Hjælp til servering mm. ved barnedåb / havefest (buffet)
125.000 kr.
Søges: Erfaren servicehjælp til barnedåb/havefest Vi søger en moden, ansvarsbevidst og selvkørende person til at hjælpe med afviklingen af en uformel barnedåb/havefest lørdag d. 20. juni, i tidrummet 11.30 - 16.30 (buffet kl 13.00 of kagebord ca. 15.00). Der forventes ca. 60 gæster, heraf omkring 15 børn. Festen afholdes i en almindelig villahave, hvor vi selv står for opstilling og den større oprydning. Vi har derfor primært brug for en person, der kan have ansvaret for køkkenet og sikre, at alt omkring mad, buffet og servering glider ubesværet gennem dagen. Opgaverne vil blandt andet være: - Opvarmning og klargøring af mad til buffet - Anretning og løbende opfyldning af buffeten - Sørge for, at buffetområdet fremstår pænt og indbydende - Brygge kaffe og te (varm vand) - Holde øje med, at der er vand og øvrige drikkevarer tilgængelige - Løbende indsamling af brugt service, glas, affald og lignende (gæsterne skal nok hjælpe) - Sætte service i opvasker (køre og tømme opvasker) - Når spisningen er afsluttet: rydde buffeten af, pakke maden sammen - Klargøre og opstille kagebordet samt sætte kaffe og te frem til gæsterne - Generelt holde overblik og tage initiativ, så vi kan være til stede sammen med familie og venner Der er ikke behov for bordservering, da maden serveres som buffet. Vi har alt nødvendigt service og udstyr til rådighed. Vi forestiller os, at du har erfaring fra selskaber, café, catering eller lignende, og at du er typen, der ser, hvad der skal gøres, uden at skulle sættes i gang hele tiden. Du må gerne være vant til at arbejde selvstændigt og have roen til at holde styr på mange små opgaver på én gang. Hvis du vurderer, at opgaven kræver en ekstra hånd, er vi også åbne for, at du arbejder sammen med en yngre hjælper. Praktisk information Dato: Lørdag d. 20. juni Tidsrum: 11.30 - 16.30 (forventet - lad os aftale nærmere) Barnedåb/havefest i privat hjem Ca. 60 gæster (heraf ca. 15 børn) Servering udendørs Buffet med efterfølgende kagebord Hjælp til opvarmning, anretning, servering og lettere løbende oprydning Vi står selv for opstilling og den afsluttende hovedoprydning Det vigtigste for os er, at du kan skabe ro omkring det praktiske, holde overblikket og sikre, at dagen forløber afslappet og problemfrit.


