Skift af tag på tilbygning
Torrig L
Taget på vores lille tilbygning skal skiftes da det er utæt. Det er en ombygget oprindelig havestue som nu er beboelse. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt metalplader eller tagpap er bedst. Det vil jeg gerne have råd om. Den oprindelige tungekant af træ skal bevares. Der skal laves ny indfræset inddækning ind mod gavlmuren. Derudover hælder taget som det er nu ind mod huset (det kan ses på billederne hvor de nye tagrender er sat op med meget lille hæld på og alligevel ser meget skrå ud. Det duer jo ikke. Så undertaget skal rettes op før det nye tag lægges og muligvis skal tagfladens plader udskiftes i denne forbindelse. Det er meget vigtigt for mig at det bliver lavet ordentligt og holdbart - det er de nuværende ikke. Ikke noget med sjusk eller hurtige eller billige løsninger. Hurtigst muligt.