Sådan bøjer du træ

Træbøjning er en fantastisk måde at tilføje elegante kurver til dine træprojekter. I denne guide kommer vi ind på tre effektive metoder til at bøje træ og hvad forskellen er mellem de forskellige måder at gøre det på.

Hvilke metoder kan man bruge til at forme træer?

1. Dampbøjning
2. Kerf-skæring
3. Vandbøjning.

Hvordan bøjer man træ?

Sådan bøjer du træ med dampbøjning

Materialer, du kan bruge:

• Materialer til dampkassen
• Træ til projektet
• Handsker og øjenbeskyttelse.

Dampbøjning er en traditionel metode, der blødgør træet før formning. Det er miljøvenligt og kræver ingen kemikalier. Dog er der risiko for overskydende fugtighed, forbrændinger og ventetid.

Ved dampbøjning bliver træet opvarmet og gennemblødt med damp, hvilket gør det smidigt nok til at blive formet efter ønske. Under dampbøjningen opstår der betydelige trykkræfter på indersiden af træets krumning, hvilket fører til dannelse af mikrobrud i cellevæggene. Disse brud tillader cellevæggene at komprimere som en harmonika, hvilket giver træet dets bøjelige karakter, så længe det forbliver fugtigt. Når træet tørrer, bevares den nye form, da cellevæggene ikke længere er i stand til at bevæge sig.

En fordel ved dampbøjning er dens evne til at forme selv meget tykke træstykker. Metoden muliggør en kraftigere bøjning end ved brug af former, men mindre end ved stukning. Dog er en ulempe, at der ofte spildes træ, da nogle dele kan knække under dampformning

Sådan gør du: For at bøje træ med damp skal du bygge en dampkasse, forberede træet, aktivere dampkilden, og bøje træet, før du lader det tørre.

Sådan bøjer du træ med kerf-skæring

Materialer til kerf-skæring:

• Træ, trælim.
• Elektrisk sav
• Sikkerhedsudstyr, f.eks. handsker og sikkerhedsbriller.

Kerf-skæring indebærer at skabe flere snit på bagsiden af træet uden brug af damp eller blødning. Dette giver mere kontrol og kræver ikke ventetid. Ulempen er, at kun den ene side af træet er synlig, og processen kan være tidskrævende.

For at bøje træ med kerf-skæring, skal du indstille savebladets dybde, lave snit på træet, og bøje træet på installationsstedet.

Sådan bøjer du træ med vandbøjning

Materialer, du kan bruge:

• Gryde eller pande til kogende vand.
• Beskyttelsesudstyr.

Vandbøjning indebærer at gøre træet smidigt ved at udsætte det for varmt eller kogende vand. Det er en nem teknik, der passer godt til tynde træstykker. Ulempen er, at træet kan blive for blødt og køle for hurtigt.

For at bøje træ med vand, skal du vælge en passende beholder, opvarme vandet, blødgøre træet, og derefter bøje det.

• Sørg for, at træet er gennemblødt, om nødvendigt.
• Bring vandet i kog.
• Blødgør træet og bøj det.

Hvilke andre metoder kan man bruge til at bøje træ?

Formspænd

• Formspænd er en proces, hvor trælameller eller finérplader med lim imellem presses ud i en ønsket form, spændes sammen og holdes fast, indtil limen hærder. Dette resulterer i, at emnet bevarer sin nye form. Processen udføres ofte under højt tryk og temperatur.
• Denne metode kan anvendes til formgivning af både store og små produkter, lige fra limtræsbuer til møbler. Dog er formspænd ikke velegnet til tykke træstykker, der kræver kraftig bøjning.
• Ved brug af formspænd er det tykkelsen af lamellerne eller finerlagene, der bestemmer, hvor meget et emne kan bøjes. For eksempel anvendes millimetertynde lameller i stolen "Myren" for at opnå den kraftige bøjning mellem sæde og ryg.

Stukning

• Stukning er en avanceret metode inden for træbearbejdning, der inkorporerer den harmonikastruktur, som normalt opnås ved dampbøjning, direkte i råtræet.
• Processen ligner dampbøjning og involverer høj fugtighed og varme. Under stukningsprocessen komprimeres en planke med 20 % i længderetningen, hvilket resulterer i en permanent forkortelse på ca. 5 % efter behandlingen.
• Mens dampbøjning kun resulterer i harmonikastruktur på bøjningens inderside, giver stukning metoden denne struktur over hele planken. Dette gør træet ekstremt fleksibelt, da det kan komprimeres i bøjningens inderside og udvide sig i bøjningens yderside.
• For at opnå en effektiv stukningsproces kræves træ, der kan modstå sammentrykningen på 20 % uden synlige brud. Derfor anvendes normalt løvtræ (hårdt træ) i praksis, da nåletræer ofte resulterer i synlige brud. Der er opnået gode resultater med træsorter som ask, bøg, elm, ahorn, japansk cypres, nordisk rødgran, valnød samt dansk og japansk eg.