Hvad kaldes ‘montering og reparation af toilet’ også?
Denne service kan lige så vel kaldes:
- Montering og reparation af WC.
Skal man lave en særskilt kontrakt med handyhanderen?
Nej, man behøver ikke at lave en separat kontrakt med handyhanderen, når man bruger Handyhand til at finde hjælp til ens toilet. Handyhand tager sig af de nødvendige formaliteter for dig, og derfor kan du nøjes med at koncentrere dig om selve opgaven.
Kan jeg få repareret eller monteret et toilet, mens jeg ikke selv er hjemme?
Det er op til dig som kunde at afgøre, om du er tryg ved at lade en handyhander arbejde alene hjemme hos dig. Her kan du for eksempel kigge på anmeldelser og bedømmelser på platformen af de forskellige handyhandere. Hvis du er interesseret i en aftale, hvor du ikke selv er hjemme, når arbejdet står på, bør du overveje:
- Adgang: Overvej at aflevere nøglen til en god nabo, der kan lukke handyhanderen ind for dig.
- Anvisninger: Sørg for at give klare anvisninger til handyhanderen, så denne kan gå nemt og effektivt til værks.
- Kommunikation: Sørg for, at I begge kan komme i kontakt med hinanden, hvis der skulle opstå tvivl eller spørgsmål undervejs.
Det er vigtigt at være enige helt ned i detaljen forud for opgavestart. Drøft derfor i god tid, hvordan I bedst planlægger, at der arbejdes på egen hånd hos dig, så begge parter kan være trygge.
Kræver det en uddannelse at montere eller reparere et WC?
Nej, det kræver ikke nødvendigvis en uddannelse at montere eller reparere et WC. Nogle VVS-opgaver kræver dog, at man har faglig uddannelse, for eksempel montering af et toilet, som ikke har samme tilslutningstype som det toilet, der fjernes.
Skal handyhanderen have autorisation for at montere eller reparere toilet?
I hovedtræk må man arbejde fra afspærringsventilen (ballofix) eller stophanen til den hane, hvor rørene fra toilettet er sluttet til, uden at være autoriseret. Det vil sige, at handyhanderen gerne må tilslutte et toilet uden at være autoriseret, hvis der er afspærringsventil monteret på vandtilførslen umiddelbart inden aftapningsstedet. Toilettet skal også have samme tilslutningstype som det toilet, man fjerner.
Kan man få garanti?
Man kan ikke være sikker på at kunne få garanti, når man får hjælp af en handyhander. Det er op til den enkelte handyhander at vælge. Derfor bør du drøfte det med den enkelte handyhander, hvis du ønsker garanti. På den måde kan du få afklaret, om garanti er en mulighed eller ej, inden opgavestart – det er vigtigt.