pasning af hund der er reserveret overfor fremmede
Espergærde
Hej, vi har en mini american shepherd (Smilla) på 2 år. Hun er steriliseret. Smilla er en working dog og vi går til agility og hoopers. Smilla er meget reserveret overfor andre mennesker og markerer overfor dem, at de ikke skal røre ved hende. Vi tror hun har haft nogle traumatiske oplevelser som helt lille. Overfor os er hun bare den mest kærlige hund der findes. Hun skal have tid til at kende andre inden hun accepterer dem. Hun elsker at lege med andre hunde, bare man ikke er i snor. Som i kan se, har vi en lille udfordring med at få hende passet. Er det nogen der har stor erfaring med hunde og mod på at blive vores hundepasser, da vi skal rejse måske 1-2 gange om året, og lidt ind imellem over nogle weekender.Det bedste er, hvis du har en indhegnet have, og en lille/mellem hund, så de kunne være sammen. Det ville tage hendes opmærksomhed væk fra mennesker. Jeg uddyber gerne mere, hvis du er interesseret.Til sidst skal du ikke forvente at det er en skødehund som man kan sidde og kæle med. Hun skal bare have lov til at passe sig selv og være med i dagligdagen.