Fyringsolie og diesel er begge petroleumsprodukter, som i udgangspunktet kommer fra samme råolie. Hovedforskellen ligger i de tilsætningsstoffer, de indeholder, og de specifikke formål, de er designet til. Diesel indeholder additiver der optimerer ydeevnen i dieselmotorer, herunder smøremidler og rensestoffer, som hjælper med at holde motoren ren og forlænge dens levetid.
Fyringsolie, derimod, er beregnet til opvarmning og har typisk ikke de samme additiver. Derudover er der en væsentlig forskel i beskatningen af de to produkter. Diesel, som anvendes til transport, har en højere afgift end fyringsolie, der bruges til opvarmning. Dette skyldes formålet med produktet – at fremme energieffektivitet og mindske miljøbelastningen.
På grund af lignende kemiske sammensætninger kan en dieselbil teknisk set køre på fyringsolie, og et oliefyr kan bruge diesel. Men dette praktiseres stærkt frarådet af flere grunde. For det første er det ulovligt at anvende fyringsolie i en dieselbil pga. skatteunddragelse. Afgifter på diesel sikrer, at staten indhenter skat baseret på brugen til transport. Brug af fyringsolie omgår disse afgifter og kan resultere i store bøder.
For det andet kan brugen af fyringsolie i en dieselbil forårsage skade på motoren over tid pga. manglen på nødvendige additiver. Dette kan føre til øgede vedligeholdelsesomkostninger og en potentielt kortere levetid for motoren. Ligeledes kan brugen af diesel i et oliefyr, selvom det teknisk er muligt, være mere omkostningstungt og ineffektivt på grund af de højere afgifter på diesel.
Sammenfattende er det vigtigt at bruge det rette brændstof til det tilsigtede formål, både af lovlydigheds- og effektivitetsmæssige årsager.