Hvad er græs egentligt?

Græs er ikke blot 'den grønne måtte', man klipper af og til. Det er en alsidig plante med en række anvendelser og egenskaber, der gør den til en værdifuld ressource i både landbrug, landskabspleje og økosystemer over hele verden.

Græs i Danmark

I verden findes over 10.000 forskellige græsarter, hvoraf 113 findes i Danmark. Græs tilhører kategorien af enkimbladede planter, hvilket betyder, at den første spirende plante kun har et blad.

De fleste arter vokser naturligt på specifikke lokaliteter såsom klitområder, skove, heder eller enge. Græsarter er typisk tilpasset til bestemte jordtyper for eksempel trives Bølget Bunke på sur, kalkfattig jord, Annelgræs på meget saltet jord, Tagrør på fugtig jord og Marehalm på sandet, kalkholdig jord.

Hvad bruger man græs til?

Græs- og kløverfrø: 

• Anvendes bredt i kløvergræsblandinger eller rene græsblandinger, som ofte er en del af kvægfoder eller hestefoder.
• Udgør en vigtig del af landbrugsproduktionen og bidrager til dyrenes ernæring.

Græsplæner: 

• En af de mest almindelige anvendelser af græs er til æstetiske og rekreative formål.
• Græsplæner bruges i haver, parker, sportsbaner og offentlige områder for at skabe et behageligt og indbydende miljø.
• Typiske kendetegn ved en græsplæne inkluderer udelukkende græsarter, fjernelse af ukrudt og regelmæssig slåning for at opretholde en passende højde og sikre, at plænen forbliver grøn.

Moderne græsplæner vedligeholdes typisk ved hjælp af manuelle, elektriske eller brændstofdrevne plæneklippere, mens ældre metoder indebar brug af le eller segl. 

Hvad er de bedste vækstbetingelser for græs?

Græs kræver en temperatur på cirka 6-8 grader Celsius for at gro. Normalt begynder man at slå græs i starten af april, men dette kan variere afhængigt af klimaet og andre faktorer, såsom jordbundsforhold og nedbør.

Hvilke græstyper findes der?

Græs-familien Poaceae: Stor diversitet som en af de største plantefamilier, der omfatter omkring 10.000 arter fordelt på mere end 650 slægter. Denne familie er udbredt i alle klimazoner og omfatter en bred vifte af planter blandt andet alle vigtige kornsorter som:

• Hvede
• Rug
• Byg
• Havre
• Majs
• Ris.

Livscyklus og morfologi: Omfatter både énårige og flerårige arter. Disse planter har en karakteristisk morfologi med lange blade og diskrete blomsterstande, der varierer fra art til art.

Vækstformer og rødder: Græsarter viser en bred vifte af vækstformer fra spinkle til træagtige. Deres rodsystemer består typisk af trævlerødder og mangler en hoved- eller pælerod, hvilket gør dem velegnede til forskellige jordbundsforhold.

Strå og blade: Stænglerne af græs er ofte hule og trinde, mens bladene består af bladskeder og bladplader. Overgangen mellem disse dele er markeret af en skedehinde, der giver stabilitet og beskyttelse mod miljømæssige påvirkninger.

Blomsterstande og blomster: Græsplanter producerer blomsterstande, der kan være samlet i aks, top eller dusk. Disse blomsterstande består af småaks, der indeholder en eller flere tvekønnede blomster, hvilket bidrager til plantens reproduktion.

Frugter og frø: Frugterne af græsarter er ofte tørre skalfrugter eller nødder. Kornene, der dannes fra disse frugter, har en stor betydning som næringsplanter for mennesker og udgør en væsentlig del af verdens fødevareproduktion.