I midten af 1970'erne oplevede Danmark en økonomisk omlægning, der blandt andet påvirkede lønstrukturen. Påbegyndelsen af perioden, nærmere betegnet 1975, var præget af en gennemsnitlig timeløn, der lå omkring de 20 kroner. Dette tal skal ses i lys af datidens pengeværdis forhold og den økonomiske situation i landet, som var under kraftige inflationære pres.
Over de efterfølgende år steg lønningerne gradvist, ikke mindst som følge af fagbevægelsens arbejde for bedre lønforhold samt inflationens fortsatte påvirkning. Ved indgangen til 1980 havde timelønnen nået et niveau på ca. 30 kroner. Denne stigning afspejlede en generel økonomisk vækst samt stigende leveomkostninger.
Det er vigtigt at bemærke, at disse tal er gennemsnitlige og ikke nødvendigvis afspejler specifikke brancher eller faggruppers lønninger, som kan have variert bredt. Data fra perioden indikerer desuden en øget fokusering på løn som en afgørende faktor for arbejdstageres levevilkår, hvilket bidrog til de løbende forhandlinger og justeringer af lønniveauerne i denne omskiftelige økonomiske periode.