Silke er et følsomt og sart stof, der kræver særlig pleje for at bevare kvaliteten og det flotte udseende. Denne guide vil lære dig, hvordan du vasker silke korrekt, uanset om det er ved håndvask eller i en maskine. Du får også gode råd til, hvordan du fjerner pletter samt bedst plejer silke efter vask.
Sådan vasker du silke i vaskemaskine
Det er vigtigt at være skånsom ved silke, når du vælger at vaske det i maskinvask:
- Sæt dig ind i vaskeanvisningerne: På silketøj er der typisk påsyet en lille lap med vaskeanvisninger. Det er vigtigt at følge disse for at vide, hvordan silken bør behandles.
- Sorter silke korrekt: Du bør vaske silke sammen med lettere tøj og genstande. Undgå eksempelvis tungere genstande som jeans, da dette kan forårsage skade på silken.
- Vaskepose: For at være helt sikker på, at dine tøjgenstande af silke er beskyttet under vask, kan du lægge dem i en vaskepose.
- Skånevask: Anvend et skåneprogram på din vaskemaskine ved vask. Brug koldere vand og undgå høje temperaturer for at minimere risikoen for skader på silken.
- Vaskemiddel: Vælg et vaskemiddel beregnet til silke og andre sarte stoffer og materialer. Følg altid doseringsanvisningerne på flasken.
- Tørring: Efter vask bør du fjerne silken fra maskinen og bruge et håndklæde til at opsuge overskydende fugt. Undgå at vride eller strække silken.
- Hæng eller læg til tørre: Hæng det op til tørring eller læg silken fladt på et håndklæde.
Sådan vasker du silke i hånden
Håndvask kan være en god og sikker fremgangsmåde ved vask af silke:
- Fyld en skål med koldt vand: Brug en skål eller vask og fyld den med koldt vand – omkring 30 grader.
- Tilsæt skånsomt vaskemiddel: Tilføj et par dråber skånsomt og enzymfrit vaskemiddel i vandet og omrør forsigtigt.
- Lad silken suge: Læg silken i opløsningen og lad det suge i et par minutter.
- Rør rundt: Rør silken langsomt rundt med hænderne i opløsningen. Tag silken op og ned i vandet for at fjerne snavs, bakterier og pletter.
- Skyl efter med koldt vand: Skyl silken grundigt efter i rent og koldt vand, indtil al sæben er skyllet ud.
- Fjern overskydende vand: Brug et håndklæde til at opsuge overskydende vand fra silken. Du bør ikke gnide, vride eller strække i silken.
- Tørring: Direkte efter bør du lægge silken til tørre eller hænge det op til lufttørring.
Fjern overskydende pletter
Hvis du oplever, at der er pletter på dit silketøj enten før eller efter vask, bør du fjerne dem manuelt hurtigst muligt.
- Lav enten en opløsning med koldt vand og et par dråber skånsomt vaskemiddel eller halvt om halvt af vand og eddike.
- Dup opløsningen på pletten og lad opløsningen arbejde i en halv time.
- Skyl efter med lunkent vand ved 30 grader.
Pleje af silke efter vask
Efter vask er det vigtigt at pleje din silke for at bevare dens kvalitet og udseende:
- Stryg silken på vrangen ved lav varme.
- Læg en klud mellem silken og strygejernet for at undgå direkte kontakt.
- Undgå at sprøjte eller fugte silken, mens du stryger.
- Opbevar silken et køligt og tørt sted væk fra direkte sollys.
- Brug en åndbar pose, hvis du planlægger at opbevare silken i længere tid.
- Beskyt silken mod møl ved at bruge midler mod møl.
FAQ - ofte stillede spørgsmål
Nej, det anbefales i stedet at bruge silkevask beregnet til formålet eller mild sæbe. På denne måde undgår du at skade stoffet.
Nej, det anbefales ikke at bruge tørretumbler til at tørre silke. Det kan skade stoffet. Desuden tørrer silke hurtigere ved naturlig lufttørring.
For at undgå pletter bør du ikke anvende deodorant eller parfume, lige inden du tager dit silketøj på.
Ja, du kan sagtens bruge uldvaskemiddel, da det er langt mere skånsomt end almindeligt vaskemiddel – også i forhold til silke.