra af personlige årsager
1.200 kr
Hjælp søges til at få min hjemmeside op at køre igen (WordPress) Hej 😊 løn efter aftale Jeg søger en ærlig og hjælpsom person, der kan hjælpe mig med at få min WordPress-hjemmeside op at køre igen. Den tidligere IT-person, som stod for min side, har gjort den inaktiv og sat den til at vise “under ombygning”. Personen har desværre personlige problemer og kan ikke længere være en del af projektet. Jeg har brugt mellem 21.000 og 25.000 kr. på hjemmesiden, og jeg vil meget gerne have den gjort aktiv igen – uden at starte helt forfra eller bruge så mange penge igen. Jeg forstår mig ikke på alt det tekniske, og jeg kan hverken læse eller skrive engelsk, så jeg har svært ved selv at finde ud af det. Hjemmesiden ligger kun på min egen computer herhjemme, og jeg har ingen idé om adgangskoder, login, navne eller hostingoplysninger – alt det har den tidligere IT-person sørget for. Der er installeret et program/menu på min computer, men jeg kan ikke få det over på tablet eller mobil, og det er vigtigt for mig, at det hele kommer til at virke igen på alle enheder. Jeg har derfor brug for en person, der kan: Finde ud af, hvor hjemmesiden er hostet Få den genaktiveret og fjernet teksten “under ombygning” Flytte hosting og få domæne og alt sat rigtigt op Sikre at siden virker på både computer, tablet og mobil Jeg vil gerne have, at du kommer hjem til mig og hjælper på stedet. Jeg regner med, at det tager 3–5 timer, og jeg betaler selvfølgelig for din tid — dog ikke 1.000 kr. i timen, heller ikke 500 kr., men en rimelig pris, så vi kan finde en løsning sammen. Jeg leder efter en person, der har tid, tålmodighed og lyst til at hjælpe en, der hjælper andre – for det er det, mit lille firma handler om. Min hjemmeside dækker mit firma Glade Nordjyde, hvor jeg hjælper folk med hus og have hele året rundt, småprojekter, reparationer, rengøring, og alt fra jord til bord – altså et mikrofirma, der samler hverdagen for folk og giver en hånd, hvor der er brug for det. Jeg er ikke ude på noget stort og fancy, jeg har bare en “slidt kobberspids” og vil gerne have det hele til at køre igen, så jeg kan vise, hvad jeg laver, og hvem jeg hjælper. Hvis du har erfaring med WordPress og kan forklare tingene på dansk, så jeg kan følge med, hører jeg meget gerne fra dig 💻🌿






