Skal man lave en kontrakt med sin el-installatør?
Nej, når du benytter dig af Handyhand-platformen, behøver du ikke at sørge for en særskilt kontrakt.
Er der klima- eller miljøvenlige muligheder ved denne type el-arbejde?
Man kan f.eks. overveje energibesparende løsninger i form af indbyggede timere eller sensorer, der gør det muligt at reducere ens strømforbrug. Det er en god idé at gøre opmærksom på det allerede, når man opretter sin opgave hos Handyhand, hvis man ønsker miljøvenlige løsninger, så handyhanderne, der byder på opgaven, er klar over dette.
Kan en el-installatør udføre sit arbejde, uden at jeg er hjemme?
Ofte vil det kunne lade sig gøre at få etableret og monteret stikkontakter, mens du ikke er hjemme, hvis begge parter er indforstået med det. Det er dog også op til dig at afgøre, om du er tryg ved det. Bedømmelser og anbefalinger af en handyhander kan være med til at give tryghed, men vurdér selv, om du synes, det er en god idé.
Overvej følgende:
- Nøgle: Du kan f.eks. lægge nøglen hos en nabo og informere naboen om, at der kommer en og udfører el-arbejde hos dig.
- Kommunikation: Sørg for, at du og handyhanderen altid kan få fat i hinanden undervejs. F.eks. hvis der skulle opstå tvivl, spørgsmål eller problemer.
- Plads og adgang: Sørg for at klargøre arbejdsarealet på forhånd ved at gøre plads til handyhanderen og det arbejde, der skal foregå.
- Anvisninger: Giv klare anvisninger om arbejdet, så installatøren ved, præcis hvad der skal laves.
Det kan også være en god idé at planlægge det sådan, at du enten kan være hjemme i begyndelsen eller i slutningen af besøget, så du kan gennemgå arbejdet sammen med installatøren.
Kræver det en uddannelse at være el-installatør?
Til mange el-opgaver kræver det en uddannet elektriker, som er autoriseret. Er du i tvivl, om din opgave kræver en uddannet og autoriseret elektriker, er det vigtigt, at du undersøger det nærmere. Du kan med fordel besøge Videncentret Bolius hjemmeside eller Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside for at finde mere vigtig information.
Elektrikeruddannelsen varer mellem fire og fem år og rummer både skole- og lærepladsforløb ud over grundforløb. Arbejdet med strøm kan være farligt, og det kræver stor viden. Elektrikeren skal overholde sikkerhedsstandarderne og også kunne rådgive kunden i valg af elektriske løsninger.
Skal den, der installerer stikkontakten, have autorisation?
Ja, til mange typer el-arbejde med stikkontakter kræver det, at el-installatøren har autorisation. Undersøg derfor grundigt, hvad der kræves i lige netop dit tilfælde. Du kan med fordel besøge Videncentret Bolius hjemmeside eller Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside for at få mere vigtig information.
Er der sikkerhedskrav, når man skal have installeret stikkontakter?
Ja, i mange tilfælde med installation og montering af stikkontakter skal el-installatøren være autoriseret, og gældende sikkerhedsstandarder skal overholdes af hensyn til at undgå brand eller personskade.