Alt om have og anlæg: Tips, tricks og guides

Hvad indebærer havearbejde?

Forberedelse

• Planlægning
• Design.

Plantning og formering

• Plantning af blomster, træer og buske
• Såning
• Formering
• Høst af frugter, grøntsager og urter.

Jordbearbejdning

• Gravning og forberedelse af blomsterbede og plantekasser
• Forberedelse af jorden til næste år
• Kultivering
• Muldning for at bevare jordens fugtighed og forhindre ukrudtsvækst.

Pleje af planter

• Gødning af planter og græs
• Vanding af planter og græsplæne
• Opbinding
• Podning
• Beskæring af træer og buske
• Hækklipning
• Beskyttelse mod skadedyr og sygdomme.

Græs

• Plæneklipning
• Plænepleje.

Ukrudtsbekæmpelse og jordpleje

• Lugning af ukrudt
• Ukrudtsbekæmpelse
• Rivning.

Kompostering og bortskaffelse

• Kompostering af haveaffald
• Dræning.

Haveanlæg og strukturer

• Udlægning og vedligeholdelse af stier og terrasser
• Opsætning og vedligeholdelse af hegn og andre strukturer
• Vedligeholdelse af havedamme og springvand.

Hvilke typer planter er der?

• Stauder
• Etårige planter
• Toårige planter
• Løg- og knoldplanter
• Træer
• Buske
• Græsser
• Klatreplanter
• Kødædende planter
• Sukkulenter.

Hvilke typer krydderurter findes typisk i haver?

• Basilikum
• Persille
• Timian
• Oregano
• Rosmarin
• Merian
• Dild
• Estragon
• Mynte
• Purløg
• Koriander
• Salvie
• Kørvel
• Citronmelisse
• Løvstikke.

Hvilke typer frugttræer findes der?

• Æbletræ
• Pæretræ
• Kirsebærtræ
• Blommetræ
• Ferskentræ
• Nektarintræ
• Abrikos
• Kvædetræ
• Valnøddetræ
• Hasselnød
• Figentræ
• Citrontræ
• Appelsintræ
• Mandeltræ
• Oliventræ
• Granatæbletræ
• Avocadotræ
• Mangotræ
• Banantræ
• Papajatræ.

Hvilke typer bærbuske findes der?

• Hindbær
• Brombær
• Solbær
• Ribs (rød, hvid og sort)
• Stikkelsbær
• Blåbær
• Krusbær
• Tyttebær
• Aronia (Surbær)
• Hyld
• Havtorn
• Bjørnebær
• Boysenbær
• Hjortetrøst
• Gojibær
• Kaprifolie (bær fra visse arter)
• Hyldebær
• Mahonia (bær fra visse arter).

Hvilke redskaber og værktøjer benytter man i havearbejde?

Beskæring og formning:

• Hækkesaks
• Hækkeklipper
• Beskæringssaks
• Beskæringssav.

Gravning og jordarbejde:

• Spade
• Skovl
• Hakke
• Kultivator
• Hakkejern
• Skuffejern.

Plantning og såning:

• Planteske
• Stager/markører.

Kompostering:

• Kompostspand/kompostbeholder
• Kompostkværn.

Jordanalyse og måling:

• Jordtestkit
• Målebånd.

Vanding:

• Haveslange
• Vandkande
• Havesprinkler.

Græspleje:

• Plæneklipper
• Plænelufter
• Græsslåmaskine
• Græstrimmer
• Kantskærer
• Havetraktor
• Mosfjerner.

Rengøring og vedligeholdelse:

• Rive
• Løvblæser
• Løvrive
• Løvsuger
• Trillebør
• Ukrudtsbrænder
• Buskrydder.

Diverse/generelt udstyr:

• Havehandsker
• Skruetrækker
• Opbevaringskasser/hylder.

Hvordan sikrer man de bedste vækstbetingelser i haven?

For at skabe optimale vækstbetingelser i haven kan du overveje følgende faktorer:

Høj jordkvalitet:

• Test din jord for at afgøre dens pH og næringsindhold.
• Forbedr jorden ved at tilføje kompost eller organisk materiale for at øge næringsstoffer, gøre jorden mindre sur eller basisk og forbedre dræningen.

Sollys:

• Placér planter på steder, hvor de får tilstrækkeligt sollys i overensstemmelse med deres behov (skal de have fuld sol, delvis skygge, skygge, eller andet?).
• Overvej skygge eller beskyttelse til planter, der ikke tåler intens, direkte sollys.

Vand:

• Vand planter regelmæssigt, gerne en gang hver anden dag eller en gang om ugen, afhængig af deres behov og regnfald. Undgå vandstagnation.
• Brug drypvandingssystemer eller slanger til steder, hvor du ønsker mild og ensartet fugtighed.
• Overvej muligheden for regnvandshøst og brug af regnvand til at vande haven.

Luftcirkulation:

• Sørg for god luftcirkulation ved at løsne jord eller skabe små huller til luft, da det forhindrer skimmelsygdomme og skadedyr.
• Placér planter med passende afstand mellem dem.

Gødning:

• Følg en passende gødningsplan der forsyner planterne med de nødvendige næringsstoffer.
• Gød ikke for meget, da det kan skade planter og miljøet.

Beskæring og vedligeholdelse:

• Beskær planter regelmæssigt (to gange om året) for at fjerne døde eller beskadigede grene, tilpasse planternes udseende og fremme sund vækst.
• Hold haven fri for ukrudt og fjern døde blade og andet affald.

Ved at tage hensyn til disse faktorer, kan du skabe de bedste vækstbetingelser for dine planter og have en frodig og sund have.

Hvordan vander man haven?

1. Tidspunkt for vanding:
   • Vand om morgenen eller aftenen for at reducere fordampning og give planterne tid til at tørre inden natten og duggen.
2. Hyppighed:
   • Kontroller jordens fugtighed regelmæssigt for at undgå overvanding, da det kan skade rødderne. Føles jorden fugtig, behøver den ikke vand. Er den tør og krummet, trænger den til vand.
3. Vandingsteknik:
   • Vand ved plantens rod snarere end over planten, fortrinsvis med drypvanding eller vandingsslanger. Vand over planten kan samle sig i kroge, sprækker, blade og andet, og give råd i stedet for at komme ned i jorden og give rødderne næring.
4. Undgå bladvanding:
   • Undgå at gøre bladene meget våde, især i direkte sollys, da det kan føre til forbrændinger eller skimmelproblemer. Solens stråler forstærkes i vandet.
5. Tilpasning til vejrforhold:
   • Juster vandingen baseret på vejrforholdene og reducér den i perioder med kraftig regn.

Hvordan etablerer man en køkkenhave?

Hvordan vælger jeg den rette placering til en køkkenhave?

En køkkenhave bør placeres et sted, hvor der er mindst 6-8 timers direkte sollys dagligt, så grøntsagerne kan vokse bedst. Undgå lavtliggende områder, der kan samle koldt luft og vand og gøre skade på køkkenhavens planter.

Hvordan designes en køkkenhave? 

Når layoutet planlægges, skal der tages hensyn til hver grøntsags vækstvaner og pladsbehov, så de ikke konkurrerer med hinanden om ressourcer. Overvej højbede, der dræner bedre end traditionelle køkkenhaver og kan være nemmere at bearbejde jorden i. Brug snore eller pæle for at markere bede og stier.

Hvordan vælger jeg planter til køkkenhaven? 

Planter bør vælges baseret på klima og jordtype. Man kan blande årlige og flerårige grøntsager, hvis man ønsker en forlænget høstsæson. Man kan plante selskabsplanter, eller plantekombinationer, hvor alle planter nyder godt af gensidige fordele.

Hvordan vander og gøder jeg en køkkenhave? 

Grøntsager bør vandes regelmæssigt, specielt i tørre perioder, men overvanding kan skade afgrøderne lige så meget. Tjek grøntsagens behov for vand, og brug eventuelt en selvvander eller regnmåler for at have styr på, hvor meget vand din køkkenhave har fået. Når du skal gøde køkkenhaven, bør du følge instruktionerne fra gødningens producent, da det varierer fra mærke til mærke.

Hvilke afgrøder kan man gro i køkkenhaven?

1. Tomater
2. Agurker
3. Salat (Iceberg, Romaine, Hjertesalat, osv.)
4. Peberfrugter
5. Radiser
6. Gulerødder
7. Ærter
8. Spinat
9. Chili
10. Kartofler
11. Løg
12. Hvidløg
13. Bønner
14. Squash
15. Zucchini
16. Broccoli
17. Kål (blomkål, rosenkål, grønkål, osv.)
18. Majs
19. Porrer.

Hvilke jordtyper findes der til haven?

1. Sandjord: Denne jordtype består primært af sandpartikler. Den dræner hurtigt og holder ikke godt på vand eller næringsstoffer. Den er især fremtrædende i kystnære regioner af Danmark.
2. Lerjord: Denne jordtype indeholder mindre og tættere partikler sammenlignet med sandjord. Lerjordens egenskab til at holde på vand og næringsstoffer gør den næringsrig. Den kan dog være tung at arbejde med, og dræning er udfordrende.
3. Siltjord: Siltjord, der er finere end sand men grovere end ler, har en blød tekstur. Selvom den er god til at holde på vand, kan den let blive komprimeret, hvilket besværliggører planters rodvækst.
4. Loam: Dette er en kombination af sand, silt og ler. Loam kombinerer fordelene ved de tre ovennævnte jordtyper, hvilket sikrer god dræning og optimalt næringsindhold. Ofte betragtes loam som den mest ideelle jordtype for mange planter.
5. Tørvjord: Denne jordtype stammer ofte fra opløst plantemateriale i vådområder og holder godt på vand. Tørvjord er mørk og næringsrig, og består hovedsageligt af organisk materiale. 
6. Kalkjord: Kalkjord er basisk, fordi den er rig på kulsur kalk. pH-værdien er fordelagtig for visse planter, der foretrækker en basisk jordtype. I Danmark findes denne jordtype især i områder med højt naturligt kalkindhold.

Hvor høj bør pH-værdien i jorden være for planter?

• Grøntsager: Ideel pH: 6,0-7,5.
• Frugttræer: Ideel pH: 6,0-7,5.
• Græsplæner: Ideel pH: 6,0-7,5.
• Hedeplanter (f.eks. blåbær, rododendron): Ideel pH: 4,5-6,0.
• Klatreplanter: Ideel pH: 7,0-8,0.

Hvad er kompost?

Kompostering er den aerobe nedbrydning af organiske materialer som blade, græs og køkkenaffald. Mikroorganismer som bakterier, svampe og orme nedbryder de organiske materialer over tid.

Resultatet er kompost: et næringsrigt, mørkt stof, der minder om jord.

Hvad er gødning?

Gødning er en type af organisk eller kunstig substans, som tilføres jorden for at forbedre dens næringsindhold og fremme vækst og sundhed hos planter i haven.

Hvad er jorddække?

Jorddække, også kaldet muld, er det lag af materiale, der dækker jordoverfladen i haver.

Formål med jorddække: Jorddække kan reducere fordampningen af vand, bevare jordens fugtighed, forhindre ukrudt i at vokse, mindske erosionsrisiko, forbedre jordens struktur og beskytte rødderne mod ekstrem kulde eller varme.

Materialer: Jorddække kan bestå af mange materialer, såsom barkflis, halm, træflis, kompost, sten, blade eller endda plastik.

Vedligeholdelse: Jorddække skal udskiftes eller genopfyldes med tiden, da det nedbrydes. Det er vigtigt at overvåge dækkelaget og justere det efter behov (ofte er det nok at justere muldlaget en gang årligt).

Hvordan binder man planter op?

For at binde planter op skal du følge disse trin:

1. Vælg det rigtige materiale:

• Du kan bruge forskellige materialer som plantebånd, snor, reb eller tråd. Vælg et materiale, der er skånsomt mod planterne.

2. Vælg den korrekte teknik:

• Nogle almindelige teknikker inkluderer cirkulær binding, espalier og viftebinding. Det afhænger af plantens struktur.

3. Støttestrukturer:

• Du kan bruge pinde, stænger eller andre støttestrukturer til planter som tomater og ærter. Klatreplanter skal bruge espalier eller trådnet for at vokse flot.
• Placér støtten tæt på planten, så rødder eller stængler ikke vrides, når planten vokser.

4. Bind planten op forsigtigt:

• Start ved bunden af planten og arbejd dig opad. Brug en løs binding for at undgå at skade planten, mens den vokser.

6. Tjek og juster:

• Du bør regelmæssigt tjekke planten for at sikre, at den vokser korrekt inden for de bundne støttestrukturer.

Hvordan bruger jeg et drivhus?

Placering

• Vælg en solrig placering, jo mere sol jo bedre. Undgå skyggefulde områder og steder med meget vind, der kan køle drivhuset ned.

Materialer

• Drivhusrammen kan være lavet af glas, plast eller polyætylen. Vælg det materiale, der passer bedst til dit budget.

Opvarmning

• Overvej at bruge opvarmning i koldere måneder for at forlænge vækstsæsonen. Man kan bruge varmekabler eller varmeapparater til dette.

Skygge

• Brug skyggeklude eller maling til at beskytte planterne mod overophedning om sommeren, når solen er mest intens.

Vanding

• Installer drypvanding eller vandingssystemer, så dine planter bliver vandet på en ensartet og effektiv måde, der ikke kræver lige så meget arbejde fra dig.

Potter og hylder

• Organisér planter i potter, hylder eller planteborde for at udnytte pladsen effektivt.

Plantevalg

• Vælg de planter, grøntsager og frugter der trives i et drivhusmiljø, såsom tomater, agurker, peberfrugter, chili og tropiske planter.

Frøstart

• Start med at så frø indendørs i drivhuset tidligt på sæsonen, så du kan forberede dem til udplantning i haven.

Fugtighed

• Sørg for passende luftfugtighed ved hjælp af bakker med vand, befugtere eller vanding.

Beskæring

• Beskær planterne regelmæssigt, for at fremme sund vækst og maksimere pladsen i drivhuset.

Opbevaring

• Opbevar havearbejdsredskaber og materialer i nærheden af drivhuset for nem adgang.

Optimering af plads

• Brug hylder, vægmonterede potter og hængekurve så pladsen maksimeres.

Livscyklusplanlægning

• Planlæg hvilke planter der skal dyrkes i efterfølgende sæsoner, for at rotere afgrøder og undgå udmattelse af jorden.

Hvad er økologisk dyrkning?

Økologisk dyrkning er en dyrkningsmetode, der fokuserer på bæredygtighed og miljøbevidsthed i haven. Økologisk dyrkning kan indebære:

1. Fravær af syntetiske kemikalier

Økologiske haver bruger ikke syntetiske pesticider, herbicider og kunstgødning til at sprøjte planterne. I stedet bruges der naturlige metoder til skadedyrsbekæmpelse og jordforbedring.

2. Jordens sundhed bevares

For at opretholde jordens frugtbarhed og struktur anvendes kompostering, organisk materiale og rotation af afgrøder i stedet for gift for at bevare næringsstoffer og reducere jorderosion.

3. Biodiversitet

Økologisk dyrkning fremmer biodiversiteten ved at skabe levesteder for gavnlige nyttedyr som insekter og fugle, som naturligt kontrollerer skadedyr.

Hvordan bruger man naturlige og biologiske metoder mod skadedyr?

Naturlige og biologiske bekæmpelsesmetoder er afgørende for en bæredygtig tilgang til skadedyrsbekæmpelse og sygdomskontrol. Her er de metoder, der anvendes:

1. Nytteinsekter: Introduktion af gavnlige insekter som mariehøns og edderkopper kontrollerer naturligt skadedyr som bladlus.
2. Naturlige fjender: Udnyt naturlige fjender som rovdyr, fugle og edderkopper i haven, så de kan hjælpe med at regulere bestanden af skadedyr.
3. Feromoner: Nogle foretrækker at bruge feromoner til at forstyrre skadedyrenes parring eller som lokkemad, der lokker dem i fælder, hvilket forstyrrer deres reproduktion.
4. Planteekstrakter: Planteekstrakter som neemolie har naturlige egenskaber, der forstyrrer og generer skadedyr og insekter.
5. Udvælgelse: Dette indebærer dyrkning af planter, der naturligt er modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, hvilket reducerer behovet for bekæmpelsesmetoder.
6. Fælder: Brug klæbefælder eller insektfælder til at fange og overvåge skadedyrbestanden.
7. Barriereafgrøder: Man kan plante særlige afgrøder, der frastøder insekter - f.eks. mynte, lavendel eller koriander - omkring hovedafgrøder eller følsomme planter. Det skaber en naturlig barriere mod skadedyr.

Hvad koster det at få lavet havearbejde?

Generelt kan omkostningerne for at få udført havearbejde ligge på 300-1000 kroner per time. Mindre opgaver, såsom græsslåning kan koste 300-500 kroner, mens større projekter, såsom træfældning eller anlæggelse af en ny have, kan koste 800-1000 kroner per time eller mere.

Følgende kan påvirke prisen:

• Opgavens omfang.
• Arbejdskraft og erfaring.
• Ekstra indkøb af materialer.
• Placering i land eller by.
• Sæsonafhængigt havearbejde.
• Specialiserede tjenester såsom træfældning eller skadedyrsbekæmpelse.

Hvordan får jeg hjælp til havearbejde?

For at få hjælp til havearbejde på det danske marked kan du kontakte lokale gartnere, havearbejdere eller handyman-tjenester i dit område. Du kan også bruge online platforme og hjemmesider såsom Handyhand.dk, der forbinder kunder med kvalificerede hjælpere til havearbejde. Disse platforme giver dig mulighed for at finde og hyre pålidelige og erfarne personer til at udføre forskellige opgaver i din have.