Alt om vedligehold af græs og græsslåning

Indholdsfortegnelse

    En smuk og sund græsplæne kræver regelmæssig pleje. For at opnå den bedste græsplæne skal du klippe græsset regelmæssigt, især i vækstsæsonen. 

    Vedligeholdelse inkluderer f.eks. regelmæssig græsslåning, fjernelse af ukrudt, gødning, vanding og luftning af jorden. En korrekt trimmet græsplæne fremmer dens tæthed og modvirker uønsket vækst af ukrudt, hvilket er afgørende for dens trivsel. Med en konsekvent vedligeholdelsesplan kan du nyde en smuk og frodig græsplæne året rundt.

    Hvordan plejer jeg min græsplæne?

    For at opretholde en flot og velplejet græsplæne, kræver det opmærksomhed og pleje. Dette inkluderer regelmæssig slåning, samt fjernelse af mos og visne blade for at sikre dens sundhed og udseende.

    Det er derfor også vigtigt at trimme den regelmæssigt, vande, fjerne og forhindre uønsket vækst og ukrudt i blomsterbede og græsplænen. Hold ukrudt nede ved at fjerne det om foråret.

    Hvordan slår jeg græsset?

    Når du skal til at slå græsset, bør du bruge en skarp plæneklipper til at slå græsset jævnligt. Undgå at klippe det for kort. Det er også vigtigt at undgå at slå græsset, når det er vådt, da dette kan skade græssets blade og rodvækst. Græsset lægger sig desuden ned, når det regner.

    Sådan slår du græs:

    • Sæsonen for græsslåning varierer afhængigt af græstypen og vejrforholdene. Man bør typisk slå græsset ca. en gang om ugen i vækstsæsonen.
    • Den første græsslåning i foråret skal ske, når græsset har nået en højde på ca. 8-10 cm.
    • Den sidste græsslåning i efteråret bør ske, når græsset har nået en højde på ca. 5-6 cm.
    • En optimal længde for græsplænen er ca. 3-4 cm.

    Man kan evt. lade det afklippede græs ligge for at tilføre næring til plænen. Du kan også vælge at trimme kanterne langs plænen mindst 1-2 gange om året, for at forhindre uønsket vækst, f.eks. ukrudt eller græs mellem fliser eller andre belægninger. Du kan trimme kanterne med en kantklipper eller bruge en spade til at skære kanterne langs plænen.

    Forskellige metoder til at slå græs:

    1. Græstrimning er at klippe græskanter og områder, som plæneklipperen ikke kan nå.
    2. Almindelig græsslåning indebærer at fjerne den øverste del af græsstråene med en plæneklipper.
    3. Mønsterklipning skaber forskellige mønstre i græsset ved at variere klipperetningen.

    At klippe græs er en almindelig praksis, hvor den øverste del af græsstråene fjernes ved hjælp af en plæneklipper med det formål at opretholde en pæn og kontrolleret længde, hvilket fremmer en sund og tæt plæne.

    • Kør i lige baner over plænen med en overlapning på cirka 10 cm for at undgå dannelse af striber.
    • Skift retning ved hver slåning for at undgå at komprimere jorden.
    • Fjern det afklippede græs eller lad det ligge som et tyndt lag for at gøde plænen.

    Ensartethed er afgørende under græsslåning for at opnå en flot og sund plæne, hvilket indebærer, at græsset klippes i en jævn længde over hele plænen uden ujævnheder eller pletter med forskellig højde.

    • Du bør sikre dig, at plæneklipperen er i god stand med skarpe knive. Kør i et jævnt tempo uden pludselige stop eller accelerationer.
    • Overlap klippebanerne med cirka 10 cm for at undgå ujævnheder.
    • Efter klipning bør du kontrollere plænen for at sikre, at græsset er klippet i en ensartet længde overalt.

    Det anbefales ikke at slå græs, når det er vådt eller lige efter regnvejr, da vådt græs kan klæbe til plæneklipperen, hvilket resulterer i ujævn klipning og tilstopning af maskinen. Derudover øger det risikoen for at glide og falde på den våde plæne.

    Hvilke misforståelser er der om græsslåning?

    • At slå græsset kort reducerer ikke behovet for hyppig slåning.
    • Konsekvenserne af for kort græsslåning inkluderer belastning af plænen og øget sårbarhed over for ukrudt og sygdomme.

    Hvilke mønstre kan græsset slås med?

    Som sagt er der flere metoder og teknikker til græsslåning, som er en naturlig del af, hvordan du vedligeholder din græsplæne.

    Fordele ved at skifte mønster, når du slår græs:

    • Minimerer skader på græsset fra plæneklipperens hjul.
    • Det fremmer sundere græsvækst og styrker rødderne.
    • Skjuler ujævnheder og skaber et mere ensartet udseende.

    Forskellige mønstre til græsslåning:

    Variation i græsslåningsmønstre bidrager til både et flot udseende, udtryk og sundhed for plænen.

    • Striber: Opnås ved at skifte klipperetning efter hver bane.
    • Diamanter: Dannet af diagonale klipperetninger og derefter skifte retning ved hvert hjørne.
    • Zigzags: Skabes ved zigzag-bevægelser under klipningen.
    • Hvirvler: Avanceret mønster og kræver cirkulære klippebevægelser.
    • Bølger: Skabes ved klippebevægelser i bølgeform.

    For at skabe smukke mønstre i græsplænen er der flere ting, du kan gøre.

    1. For at opnå optimale bøjelige strå, bør du klippe græsset til 3-3,5 cm i højden.
    2. Brug etablerede kanter som en rettesnor ved at udnytte fortov, indkørsel eller andre faste elementer til at skabe lige linjer.
    3. Øg intensiteten af mønstrene ved at bruge en plænerulle, der bøjer græsset yderligere for at skabe mere markante striber.
    4. Husk også at græssets type spiller en rolle; kølige græsarter bøjer lettere og skaber bedre mønstre end varme græsarter.
    5. Skift retning ved hver slåning for at skabe intens kontrast mellem mønstrene.
    6. For at sikre at mønstrene er mest synlige, bør du slå græsset med solen i ryggen.

    Effekten af lys på græsmønstre: Lys påvirker mønstrene ved at reflektere på bøjede strå. Bøjede strå reflekterer mere lys, mens ubøjede ser mørkere ud.

    Man kan eventuelt ændre mønstre hver anden til tredje græsslåning for en mere jævn plæne.

    Hvordan gøder man en græsplæne?

    Efter du har slået græsset, kan du gøde den. Du bør kun gøde din græsplæne om foråret, sommer og tidlig efterår, for at styrke plænen inden vinteren. Det er bedst at gøde om morgenen, mens græsset stadig er lidt fugtigt. Hvis du derfor slog græsset midt på dagen, kan du vente med gødningen til dagen efter.

    Gødningsmetode: Du kan sprede gødningen med en gødningsspreder. Vandopløselig gødning kan påføres en vander. Granuleret gødning frigiver næringsstoffer langsomt.

    Før du gøder: Du skal vælge den rigtige gødning (naturlig eller kunstig) til din græstype. Bestem din plænes behov og test din jord.

    Vælg mellem disse typer af gødning:

    Naturlig gødning:

    • Naturlige materialer som kompost, benmel eller tang kan anvendes.
    • Frigiver næringsstoffer langsomt over tid.
    • Forbedrer jordstrukturen og øger mikrobiologisk aktivitet.
    • Miljøvenlig og bæredygtig tilgang til havepleje.

    Kunstgødning:

    • Produceret ved hjælp af kemikalier.
    • Frigiver næringsstoffer hurtigt.
    • Stimulerer hurtig vækst af græs.
    • Potentielt skadeligt for miljøet på grund af kemikalieindholdet.

    Kompostering:

    • Omdanner organisk materiale til kompost.
    • Rig kilde til næringsstoffer til græsplænen.
    • Forbedrer jordstrukturen og beriger med mikroorganismer.
    • Bæredygtig metode til genbrug af organisk affald.

    Du bør altid følge instruktionerne på emballagen på gødningen for korrekt dosering og håndtering.

    Græsplæner kræver som regel ca. 0,5 kg kvælstof per 1000 kvadratmeter. Pas på med at overgøde, da det kan skade græsplænen.

    Symptomerne på overgødning inkluderer gule eller brune spidser på græsset, døde græsblade i alvorlige tilfælde, slappe eller sorte græsrødder, skorpet rest på jorden, samt langsom eller hæmmet græsvækst, der resulterer i bare pletter. Årsagerne til overgødning kan være en overdreven mængde gødning, dårlig dræning, der fører til ophobning af gødning, samt mangel på vanding efter gødning.

    Vanding er generelt vigtigt for græsplæner – også efter gødning.

    Hvor ofte skal jeg vande min græsplæne?

    I det danske klima er det sjældent nødvendigt at vande din græsplæne, medmindre den viser tegn på tørke, såsom spor efter fodaftryk eller farveskift. For at opretholde din græsplænes sundhed og frodighed er det vigtigt at kende de rigtige vandingsprincipper.

    Når du etablerer en ny græsplæne, bør du vande regelmæssigt, typisk 2-3 gange om ugen med ca. 25-30 mm vand hver gang. Start vandingen tidligt for at undgå at græsset visner på grund af tørke, da jorden senere kan have svært ved at absorbere vand.

    Når du vander din græsplæne under tørkeforhold, skal du være opmærksom på tegn på tørke, såsom spor efter fodaftryk eller farveskift fra grøn til gul og brun. Undgå tørke ved at vande din græsplæne for at forhindre gulning eller brune pletter på græsplænen. 

    • Vand sjældent, men grundigt, ca. 1-2 gange om ugen.
    • Undgå let vanding, da det derved ikke når rødderne, som kan øge infektionsrisikoen.

    Den bedste tid at vande din græsplæne er tidligt om morgenen, når solen står lavt, da der er mindre fordampning, og vandet kan trænge ned i rodzonen. Undgå at vande din græsplæne, hvis der forventes regn.

    Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene på overvanding, da det kan skade din græsplæne:

    • Gulning af græsset
    • Dannelse af bare pletter
    • Svampevækst
    • Svampet græs
    • Synligt overskudsvand
    • Risiko for iltmangel og råddenskab.

    Vand græsplænen i større intervaller, når jorden føles hård.

    Hvad er græsplæneluftning?

    Luftning af en græsplæne er også en vigtig del af vedligeholdelse af din græsplæne, ligesom både vanding og gødning er. Græsplæneluftning indebærer at skabe huller eller snit i græsplænens overflade for at tillade at luft, vand og næringsstoffer trænger ned i jorden, hvilket er vigtigt for at bekæmpe jordforsegling og sikre sund vækst.

    Det anbefales typisk at udføre vertikalskæring eller plæneluftning én gang om året, ideelt set i april, maj eller september. Efter behandlingen kan græsplænen virke en smule medtaget, men den vil komme tilbage til sit fulde og grønne udseende efter omkring en måned.

    Græsplæner har brug for luftning for at imødegå virkningerne af jordforsegling, som vanskeliggør jordens evne til at absorbere luft, vand og næringsstoffer. Luftning hjælper også med at bekæmpe opbygningen af det organiske lag af dødt materiale, der kan kvæle græsplænen.

    Din græsplæne viser tegn på, hvis den har brug for luftning. Det er f.eks. en tæt græsplæne og vand, der ikke absorberes.

    Hvordan lufter jeg min plæne?

    • Brug et strøm- eller benzindrevet redskab, der ligner en plæneklipper.
    • Kør på kryds og tværs over græsplænen for at skabe luft.
    • Alternativt kan du bruge en havegreb for manuelt at lave lufthuller.

    Hvordan holder jeg min græsplæne grøn? 

    Græsplænen bliver naturligt grøn på grund af klorofyl, et naturligt pigment i græsset. Hvis du holder din græsplæne sund og vedligeholder den med vanding, gødning og luftning, er det nemmere at holde en grøn græsplæne.

    Udover disse tre ting og græsslåning, kan du gøre følgende:

    • Lad det afklippede græs ligge på plænen som naturlig gødning.
    • Fjern mos og ukrudt fra plænen for at forhindre konkurrence om næring og sollys.
    • Du bør sikre, at plænen har god dræning for at undgå overvanding.
    • Spred et tyndt lag sand eller muldjord ud på plænen for at forbedre dens struktur.

    Hvorfor bliver min plæne gul?

    • Dødt eller døende græs: Høje temperaturer kan stresse græsset, og visse typer græs går i dvale om vinteren under frost og bliver gule i denne periode.
    • Overvanding eller undervanding: Både for meget og for lidt vand kan få græsset til at blive gult. Tjek jordens fugtighed for at sikre passende vanding.
    • Husdyr: Urin fra hunde kan forårsage gule pletter, da ammoniakken svitser græsset.
    • Forkert gødning: Over- eller undergødning kan skade græsset og føre til gulning. Rådfør dig hos en ekspert for den rette gødning til din plæne.
    • Forkert klipning: Sløve knive og forkert klippehøjde kan stresse græsset og øge modtageligheden over for sygdomme og skadedyr.
    • Jordkomprimering: Komprimeret jord forhindrer vand og luft i at nå græssets rødder.
    • Konkurrence: Ukrudt og andre græsarter kan overtage din plæne og kvæle det ønskede græs.

    I nogle tilfælde kan udskiftning af dele af din græsplæne være en mulighed for at den forbliver grøn på længere sigt. Det er bl.a. ved at fjerne det græs, som er hårdt medtaget, samt at så nye græsfrø i en jord med bedre luft og gødning.

    Hvordan fikser man ujævnt græs?

    Ujævnt græs og bare pletter kan forårsage plæner, der ikke tager sig ret godt ud. Sundt græs er afgørende for en velplejet græsplæne.

    Løsninger for ujævnt græs og bare pletter:

    • Undersøg årsagerne, f.eks. for meget skygge, dårlig dræning eller skadedyr.
    • Gør noget aktivt for at forbedre de berørte områder ved at fjerne dødt græs og ukrudt.
    • Tilføj organisk materiale som kompost.

    Så nyt græs: Vælg en passende græssort. De bedste forhold for spiring opstår, når jorden er varm og fugtigheden er høj om foråret og efteråret, hvilket gør april og maj samt august og september til de optimale måneder for at så græsfrøene.

    • Gød plænen før såning og dæk frøene let efter såning.
    • Første slåning sker, når de nysåede græsstrå har nået en højde på 7-10 cm.

    Vanding af nysået græs: Hvis der ikke falder regn i løbet af de første 7 dage efter græssåning, er det vigtigt at sørge for at vande plænen manuelt.

    Brug også topdressing på din græsplæne: Topdressing består af en blanding af sand og kompost, der er organisk materiale. Denne plænedressing, også kendt som naturlig gødning, har dog ikke kun ét formål. Udover at tilføre næringsstoffer, bruges topdressing også til at reparere huller og jævne en meget ujævn græsplæne.

    Hvordan kan jeg beskytte græsplænen om vinteren?

    Når vinteren og frosten nærmer sig, er det afgørende at forberede din græsplæne korrekt for at sikre en sund og frodig plæne til foråret. Forberedelse til vinteren er f.eks. den sidste græsslåning ved 6-7ºC.

    Vigtige plæneopgaver før vinteren:

    • Spred organisk gødning med højt kaliumindhold i august eller september.
    • Lavt kvælstofindhold for styrkelse af rodnettet.
    • Eftersåning.
    • Fjern blade og grene.
    • Fjern havemøbler.

    Hvis din græsplæne er blevet påvirket af frost, bør du vente til foråret med at foretage reparationer. Når foråret kommer, kan du så frø på bare pletter og bruge en rive til at fjerne mos.

    Hvordan påvirker frost græsslåningen af græsplænen?

    Det ideelle tidspunkt at starte græsslåningen om foråret er, når temperaturen konstant er over 6-7 grader. Ved denne temperatur begynder græsset at vokse, og det er et tegn på, at det er tid til at pleje din græsplæne.

    Pas på nattefrosten:

    Selvom dagene kan virke varme, skal du være opmærksom på, at nattefrost stadig kan forekomme, især tidligt på foråret. Det er vigtigt at være forsigtig med at starte græsslåningen for tidligt, da frost kan skade eller endda dræbe din græsplæne.

    • Det bedste tidspunkt at begynde græsslåning er normalt i april, når græsset er i god nyvækst.
    • Hvis temperaturen falder, og der er risiko for frost, skal du undlade at slå græsset. 
    • Græsplænen bør ikke udsættes for slåning under disse forhold, da det kan forværre skaderne og muligvis ødelægge dens sundhedstilstand.

    Kan græsfrø tåle frost?

    Nej, græsfrø kan ikke tåle frost. Det er vigtigt at vente med at så græsfrø, indtil risikoen for frost er minimal.

    Hvordan kan jeg bruge servicefradraget om græsslåning?

    Servicefradraget inkluderer en række ydelser som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, herunder også græsslåning.

    Du kan få servicefradrag for udgifter til græsslåning, hvis du betaler en virksomhed for at udføre arbejdet. Fradraget gælder både for private og for virksomheder.

    For at få fradraget på græsslåning skal du:

    • Betale for arbejdet via bankoverførsel eller MobilePay
    • Have en faktura fra virksomheden, der angiver:
      • Typen af det udførte arbejde (f.eks. græsslåning)
      • Arbejdets omfang (f.eks. antal kvadratmeter)
      • Virksomhedens navn og CVR-nummer
      • Beløbet du har betalt.

    Her er en trinvis vejledning til at opnå skattefradrag for græsslåning:

    1. Sørg for at have dokumentation for det udførte arbejde, såsom en faktura, regning eller kvittering.
    2. Gennemgå dokumentationen for at identificere udgifter til både materialer og arbejdsløn. Husk, at servicefradraget kun dækker arbejdslønnen, ikke materialer.
    3. Besøg skat.dk og log ind på din profil.
    4. Hvis betalingen er foretaget sidste år, kan du gå til "Ret årsopgørelsen". Er betalingen fra det aktuelle år, så gå til "Forskudsopgørelsen".
    5. Gå via Fradrag > Servicefradrag > Felt 461.
    6. Indtast beløbet for arbejdslønnen inklusive moms i det angivne felt.
    7. Når beløbet er indtastet, og betalingsdatoen er specificeret, vil fradraget blive overført til din årsopgørelse for næste år, som du vil modtage det efterfølgende år.

    Du kan få fradrag for:

    • Græsslåning
    • Klipning af hæk
    • Beskæring af buske og træer
    • Rensning af fliser
    • Snerydning.

    Du kan ikke få fradrag for:

    • Nyanlæggelse af have
    • Fældning af træer
    • Fjernelse af væltede træer.

    Hvor meget kan du få i fradrag?

    I 2024 kan du få 11.900 kr. i fradrag pr. person.

    Hvordan får du fradraget?

    Du skal selv indberette dine udgifter til servicefradraget i din forskudsopgørelse eller årsopgørelse. Du skal vedhæfte fakturaer som dokumentation for dine udgifter.

    Læs mere:

    Hvordan får jeg hjælp til græsslåning, hvor servicefradraget kan bruges?

    Skattefradraget på græsslåning er en god måde at spare penge på, samtidigt med at du får slået dit græs. Du kan nemt få hjælp til din græsslåning og få nogle af pengene tilbage i skat. Brug Handyhand, hvor du kan få hjælp til plænepleje af din græsplæne; både forårspleje, efterårspleje og vinterpleje. Få eksperthjælp til at vedligeholde dit græs og planter, så du kan spare tid og penge.