Hvorfor hørte man en række sjove lyde, når man først forbandt til internettet i 90'erne, men ikke når man efterfølgende brugte internettet via telefonlinjen?
I 90'erne hørte man sjove lyde ved internetforbindelse via dial-up modem, fordi modemmet brugte telefonlinjer til at etablere og justere forbindelsen med internetudbyderen. Disse lyde stoppede, når forbindelsen blev stabil, og dataoverførslen blev digital og uhørbar.
Hvorfor hørte man en række sjove lyde, når man først forbandt til internettet i 90'erne, men ikke når man efterfølgende brugte internettet via telefonlinjen?
I 90'erne var det almindeligt at høre en række sjove lyde, når man forbandt til internettet via en dial-up modemforbindelse. Disse lyde opstod af flere grunde:
- Modemkommunikation: Dial-up modemer brugte telefonlinjer til at forbinde til internettet. De lyde, man hørte, var modemets forsøg på at etablere en forbindelse med internetudbyderens server.
- Dataoverførsel: Lydene repræsenterede de data, der blev sendt frem og tilbage mellem modem og server. Dette var en form for digital kommunikation, der blev konverteret til lydsignaler.
- Fejlkontrol: Modemer brugte lydene til at identificere og rette fejl i dataoverførslen. Hvis der var støj eller interferens på linjen, kunne modemets lyde hjælpe med at justere forbindelsen.
- Håndtryk: Lydene var en del af "håndtryksprocessen," hvor modemerne blev enige om kommunikationsprotokoller og hastigheder.
Efter den indledende forbindelse blev etableret, stoppede lydene, fordi:
- Stabil forbindelse: Når forbindelsen var stabil, var der ikke længere behov for de indledende signaler og fejlkontrollyde.
- Dataoverførsel: Data blev nu overført som digitale signaler, der ikke var hørbare for det menneskelige øre.
Med fremkomsten af bredbåndsforbindelser og fiberoptik er disse lyde blevet en ting fra fortiden, da moderne internetforbindelser ikke længere bruger telefonlinjer på samme måde som dial-up modemer gjorde.