Jeg søger en håndværker til at udskifte mine nuværende skjulte tagrender til nye udvendige tagrender i sort.
Der er ca. 50 meter tagrende og 4 nedløbsrør.
De nuværende tagrender ligger skjult i en indbygget kasse i tagudhænget.
Der anbefales en større dimension pga. et stort afvandingsområde og øget nedbør. Jeg ønsker derfor 150 mm (6”) tagrender i sort.
Opgaven omfatter
• Afmontering af eksisterende skjulte tagrender og sternbrædder
• Tilpasning og evt. afkortning af spærender
• Levering og montering af nye trykimprægnerede sternbrædder
• Levering og montering af nye udvendige 150 mm tagrender i sort, inkl. rendejern/konsoljern mm.
• Levering og montering af 4 komplette nedløbsrør i sort
• Evt. mindre tilpasninger omkring udestue og inddækninger. Udestuen skal renoveres på et tidspunkt og derfor er finish/tilpasning omkring denne af mindre betydning.
• Jeg bortskaffer selv byggeaffaldet
Ønsker til tilbud
• Fast pris
• Angivelse af hvilken tagrendetype/materiale der bruges (fx zink, plast, stål – i sort)
• Skønnet tidsplan for udførelsen