FAQ - ofte stillede spørgsmål
For en effektiv, hjemmelavet vinduesvask kan du blande 1 del husholdningseddike med 2 dele vand samt 1 teske opvaskemiddel. Eddiken forhindrer dannelse af striber eller pletter på ruden ved at binde kalken i vandet.
Naturlig syre i eddike kan modarbejde kalk og kalkaflejringer fra hårdt vand. Men det bedste er at bruge kalkfrit vand, når du pudser vinduer.
Husholdningseddike og lagereddike er det samme, og har en syreprocent på 10%. Man kan godt bruge lagereddike til vinduespudsning. Det anbefales at blande op med vand først, så det ikke ætser.
En anden vinduesrens, der ikke er lavet med vand og eddike, kan laves med 4-5 liter koldt vand, 1 spsk. opvaskemiddel og omkring en halv hætte salmiakspiritus. Præcisionen med sæbemængden er ikke afgørende. Ved brug af salmiakspiritus bør man lufte grundigt ud bagefter, eller kun bruge blandingen udendørs.