Sådan filtser du din mur

Sådan filtser du din mur

Vil du gerne puste nyt liv i ydersiden af dit hus, hvor de gullige rå mursten ikke længere minder dig om andet end parcelhusene fra 60’erne? Og giver de løse fuger dig lyst til at kaste dig ud i et gør-det-selv projekt? Så har vi her svaret på den perfekte guide til filtsning af din mur.

Filtsning af dine udendørs vægge er en simpel måde at pifte din i forvejen nedslidte og umoderne facade op på, så den står tilbage med et karakteristisk og ru udtryk, der får alle dine naboer til smide alt, hvad de har i hænderne for at gøre det samme. 

En vigtig overvejelse at gøre sig inden opstart

Inden du trækker i arbejdstøjet, er det vigtigt at undersøge, hvilken slags mursten dine vægge er bygget af. Som udgangspunkt kan de fleste murede overflader filtses, men det er vigtigt at bemærke, at nogle overflader kan kræve særlig forberedelse, inden arbejdet kan skydes i gang. 

Hvis dine mursten er maskinstrøgne og glatte, kan filtsningen hurtigt ende i en tabt kamp. For at pudsen skal kunne hæfte sig ordentligt fast, kræver det nemlig at underlaget har en god vedhæftningsevne. Af den grund egner de mere rå sten som fx blødstrøgne mursten sig bedst til en pudsning. 

Hvis ikke du er en af de heldige indehaver af denne type mursten, skal du ikke tabe modet. I dette tilfælde kræver det blot en smule ekstra forarbejde, og du kan ved at sandblæse væggen skabe den nødvendige vedhæftningsevne på dine mure. 

Hvis du har beton- og gasbetonmure og føler dig overset, så op med hoved igen, for også dine vægge kan tåle en pudsning!

Vælg den rigtige puds

Det mest essentielle er at matche pudsen med den slags mur, som dit hus er bygget af. 
Som tommelfingerregel benyttes en stærk puds på hårde sten og mere fleksibel puds på porøse sten.

Når pudstypen er bestemt, skal du til at gøre op med dig selv, hvordan du ønsker, at det færdige look skal se ud. Hvor mange lag puds skal murene have? Skal man stadig kunne skimte murstenene bag pudsen? Skal pudsningen have en farve? 

Som regel opdeles pudsningen i tre arbejdsgange:

• Udkast
• Grovpuds
• Findpuds

Udkast

Udkast fungerer som en form for underlag og sikrer en jævn overflade, der er klar til at blive filtset.Til dette formål findes der en håndfuld forskellige grundpuds, herunder: kalkpuds, cementpuds og gipspuds. For at vælge den helt rigtige type til dit projekt, kan det være en god ide at rådføre sig med en professionel murer. 

Grovpuds

Grovpuds påføres som en grov og ru overflade, og kan bruges som en nem måde at skjule mindre ujævnheder på en mur.

Finpuds

Finpuds giver væggen en glat flade og resulterer i et elegant og professionelt finish. 
Det er også i denne sammenhænge, at du kan vælge en indfarvet puds, hvis du ønsker at give din mure lidt ekstra varme og personlighed.

Hvis du følger de tre trin, vil du arbejde dig hen imod en dækkende puds, som kræver 2-3 lag med en tykkelse på omkring 1 cm. hver især. Denne fremgangsmåde efterlader ikke nogen spor af de bagvedliggende mursten, men skaber i stedet en helt jævn og ensartet facade. Dækkende puds egner sig især til beton- og gasbeton vægge, men kan også anvendes på mursten.

Hvis du derimod har et ønske om, at indhakket af dine mursten stadig skal være blottet for offentligheden, skal du vælge at gå med en tyndpuds, og det er her, at filtsningen for alvor kommer i spil.

Det skal du bruge til filtsning

1. Stige eller stillads 
2. Handsker og sikkerhedsbriller
3. Murerbalje
4. Blandingsmaskine eller boremaskine + piskeris
5. Grundingsmørtel (udkast)
6. Tyndpudsmørtel
7. Pudsebræt af skumgummi (filtsesvamp)
8. Stålbræt
9. Fugeske

Filtsning af mur trin for trin

Rengør muren

Inden du går helt i håndværker-mode er det en god ide at sørge for at rengøre overfladen af muren, der skal filtses. Find dine mest trendy arbejdshandsker frem og begynd at fjern mos, alger og andet snavs, som igennem tiden har fundet sig godt tilrette imellem og ovenpå dine mursten.

Eventuelle skader på facaderne, tilbagelagte eller løse fuger og/eller løstsiddende gammelt puds skal også være fuldstændig fikset, før projekt-filtsning kan blive igangsat.

Forarbejdet kan være et irriterende benspænd, men hvis det overses kan det betyde at pudsen krakelerer efter kort tid, og så vil et parcelhus fra 60’erne hurtigt blive flottere end din nu ikke-så nypudsede facade.

Styr på blandingsforholdene

Når dine mursten står snorlige, kan du nu finde dit grundingsmørtel frem (udkast). Du kan enten vælge selv at stå for mørtelblandingen eller købe en færdigblanding. 

Ligegyldigt hvad skal du dog have lidt styr på blandingsforhold, da du stadig har ansvaret for at finde det rette forhold mellem mørtlen og vandet, så blandingen hverken bliver for tør eller for flydende. Til at blande mørtlen med vand kan du bruge en ganske almindelig boremaskine med et håndværker-”piskeris” påsat eller leje en blandingsmaskine.

Læg en god bund

Blandingen af grundingsmørtlen er klar, og tiden er nu inde til at finde dit stålbræt frem, som skal hjælpe dig med at påføre mørtlen jævnt og glat hen over murstenene. 

Det nemmeste er at trække brættet nedefra og op, mens det holdes i en vinkel, så det hælder en smule ind imod væggen. Det er vigtigt at hele fugens tværsnit udfyldes, og her kan en fugeske være en hjælpende hånd. 
Når fugerne er helt fyldte skal de have omkring 2-3 dages tørretid før tyndpudsmørtlen kan blandes og påføres.

Tid til tyndpudsmørtel

Tyndpudsmørtlen skal blandes op med vand, og på samme vis som grundingsmørtlen skal stålbrættet bruges til at påføre pudsen på muren. Start fra bunden af muren og arbejd dig opad, så du undgår dryp og overlappende kanter. Det er også vigtigt, at du forsøger at lave lagene så tynde som overhoved muligt.

Tid til filtsning

Når tyndpudsmørtlen er fingertør over hele muren, skal dit pudsebræt af gummi på banen. Inden brug skal filtsebrætte fugtes i lidt vand, og derefter føres hen over muren i cirkulære bevægelser med et moderat tryk, indtil pudsen er helt glat. Overskydende mørtel kan du fjerne vha. et stålbræt eller en murske, så der ikke forekommer klumper på dine helt nye og moderne mure. 

Et sidste touch

Hvis du ikke har valgt et indfarvet tyndpudsmørtel, er det også muligt at toppe det færdige look på dine mure med en efterbehandling ca. en måned efter filtsningen.

Alt efter hvilken stilart der stræbes efter at ramme, kan man vælge enten at male eller kalke sin puds. Der findes naturligvis fordele og ulemper ved begge materialer, men der er ingen tvivl om, at det hele kan betale sig i sidste ende. Tag selv et kig ud på dine nu totalt-in og nyrenoverede husvægge!

Hvis ovenstående projekt lyder som en lidt for stor mundfuld for dig, som måske kun har brugt et piskeris til at lave flødeskum og ikke anede, at det fandtes inden for håndværker verdenen, så ræk i stedet ud til en murer eller en handyman på Handyhand.