Jeg ønsker et samlet tilbud på etablering af en udendørsbruser ved husets facade.
Opgaven omfatter:
* Udendørsbruser med både varmt og koldt vand.
* Tilslutning fra badeværelsets håndvaskinstallation på den indvendige side af ydervæggen, inkl. gennemføring af rør gennem væggen.
* Udvendige balofix-ventiler, så installationen kan afspærres og tømmes om vinteren.
* Etablering af korrekt afløbsløsning, herunder evt. opbrydning af fliser og tilslutning til eksisterende kloak.
* Retablering af fliser efter udført arbejde.
* Hævet trædæk under bruseren med afløbsrist langs facaden.
* Afskærmningsvæg i samme stil som husets sorte træfacade. Væggen skal placeres bag den åbne dør, så den beskytter døren mod vand, giver læ og sikrer privatliv.
* Integrerede hylder på indersiden af afskærmningsvæggen til sæbe, shampoo mv.
* Alle nødvendige materialer, arbejdsløn, VVS-arbejde og eventuelt kloakarbejde.
* Oprydning og bortkørsel af affald.
Der vedhæftes billeder samt visualisering af den ønskede løsning.
Jeg ønsker et fast totaltilbud på hele opgaven og foretrækker én entreprenør, der kan stå for koordinering og udførelse fra start til slut.
Er der allerede en kloaktilslutning nær det planlagte etableringssted for afløbet?: Ja
Er badeværelsets håndvask tæt på ydervæggen, hvor udendørsbruseren skal monteres?: Ja
Har I præferencer for typen eller model af udendørsbruser (f.eks. bruseslange, fast brusehoved)?: Ja
Ønsker du, at det hævede trædæk skal have bestemte mål eller materiale?: Nej
Er der særlige krav eller ønsker til afskærmningsvæggen ud over stil og placering?: Skal laves i samme stil som huset