Nuværende gipsloft på ca. 16,5 m² ønskes nedtaget inkl. eksisterende alukraft. Der skal ikke tages særlige hensyn til nedrivning eller byggeaffald, og alukraft kan bortskaffes som almindeligt byggeaffald.
Alt byggeaffald skal bæres ud på min trailer. Jeg kører selv på genbrugsstation.
Der er ingen eksisterende isolering, som skal fjernes, og den nuværende forskalling er i udmærket stand og klar til at bære det nye loft uden reparation. Der skal evt. slås nogle få ekstra forskallingsbrædder op for det passer til 90 cm gipsplader. Jeg har forskallingsbrædder. Det nye loft ønskes udført i 2 lag gipsplader 90 x 240 og monteres på den eksisterende forskalling.
Ca. 5 m² af loftet er vådrum og der er indkøbt vådrumsgips til den del.
Efter nedrivning skal der i samarbejde med elektriker klargøres til 10 nye spots, inden ny dampspærre og nyt gipsloft monteres. Alle ledninger til spots skal trækkes nye. Der skal monteres safe boxe (plastkasser ca. 20x20x9 cm) fastgjort til forskallingen. Safe boxe leveres af mig, mens spots leveres af elektriker.
Ny dampspærre leveres af mig og skal monteres i hele loftområdet.
Opgaven omfatter:
- Nedtagning af eksisterende gipsloft
- Fjernelse af alukraft
- Udbæring af alt byggeaffald til trailer i indkørslen
- Klargøring til spots i samarbejde med elektriker
- Montering af ny dampspærre (leveres af mig)
- Opsætning af nyt gipsloft (materialer er købt)
- Fokus på støv- og snavsbekæmpelse under arbejdet, da der males i 3 tilstødende rum.
Der skal ikke udføres spartling eller maling efterfølgende, og der er ikke behov for ekstra isolering eller lydisolering. Loftshøjden skal heller ikke ændres.
Adgangsforholdene er gode og uden særlige begrænsninger. Der ønskes ikke egentlig afdækning af gulve eller møbler.
Opgaven kan eventuelt kombineres med enkelte af mine øvrige opgaver, fx:
- Isætning af dørkarme og døre
- Lægning af ca. 8 m² klikgulv (laminat)
- Udskæring til køkkenvask
- Gipskasse til geberitstativ