Alt om jord og kompost

Når du planter i haven, er det vigtigt at kende til de forskellige jordtyper og kompostmuligheder for at finde de bedste og mest effektive, når du skal forbedre jorden i din have. Her er en oversigt over jordtyper og kompost, så du kan opnå den bedste jordforbedring til dine planter.

Hvad er kompostering?

Kompostering er en naturlig proces, hvor planteaffald omdannes til næringsrig jordforbedring. Dette kan være en vigtig praksis i haven, da det ikke kun gavner planterne, men også miljøet.

Kompostering er en proces, hvor organisk affald nedbrydes naturligt og omdannes til næringsrig jord, kendt som kompost. Man kan derfor reducere affald og skabe en bæredygtig cirkulær økonomi i haven. Ved at omdanne affald til ressourcer reducerer kompostering behovet for at bortskaffe affald og bidrager til at forbedre jordens kvalitet.

Hvordan fungerer kompostering?

Mikroorganismer spiller en afgørende rolle i komposteringsprocessen. Disse organismer nedbryder organisk materiale, såsom haveaffald, grene og græsafklip, til en mørk, muldjordslignende masse. Under gunstige forhold kan en aktiv kompostbunke nå temperaturer over 70 grader, hvilket effektivt eliminerer ukrudtsfrø og skadedyr.

For at starte en kompostbunke er det vigtigt at opretholde en balance mellem grønt (køkkenaffald) og brunt (grene, blade) materiale for at sikre tilstrækkelig fugt og ilt. Hvis du tilføjer vand, hjælper det med at holde kompostbunken fugtig og fremme nedbrydningen.

Det er også vigtigt at vende komposten regelmæssigt, for at sikre en jævn nedbrydning og forhindre lugtgener.

• En tommelfingerregel er at vende en lille bunke (mindre end 1 kubikmeter) en gang om ugen og en stor bunke (mere end 1 kubikmeter) en gang hver anden uge.



• Brug en greb eller en spade til at blande materialet i bunken.
• Sørg for at vende alt materialet, så det inderste af bunken kommer ud i det yderste.

Tiden det tager for organisk materiale at blive til kompost kan variere afhængigt af forholdene og typen af materiale. Generelt kan det tage mellem 3-12 måneder. Faktorer, såsom temperatur, fugtighed og materialeblanding, spiller en væsentlig rolle i processens varighed.

Hvordan bruger man kompost i haven?

For at starte komposteringsprocessen kan du blande grønt materiale, såsom køkkenaffald med brunt materiale som grene og blade. Denne balance sikrer en optimal nedbrydning.

Tilføj vand for at opretholde fugtigheden i kompostbunken, gerne et par liter om ugen, så den ikke tørrer ud. En tør bunke bremser nemlig nedbrydningen. Hvis komposten er for våd, f.eks. gennemblødt og begynder at lugte, kan den blandes med tørt materiale som f.eks. tørre blade eller savsmuld.

I tilfælde af, at din kompostbunke dræner for hurtigt og bliver for tør, kan en lille mængde silt måske hjælpe med at fastholde fugten.

Det er også vigtigt at vende komposten for at sikre en jævn nedbrydning og forhindre lugtgener. En god praksis er at vende komposten hver 2-4 uger.

Bland altid komposten godt med jorden i haven for at sikre, at næringsstofferne er tilgængelige for planterne.

Hvornår kan man bruge komposten?

Foråret er ideelt til at anvende kompost på jorden, da planterne begynder at aktivere deres vækst.

Hvad er forskellen på kompost og muld?

Kompost er det produkt, der opnås fra nedbrydning af organisk materiale og beriger jorden med næringsstoffer, samt forbedrer dens struktur. På den anden side anvendes muld som et dække over jordoverfladen for at bevare fugtigheden, begrænse ukrudt og forbedre jordens udseende.

Hvordan bruges muld?

Muld kan være vigtig for havepleje, fordi det hjælper med at bevare fugtigheden, undertrykke ukrudt og forbedre udseende i haven. Der er to hovedtyper af muld: organisk og uorganisk.

Organiske muldtyper:

• Bark: Lang levetid, ideel omkring træer og buske.
• Grannåle: Syrer let jorden, god til ukrudtsbekæmpelse og fugtbevarelse.
• Græsafklip: Nedbrydes hurtigt og er effektivt til hurtig ukrudtsundertrykkelse.
• Avispapir: Bevarer fugtighed, undertrykker ukrudt, ofte brugt sammen med organisk muld.
• Strimlede blade: Gratis og naturlig muld, velegnet til skovhaver og grøntsagsbede.
• Halm og hø: Nedbrydes langsomt, godt egnet til grøntsagsbede, hjælper med at undertrykke jordsprøjt og sygdomme.

Uorganiske muldtyper:

• Plast og landskabsdug: Kræver minimal vedligeholdelse, effektiv til ukrudtsbekæmpelse, kan blive meget varmt.
• Grus og sten: God til dræning og ekstra varme, vanskeligere at fjerne.

Disse muldtyper kan man bruge til plantning af bede:

• Så- og priklemuld: Fin og porøs, anvendes til spiring.
• Jordforbedringsmuld: Grov og næringsrig, til fornyelse af faste jordbede.
• Plantesæk: God iltningskapacitet, ideel til selvvandingskasser.
• Krukkemuld: Tungere med tilsat ler, velegnet til krukker.

Sådan kan du selv bruge muld i haven:

Bland en tredjedel sand, en tredjedel havejord, og en tredjedel Champost Jordforbedring (eller egen kompost). Sandet jord sikrer luftighed og jordforbedring tilfører næring.

Hvad er jordforbedring? 

Jordforbedring er, når du forbedrer strukturen og næringsindholdet i jorden for at gøre levemulighederne for plantevækst bedre. Det kan gøres på forskellige måder alt efter jordens type og dens behov.

Hvilke metoder findes der til jordforbedring? 

Der findes forskellige metoder til jordforbedring, og de inkluderer blandt andet tilføjelse af organisk materiale og ved at ændre jordens struktur.

Hvis du bruger organisk materiale, kan du bruge: 

• Kompost 
• Gødning
• Grøngødning 
• Blade og barkflis.

Du kan sprede det ud i dine bede og omkring dine planter i et lag på omkring tre-fire centimeter. Du behøver ikke at arbejde det ned i jorden eller grave det ned. Du kan bare lægge komposten oven på jorden om foråret. Dyr og insekter vil hjælpe med at nedbryde det organiske materiale ved at trække det ned i jorden, hvilket giver næring til dine planter.

Du kan også tilsætte pottemuld i små mængder til din kompostbunke.

• Pottemuld lavet af organisk materiale som spagnummos, kokosfibre og kompost er bedst til kompostering.
• Undgå pottemuld, der indeholder perlite, vermiculite eller andre uorganiske materialer, da de ikke nedbrydes i komposten.

Hvis du ændrer jordstruktur, kan du tilføje: 

• Sand 
• Ler 
• Perlite eller vermiculite.

Dette er med til at give dræn til vand og næringsstoffer.

Hvor høj skal pH-værdien i jord være?

pH-værdien defineres som målet for jordens surhed eller alkalitet, rangordnet på en logaritmisk skala fra 0 til 14.

Den optimale pH-værdi for de fleste planter ligger mellem 6,0 og 7,0, da dette interval fremmer optimal næringsstofoptagelse. Uden for dette interval kan planters vækst blive hæmmet, hvilket kan føre til symptomer som nedsat vækst og klorose.

Optimal pH-værdi:

• Forskellige planter trives i forskellige pH-niveauer.
• Test af jordens pH-værdi kan hjælpe dig med at bestemme, om der skal tilføres kalk eller svovl for at justere pH-værdien.
• Jordens pH-værdi kan nemlig justeres ved at tilføje kalk eller svovl.

Faktorer, der påvirker Jordens pH-værdi:

• Jordtype, hvor sandjord typisk er surere end lerjord.
• Organisk materiale, såsom kompost eller bladmuld, kan sænke pH-værdien.
• Nedbør, specielt regnvand, der over tid kan sænke jordens pH-niveau.

Metoder til måling af jordens pH-værdi:

• pH-kit er et simpelt og billigt værktøj, der giver en indikation af jordens pH-niveau.
• Jordprøveanalyse udført af et laboratorium giver dog en mere præcis måling.

For at sænke pH-værdien kan svovl eller aluminiumsulfat tilsættes. Hvis din jord har brug for, at du hæver pH-værdien, kan du tilsætte kalk eller træaske.

Hvilket udstyr bruger man til kompostering?

For at komme godt i gang med kompostering er det vigtigt at have det rette udstyr. Valg af komposteringsudstyr afhænger af faktorer som boligtype, havestørrelse og brugervenlighed. Det er vigtigt at overveje størrelse, materiale, brugervenlighed og pris ved valg af kompostbeholder.

• Kompostbeholder: En lukket beholder, der holder komposten varm og fugtig. De fås i forskellige størrelser og materialer, f.eks. plast og metal.
• Kompostspand: En lille, lukket beholder til køkkenaffald der er praktisk til at indsamle affald inden det komposteres.
• Ormekompostbeholder: En speciel beholder designet til kompostering med kompostorme.

Disse hjælpemidler kan du bruge til kompostering:

Kompostgær, kompostorme og kompostjord er alle hjælpemidler, der kan fremskynde nedbrydningsprocessen og forbedre kvaliteten af den resulterende kompost.

Nødvendigt værktøj inkluderer en spade eller skovl til at blande komposten samt en hakker til at reducere haveaffald til mindre stykker. Et termometer er også nyttigt til at overvåge temperaturen i komposten og sikre optimale forhold for nedbrydning.

Kompostkværne er også nyttige værktøjer til kompostering, da de knuser have- og køkkenaffald til mindre stykker, hvilket fremskynder nedbrydningsprocessen. Der findes forskellige typer af kompostkværne, herunder elektriske, benzindrevne og manuelle modeller.

Hvad er bokashi og hvordan bruger man det?

Bokashi er en japansk praksis inden for kompostering, der indebærer fermentering af organisk materiale ved hjælp af mikroorganismer i en lufttæt bokashi-spand sammen med kompostgær. Dette forhindrer råd og dårlig lugt, hvilket gør det til en ideel løsning selv for dem uden have, da det også kan udføres på altaner.

Hvad kan man bruge i en bokashi-spand?

En bred vifte af organisk affald kan fermenteres i en bokashi-spand, herunder frugt, grøntsager, kød, fisk, æg, brød, teposer, visne blomster og kaffegrums.

Komposteringsprocessen med bokashi er ligetil: Det organiske affald skæres fint, placeres i spanden, kompostgær tilsættes, og derefter lader man det fermentere.

• Affaldet lægges først i lag i spanden, og derefter drysses 40 ml kompostgær over madaffaldet.
• Dette gentages, indtil spanden er fyldt, og efter hver påfyldning trykkes luften ud af madaffaldet med stemplet.
• Det er vigtigt at sikre, at spanden er lufttæt ved at sætte låget på.
• For at minimere luftindtaget bør spanden kun åbnes 1-2 gange om dagen. 
• Gæringssaften bør tappes fra spanden 2-3 gange om ugen for at undgå ophobning af væske.
• Gæringsprocessen varierer fra 3-8 dage afhængigt af affaldstypen, og mængden af gæringsvæske kan nå op på op til 5 dl pr. spand.

Forskellen mellem traditionel kompostering og bokashi-metoden:

Traditionel kompostering indebærer nedbrydning af organisk affald over tid ved hjælp af luft og bakterier, mens bokashi-metoden indebærer fermentering af affaldet under lufttætte forhold. Dette fører til en hurtigere proces uden dårlig lugt.

Fermenteringen tager kun 14 dage, hvorefter det fermenterede affald blandes med jord i yderligere 14 dage, hvorefter det er klar til brug. Den samlede proces tager op til 6 uger, hvilket er betydeligt mindre end traditionel kompostering.

Hvordan kan man bruge blade til kompost?

Kompostering er en smart måde at håndtere blade på og lave nærende jord til din have. Når du har lavet din bladkompost, kan du bruge den til at gøre din havejord endnu bedre.

• Knus eller fragmenter blade ved at bruge en kværn, plæneklipper eller lignende.
• Tilføj også noget, der indeholder kvælstof, som for eksempel gødning, for at hjælpe med at få processen til at gå hurtigere.
• Kompostering laver humus, som er godt for jorden.
• Det forbedrer jordens struktur og får flere forskellige mikroorganismer til at trives.
• Brug den færdige kompost i din have for at få sunde planter.

Hvis du har gran- eller fyrrenåle, kan de også bruges til at forbedre jorden.

• Bland nålene i jorden, hvis du har planter som rododendron, der kan lide sur jord. Det hjælper med at give jorden mere ilt.

Hvordan laver jeg min egen plantegødning?

At lave din egen gødning er ikke kun godt for miljøet, det kan også spare dig penge. 

Saltgødning:

• Vand og magnesiumsulfat (også kendt som epsom salt).
• Opløs 1 spiseskefuld magnesiumsulfat i 4 liter vand.
• Vand dine planter med denne blanding en gang om måneden i vækstsæsonen.

Kaffegrums som gødning:

• Brugt kaffegrums og avispapir.
• Spred det brugte kaffegrums på avispapir og lad det tørre helt.
• Drys kaffegrumset omkring basen af planter, der kan lide sur jord.

Æggeskaller til gødning:

• Lad æggeskallerne lufttørre, og knus dem til pulver eller små stykker.
• Drys pulveret omkring planterne i haven.

Eddikegødning:

• Bland 1 spiseskefuld hvid eddike med vand og brug det til at vande planterne.
• Gentag hver tredje måned for at gøre jorden mere sur, hvilket er godt for visse planter.

Aske fra pejsen eller bålet som gødning:

• Brug afkølet aske.
• Spred den afkølede aske over dine bede og bland det ind i jorden.
• Aske er rig på kalium og calciumcarbonat, og det hjælper med at balancere jordens pH-værdi.

Hvordan undgår man rotter, når man komposterer?

Hvis du har en kompostbunke i din have og smider mere end bare grønt affald i den, såsom kød og kogte madvarer, så kan det tiltrække rotter. En kompostbunke bør kun indeholde ting som blade, kviste og rå grøntsager, hvis den er åben.

Hvis du gerne vil kompostere mere end det, bør du overveje at få en særlig beholder, der kan holde rotter ude. Disse beholdere har typisk et stærkt net i bunden, som rotter ikke kan komme igennem. I en beholder som denne er det en god idé at blande tørt haveaffald med våde madrester, da det tørre materiale kan absorbere fugt fra de våde madrester og hjælpe med at holde tingene i balance.