Engelsk undervisning til 9 årig pige
250 kr.
Vi søger privat engelsk undervisning til vores datter på 9 år der går i 3. Klasse. Det skal være en der fanger hendes interesser og bruger dem til at lære fra sig gennem leg og interaktion på hendes niveau. Måske er du studerende, eller har afsluttet studenter eksamen og har et sabbatår. Bare du er god til engelsk og har lyst til at hjælpe en pige på 9 til at blive bedre til engelsk. Grammatik og formaliteter er ikke det vigtige her. Det vigtige er at udvide ordforrådet og forståelsen og give hende motivationen til at lære mere… Forestiller os at det er 1-2 timer om ugen i en periode. Kan være en kombination af online og hjemme hos os.


