Om rengøringsmidler og -produkter

Indholdsfortegnelse

Et rent hjem er ikke kun en fryd for øjet; det skaber også et sundt miljø og en behagelig atmosfære. Valget af rengøringsmidler er afgørende, når hjemmet skal rengøres effektivt. Der findes mange forskellige rengøringsprodukter:

  • Opvaskemiddel
  • Universalrengøringsmiddel
  • Ovnrens
  • Toiletrens
  • Glasrens
  • Kalkfjerner
  • Affedtningsmiddel
  • Fliserens
  • Klorin
  • Desinfektionsmiddel
  • Naturlige midler.

 

Hvad kan de forskellige rengøringsprodukter anvendes til?

 

Opvaskemiddel

Opvaskemiddel fjerner fedt og madrester effektivt, er med til at opretholde en god hygiejne og er ideelt til regelmæssig brug i køkkenet og på overflader, hvor der håndteres mad.

  1. For at rengøre dine tallerkener, glas, bestik og køkkengrej med opvaskemiddel, skal du blot tilføje 1 deciliter til 5-6 liter vand.
  2. Hvis der er genstridige pletter og fedt på dit service, kan du lægge det i blød i sæbevandet i en times tid og skylle grundigt efter.
  3. Opvaskemiddel er også nyttigt til at rengøre køkkenoverflader og fliser.
     

Universalrengøringsmiddel

Et universalrengøringsmiddel er en alsidig løsning til rengøring i hele hjemmet til overflader som borde, hylder, døre og gulve. Universalrengøringsmiddel er ideelt til hurtig rengøring af snavs og støv, og det efterlader ofte en behagelig duft i rummet.

De fleste flasker af universalrengøringsmidler har et målebæger indbygget i låget. Her er blandingsforholdet typisk et fyldt låg opløst i ca. 5-8 liter vand. Der kan anvendes mere efter behov for rensning af mere genstridige områder.
 

Ovnrens

Ovnrens er designet til at få bugt med selv de mest genstridige rengøringsopgaver, hvor der skal fjernes fastbrændt snavs og fedt i ovnen.

  1. Før brug skal du sørge for, at ovnen er afkølet.
  2. Påfør derefter ovnrensen jævnt på de snavsede områder og lad den arbejde og virke i henhold til producentens anvisninger.
  3. Efter et stykke tid kan du tørre overfladerne af med en fugtig klud og fjerne eventuelle rester.

Ovnrens klarer genstridige fedt- og madrester, sikrer ovnens effektivitet og gør vedligeholdelse lettere.
 

Toiletrens

Toiletrens er specielt formuleret til at bekæmpe bakterier og fjerne kalkaflejringer i toilettet. Toiletrens er afgørende for hygiejnen i dit badeværelse, bekæmper kalk og bakterier og efterlader toilettet friskt og rent. Påfør rengøringsmidlet under toiletkanten og i kummen og lad det sidde i et par minutter. Derefter kan du skrubbe forsigtigt med en toiletbørste og efterfølgende skylle ud.
 

Glasrens

Glasrens er perfekt til at opnå en fedtfri og skinnende overflade på vinduer, spejle og andre glasoverflader. Spray en lille mængde på overfladen og tør efter med en ren, fnugfri og tør klud. Undgå overdreven påføring for at forhindre, at midlet løber og efterlader mærker og spor efter rensning og rengøring.
 

Kalkfjerner

En kalkfjerner er en specialiseret rengøringsvæske, der er fremstillet til effektivt at fjerne kalkaflejringer fra armaturer, fliser og andre overflader – typisk i badeværelset og køkkenet. Kalkfjerner på flaske er for det meste koncentreret, hvilket betyder, at det skal fortyndes:

  • Lav en blanding i forholdet 1/10 kalkfjerner opløst i vand.
  • Herefter kan opløsningen påføres på de ramte steder, hvorefter man bør lade det arbejde i et par minutter.

Kalkaflejringer kan især være et problem, hvis vandet er hårdt, hvilket betyder, at det indeholder meget kalk, som hurtigt kan forårsage aflejringerne.
 

Affedtningsmiddel

Affedtningsmidler til husholdningsrengøring fjerner genstridig olie og fedt. Det bruges typisk i køkkener følgende steder:

  • Vægge og borde i køkkenet
  • Komfur, emhætte og stænkplade
  • Vask
  • Overflader i køkkenet, som har samlet os, snavs og støv.

 Det fås som:

  • Sprayflaske: En ligetil måde at bruge affedtningsmiddel, hvor midlet allerede er fortyndet og blot skal sprøjtes på den overflade, du ønsker at rengøre.
  • Koncentreret: En dunk med flydende affedtningsmiddel vil ofte være koncentreret, og skal derfor fortyndes med vand inden brug.

For at bruge affedtningsmiddel, bør du først sørge for, at det er en fortyndet udgave, du bruger. Hvis ikke, skal du lave en blanding i forholdene 1:2 eller 1:5 alt afhængig af overfladen og rengøringsformål.

Derefter skal du påføre midlet på den eller de overflader, du gerne vil rengøre. Lad det sidde i et øjeblik, og tør det derefter af eller skrub med en børste. Affedtningsmidlet hjælper med at nedbryde fedt og gør rengøringen mere effektiv.
 

Fliserens

Fliserens fjerner pletter og kalkaflejringer skånsomt for at bevare flisernes udseende og glans. Det anvendes især i køkkener og badeværelser. Inden du renser dine fliser, bør du have styr på, hvilket materiale fliserne er fremstillet af. Det kan eksempelvis være:

  • Granit
  • Sten
  • Marmor
  • Brændt ler.

Dette er vigtigt, da nogle materialer tåler mindre end andre, og du kan derfor risikere at beskadige dem ved rens med kemikalier. Læs på rensemidlet, hvad det kan anvendes til og følg instruktionerne for blandingsforhold.
 

Klorin

Klorin er et kraftigt desinfektionsmiddel og blegemiddel. Brug det til at desinficere toiletter, afløb eller andre områder, der kræver en kraftig bakteriedræbende behandling. Det bruges f.eks. også ofte til at fjerne skimmelsvamp indendørs. Fortynd klorinen i henhold til instruktionerne og anvend handsker ved håndtering. Undgå at blande klorin med andre rengøringsmidler for at forhindre potentielt farlige kemiske reaktioner.
 

Desinfektionsmidler

Desinfektionsmidler er ideelle til at dræbe bakterier og vira på overflader. Spray eller tør desinfektionsmidlet på overflader som dørhåndtag, bordplader eller elektroniske enheder. Sørg for at lade produktet sidde i den anbefalede tid i henhold til producenten for optimal desinficering. Desinfektionsmidler er afgørende for at bevare et sundt hjemmemiljø – især under sygdomsudbrud.

Hvordan kan man anvende naturlige midler til rengøring?

Naturlige rengøringsmidler kan være en genvej til effektiv rengøring, som kan anvendes selv til de situationer, hvor rengøringen virker allermest genstridig og umulig. Få hjælp til rengøringen med disse naturlige rengøringsmidler:

Eddike

Eddike, især hvidvinseddike, er kendt for sine antibakterielle egenskaber og evne til at fjerne lugt. Du kan bruge det som en universalrengøring ved at bande 1:2 eddike i vand og eventuelt tilsætte nogle dråber æterisk olie for en behagelig duft. Den sure natur af eddike gør den også ideel til at nedbryde fedt- og kalkaflejringer.

Bagepulver

Bagepulver fungerer som et mildt slibemiddel, der kan fjerne pletter samt polere overflader uden at ridse dem. Det kan bruges i køkkenet og på badeværelset til at rengøre ovne, vasken, fliser og meget mere. Bland bagepulver med vand indtil du har en tyk blanding. Påfør den på de områder, der kræver rengøring og lad det virke. Efter 10-15 minutter kan du skrubbe området og skylle det rent for at opnå skinnende og rene overflader.

Citronsaft

Citronsaft er kendt for sin høje surhedsgrad og naturlige antibakterielle egenskaber. Det er ideelt til at fjerne pletter og efterlade en frisk duft ved de rengjorte områder. Du kan bruge citronsaft til at fjerne kalkaflejringer på armaturer og overflader ved at påføre det direkte eller ved at blande det med bagepulver for at danne en tyk opløsning.

Brun sæbe (natursæbe)

Brun sæbe, også kaldet natursæbe, er en alsidig og miljøvenlig rengøringsmulighed. Det er primært fremstillet af plantebaserede olier som linolie. Brun sæbe fjerner fedt og snavs på gulve, fliser og træoverflader nemt og effektivt.

Du kan også blande ca. 25 gram brun sæbe med 1 liter vand for at lave et skånsomt men effektivt rengøringsmiddel uden kemiske indholdsstoffer.

Brun sæbe er oplagt at anvende til rens af:

  • Fliser og klinker
  • Granit
  • Grillriste
  • Bageplader
  • Ovnplader
  • Gryder
  • Maling
  • Pletter på tøj
  • Ubehandlede trægulve.

Husk brug af handsker eller undgå at røre ved sæben, da det kan irritere huden.

Se lokale services her