Tldr;
Jeg skal have skiftet tilslutningen til blandingsbatteri fra nuværende tilslutning (se billeder) til nyt mere moderne blandingsbatteri (se gevindtilslutning som jeg holder på et billede). Da nuværende tilslutning er utæt, så kan jeg ikke tænde for vandet i huset, så derfor er det lidt akut.
Første lag gips er fjernet og der kommer vådrumsgips udenpå når det her er færdigt.
Jeg havde forsøgt at fjerne gammel tilslutning uden held (læs fuld beskrivelse for bedre forståelse).
Det er et hus fra ‘92 som bruger en ældre tilslutning hvor kobberrør stikker ud af væggen med gevind og bagplade (som jeg har skåret op, men ikke kan få af).
—-
Ved hjælp fra en murer er jeg ved at få renoveret fliser i min bruseniche. Til det ville jeg gerne have udskiftet blandingsbatteri og armatur, hvor jeg tænkte at jeg sagtens selv kunne udskifte dette.
Jeg fik taget blandingsbatteriet af, hvor jeg til sidst have en plade skruet ind i fliserne, med vandrørerne stikkende ud af pladen. Jeg løsnede pladen, men kunne ikke få den af tilslutningerne.
Dum som jeg var, så fik jeg skåret pladen op, hvor jeg til sidst konkluderede at der var noget galt. Begge tilslutninger/gevind kan drejes rundt uendeligt, uden af kobber rørerne bevæger sig. Begge gevind sidder også fast i hvad der er tilbage af pladen i begge sider, og kan ikke komme af vandrøret.
Det er et hus fra '92, og jeg tænker at det er en særlig tilslutning, som jeg ikke har forstand på. Jeg har haft en håndværker forbi og kigge på det, men han havde ikke set den tilslutning før.
Jeg er på bar bund her, især fordi at jeg ikke længere kan tænde for vandet i huset, da det virker til at pakningen bag på tilslutningen er utæt, og der siver vand ud. Jeg har blændet tilslutningen med slutmuffer og gevindtape, men det siver stadigvæk ud med vand.
Jeg vil gerne have fikset utætheden og tilslutningen, så jeg kan sætte mit nye blandingsbatteri op, så snart at mureren er færdig med flisearbejdet.
Det er lidt akut og jeg har brug for en VVS'er som kender sådan en tilslutning og kan fikse det. Det er akut fordi at jeg ikke kan tænde for vandet i huset samt fordi at mureren ikke har meget tid i hverdagene, så der ville gå lang tid før at jeg kunne få et bad op igen, og det er eneste bad jeg har i huset.
Første lag gips er fjernet, og der skal i stedet vådrumsgips op. Men det her skulle gerne være løst inden at mureren skal begynde på det.
Hvis muligt, så ser jeg rigtig gerne at du har tid i morgen! Ellers så hurtigt som muligt.
Jeg har vedhæftet billeder af før og efter, samt hvordan at det nye blandingsbatteri vil skulle tilsluttes med individuelle rosetter. Så tilslutningen skal understøtte dette.