En luft til vand-varmepumpe med monobloc-teknologi indeholder alle de primære komponenter i én enkelt udendørs enhed. Dette inkluderer kompressoren, varmeveksleren og ekspansionsventilen. På den anden side har varmepumper uden monobloc, ofte omtalt som split-varmepumper, nogle af disse komponenter placeret indendørs og andre udendørs. Forskellen i placeringen af komponenterne har direkte implikationer på installationen, vedligeholdelsen og potentiel anvendelighed af systemet.
Installation af en monobloc-varmepumpe ses ofte som mere ligetil, da alle komponenter allerede er samlet i én enhed. Dette minimere behovet for indendørs installation og potentielle omkostninger forbundet med det. Split-varmepumper kræver til gengæld en mere kompleks installation, da både indendørs og udendørs dele skal forbindes korrekt. Dog kan split-systemets adskilte konfiguration tilbyde mere fleksibilitet i placeringen af komponenterne, hvilket kan være en fordel i visse installationsmiljøer.
Fra et effektivitets- og anvendelighedsperspektiv varierer forskellene mellem monobloc- og splitsystemerne minimalt. Begge systemer kan levere effektiv opvarmning af boligen, men valget mellem de to typer kan afhænge af specifikke krav til installationens kompleksitet, det tilgængelige rum samt personlige præferencer omkring vedligeholdelse.
Valget mellem en monobloc- og split luft til vand-varmepumpe bør derfor baseres på en vurdering af installationsstedet, budget, og eventuelle præferencer omkring nem vedligeholdelse og servicering. Omkostningerne ved installationen kan også variere afhængigt af valgt system, hvilket gør det værd at konsultere med en fagperson, som kan tilbyde rådgivning baseret på boligens specifikke behov.