Bedste tidspunkt for vinduespudsning

Indholdsfortegnelse

For at planlægge din vinduespudsning, er det vigtigt at danne dig et overblik over, hvor tit du bør pudse vinduer, hvor meget tid du skal bruge på det og hvorfor. Det kræver også at du forstår, hvordan vejret påvirker din vinduespudsning, og hvornår du så bør udføre det.

Hvor tit er det bedst at pudse vinduer?

Udendørs anbefales det at pudse vinduerne 4-5 gange årligt, hvilket svarer til hver 2.-3. måned. Indendørs er det nok med 2-3 gange årligt.

Man bliver nødt til at pudse vinduerne udendørs noget oftere, hvis de ofte påvirkes af:

  • Forurenet regn
  • Hyppig blæst
  • Tæt bevoksning
  • Generel forurening
  • Salt fra havet
  • Store veje
  • Renovering. 

Indendørs kan man blive nødt til at pudse vinduerne oftere, hvis de påvirkes af:

  • Husdyrs pels og poter
  • Børns fedtfingre
  • Os fra rygning
  • Os fra stearinlys
  • Køkkenfedt.

Det kan også være nødvendigt at pudse vinduerne oftere, hvis man har allergier, så man kan fjerne allergenerne.
 

Hvorfor bør man pudse vinduer ofte?

Regelmæssig vinduespudsning forhindrer ophobning af støv- og snavs, mens det forbedrer lysindfaldet i dit hjem og din udsigt. Godt lysindfald kan også være med til at forbedre indendørs luftkvalitet.
 

Kan man pudse vinduerne for tit?

Du skal ikke pudse vinduerne for ofte. Det kan skade forseglingsmidler i ruden og vinduesrammer. Overdreven brug af vaskemidler kan derfor føre til fugtproblemer og lugtgener.

Hvor lang tid tager vinduespudsning?

Et almindeligt hus med 40-50 vinduer tager cirka 2 timer for inden- og udendørs vinduespudsning, hvis du har en smule kendskab til opgaven. På en time kan man typisk nå 15-25 standardstørrelsesvinduer, 5-10 meget store eller komplekse vinduer og under 10-15 svært tilgængelige vinduer.

En professionel vinduespudser med mere erfaring kan typisk pudse vinduer på 5-15 huse på en arbejdsdag, hvilket svarer til 200-750 vinduer. Det kan de gøre, fordi de har optimeret udstyr og knowhow, som muliggør deres effektivitet og kvaliteten af deres arbejde.

Faktorer, der påvirker varigheden af vinduespudsningen er:

  • Antal vinduer.
  • Boligens størrelse.
  • Valg af vinduespudser.
  • Vinduernes tilstand: Rigtig meget skidt og snavs forlænger tiden, det tager at pudse vinduerne.
  • Ældre vinduer: Kræver omhyggelig vinduespudsning med opmærksomhed på rammerne og ikke at spilde for meget vand på dem, hvilket forlænger varigheden.
  • Gør-det-selv: Det tager generelt længere tid at pudse vinduer på egen hånd afhængig af ens erfaring og valgte metoder.

Planlæg din vinduespudsning efter vejret

Det bedste vejr til vinduespudsning er overskyet vejr. Men det skal ikke stoppe dig - du kan stadig pudse vinduer i alle slags vejr, hvis du læser videre her.
 

Hvordan pudser man vinduer i solskin?

  • Brug isterninger i vandet.
  • Brug rigtig meget vand på ruden for at modarbejde fordampning.
  • Arbejd hurtigt og i små sektioner, så vandet ikke fordamper.
  • Fjern sæbevandet hurtigt med skraber.
  • Arbejd tidligt på dagen eller ikke mellem 12-14 når solen står højest. Gør den det så vask vinduerne i skyggen.
  • Hold flere pauser så du ikke overopheder.

Det kan være nemmere at se snavs, pletter og kalkaflejringer, når solen står ind på ruden. Derudover kan det føles rart at arbejde udenfor, når vejret er godt.

Den største ulempe ved at pudse vinduer i solskin er fordampningen af vandet. Det efterlader striber, løbere og andre kalkaflejringer, når ruden varmes nok op af solen til at vandet fordamper. Du risikerer selv at overophede under vinduespudsningen.
 

Hvordan pudser man vinduer i regnvejr?

  • Fokusér på at fjerne sæberester, ikke vand.
  • Støvregn er oplagt til vinduespudsning, kraftig regn med store dråber kan du ikke pudse vinduerne i.
  • Brug mindre vaskemiddel, men brug stadig eddike eller kalkfrit vand.
  • Teleskopstang og rentvandsanlæg kan nemmere klare vinduespudsningen, når regnvejret allerede har blødgjort snavset. Det skal heller ikke skrabes af igen, men kan fordampe og tørre ind uden at efterlade striber.
  • Brug en ordentlig regnfrakke og gummistøvler, så du ikke drypper på fødder og tøj.

Fordelene er at regnvand er kalkfrit og kan hjælpe med at fjerne snavs fra ruderne ved at opbløde det. Det er også en miljøvenlig metode, hvis regnvandet bruges i stedet for grundvand.

Det er dog ikke altid at fordelene opvejer ulemperne. Hvis regnvandet er forurenet med sand, røg eller pollen, kan det gøre vinduerne mere beskidte - især hvis der er meget vind. Undgå desuden stormvejr og kraftig regn, da du ikke kan få skrabet ruden tør.
 

Hvordan pudser man vinduer i frostvejr?

  • Brug sprinklervæske eller sprit i opløsningen.
  • Vælg en dag med mest solskin.
  • Skrab ruden hurtigt for at fjerne vaskemidlet.
  • Tør efter.
  • Brug varmt vand.

Fordelen ved at pudse vinduer i frostvejr er at den lave luftfugtighed gør vandet mindre tilbøjeligt til at fordampe.

Ulemperne er dog at rengøringsmidler og vand kan fryse til is, hvilket giver mange ekstra trin for at pudse vinduerne udendørs. Du kan desuden få meget kolde hænder og værktøj. Selv hvis du er klædt godt på for at modstå kulden, kan mange lag gøre det svært at bevæge sig ordentligt.
 

Hvilke andre faktorer kan påvirke, hvornår det er bedst at pudse vinduer?

Luftfugtigheden påvirker, hvor meget vand du bør bruge i vinduespudsningen. I tørt vejr bør du påføre mere vand, så det ikke fordamper så hurtigt. Er luftfugtigheden høj, bør du klemme det ekstra vand ud af din indvasker, svamp eller klud, inden du begynder vinduespudsningen, så det er nemmere at fjerne igen.

Kraftig vind kan blæse støv og andre partikler på vinduet, som kan sidde mere fast, hvis vinduet allerede er vådt. Det kan føles som spildt arbejde og være demotiverende. Desuden gør det, at vandet fordamper hurtigere. Det giver større risiko for striber og løbere.

Se lokale services her