Forskellen mellem set, env, declare og export i Linux-shell bash

Hvad er forskellen mellem set, env, declare og export, når man sætter en variabel i en Linux-shell som bash?

Forskellen mellem set, env, declare og export, når man sætter en variabel i en Linux-shell som bash, er, at set ændrer shell-indstillinger og viser alle shell-variabler, env viser og midlertidigt ændrer miljøvariabler, declare erklærer variabler med specifikke attributter, og export eksporterer variabler til underordnede processer.

Forskellen mellem set, env, declare og export, når man sætter en variabel i en Linux-shell som bash

Når man arbejder med variabler i en Linux-shell som bash, er det vigtigt at forstå forskellen mellem set, env, declare og export. Her er en oversigt over, hvad hver af disse kommandoer gør:

set

• Funktion: Bruges til at vise eller ændre værdier af shell-indstillinger og variabler.
• Eksempel: set -o noclobber forhindrer overskrivning af eksisterende filer med >.
• Bemærk: set alene viser en liste over alle shell-variabler og funktioner.

env

• Funktion: Bruges til at vise eller ændre miljøvariabler.
• Eksempel: env VAR=value command kører en kommando med en midlertidig miljøvariabel.
• Bemærk: env uden argumenter viser en liste over alle miljøvariabler.

declare

• Funktion: Bruges til at erklære variabler og deres attributter.
• Eksempel: declare -i num=10 erklærer en variabel som et heltal.
• Bemærk: declare kan også bruges til at vise attributter og værdier af variabler.

export

• Funktion: Bruges til at markere variabler til eksport, så de er tilgængelige for underordnede processer.
• Eksempel: export VAR=value gør variablen VAR tilgængelig for alle underordnede processer.
• Bemærk: export uden argumenter viser en liste over alle eksporterede variabler.

For at opsummere:

• set bruges til at ændre shell-indstillinger og vise alle shell-variabler.
• env bruges til at vise og midlertidigt ændre miljøvariabler.
• declare bruges til at erklære variabler med specifikke attributter.
• export bruges til at eksportere variabler, så de er tilgængelige for underordnede processer.